Pelargonie, Pelargonium
06. april 2005

Pelargonie-slægten, Pelargonium omfatter nogle hundrede arter og tusindvis af navngivne sorter. Næsten alle arterne stammer fra det sydlige Afrika.

Pelargonier kontra geranier
Pelargonier og Geranier (Storkenæb: Geranium) var oprindeligt samlet i samme slægt, men er siden skilt i hver sin slægt inden for Storkenæbfamilien.
Der er stadig noget forvirring inden for de danske trivialnavne, således er det ikke ualmindeligt at medlemmer af Pelargonieslægten har heddet noget med Geranier, eksempelvis Duftgeranier (der retteligt bør omtales som Duftpelargonier).

Pelargonie-slægtens medlemmer adskilles fra Geranie-slægtens blandt andet ved at have uregelmæssige femtallige blomster, med 2 øvre og 3 nedre kronblade. (Forædlede Pelargonier har dog ofte flere (sjældent færre) end 5 kronblade, er altså mere eller mindre fyldte). Geranier har 5 tallige regelmæssige blomster og findes sjældent i fyldte udgaver. Pelargonier har en sporedannelse - et "nektarrør" - hvilket Geranier ikke har.

En duftpelargonie med brogede blade.

Anvendelse
Forskellige Pelargonier finder forskellig anvendelse i havebruget.
Pelargonier bruges i krukker og ampler og bede som etårige udplantningsplanter. Andre grupper dyrkes som flerårige potteplanter. Nogle typer bliver dyrket specielt på grund af deres duft. Nogle såvel for deres dekorative blade som for deres blomsterpragt. Nogle fordi de hører til i en serie eller gruppe som plantesamlere har forelsket sig i.

En hængepelargonie der bruges meget i ampler

Gruppering af pelargonier
Som nævnt er der i tidens løb fremelsket tusinder - ja titusinder - af Pelargonier og der kommer ustandseligt nye til. Med de mange forskellige arter og sorter, har der været og vil der fortsat være mange forsøg på at systematisere mængden. En given klassificering vil ikke være lige interessant fra alle synsvinkler. For botanikere og plantesamlere vil inddelinger efter botaniske karakterer eller herkomst, være logisk. For havebrugeren generelt er det måske mere interessant at inddele efter mere formålsbetingede kriterier som: duft, blomsterfarve, højde, klimakrav osv. osv. Oftest vil de klassificeringer som har bred accept i havebruget, være kompromisser mellem forskellige behov for systematisk inddeling.

Mange af de såkaldte Zonale-pelargonier dyrkes også for de dekorative bladtegninger.

Dyrkning
Pelargonier skal generelt stå i veldrænet jord. De tåler ikke at rødderne sopper i vand, men tåler til gengæld lettere udtørring af jorden. Pelargonier skal helst stå med rigeligt tilgang af sol. Enkelte sorter med specielt sarte blade kan blive svedet i fuld sol.
Jorden må ikke være for lerholdig eller indeholde meget frisk organisk materiale, da den derved kan blive for kompakt. En let luftig jord er sjældent meget næringsrig, hvorfor man må gøde, eksempelvis ad flere gange, med velomsat kompost.
De rene arter og mange sorter af Pelargonie kan frøformeres (planterne af frø fra sorterne vil dog ikke være sortsægte). Frø af forædlede sorter kan købes hos mange frøfirmaer. Langt den mest benyttede formeringsmetode til dyrkede Pelargonier er dog stiklingformering med urteagtige stiklinger.

Tekst og foto: Lars Jacobsen
Seernes Have

Nu hjemmeside med haveartikler, havekalender og byttemarked.
Læs mere

Udeliv på DR2

Jørgen Skouboe og Rikke Lauridsen byder udenfor igen i 2006
Læs mere

 
 
 
Til toppen
   
© DR 2005. Tekst, billeder, video, lyd og grafik på denne side tilhører DR. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.