|
|
Syringa
19 maj 2005
Der findes omkring 20 arter af syrener. I havebruget er der hundredvis af sorter af syrener, fremkommet ved forædling, blandt andet ved krydsninger mellem forskellige arter.
|
Dyrkning
Syren trives bedst i en god veldrænet havejord. Hvis planten står for meget i skygge går det ud over blomstersætningen.
Nogle af arterne er rimelig tolerant over for vind. Den Almindelige Syren, Syringa vulgaris ses af og til i læhegnsplantninger eksempelvis på Fyn.
|
 |
| Her blomstrer syrenen sammen med hvidtjørnen. |
|
|
| |
|
|
|
|
Brug
Syren er en af de buske som næsten alle danskere kender, og kender navnet på. Busken har karakteristiske løse, kegleformede blomsterstande og hjerteformede blade. De fleste sorter har blomster der udsender en sødlig vellugt i de lyse forsommeraftner, -nætter og -morgener.
Syrener plantes som enkelte fritstående, i forgrunden af havens skovpartier eller langs skel. Enkelte arter af Syren kan bruges i læhegn. Nogle dværgformer af Syren dyrkes i krukker og stenbede.
|
 |
| Syrenen blomstrer sidst i maj - først i juni. |
|
|
| |
|
|
|
Beskæring
Syren kan beskæres for at holde den tættere busket. Beskæringen fortages lige efter blomstring. Nogle af de ældre stammer kan eventuelt skæres af ved grunden om foråret.
Formering
Rene arter kan formeres ved frø - der vil dog gå flere år før planterne blomstrer. Sorterne må podes på frøplanter eller formeres ved hjælp af aflægning, urteagtige stiklinger, eller træagtige stiklinger. Almindelig Syren sender ofte en mængde rodskud op omkring planten. Hvis rodskuddene er fra podede planter, vil aflæggere herfra ikke ligne toppen fra forældreplanten.
|
| Tekst
og foto: Lars Jacobsen |
|
|
|
|
|
| Seernes Have |
 |
Nu hjemmeside med haveartikler, havekalender og byttemarked.
Læs mere
|
|
|
| Udeliv på DR2 |
 |
Jørgen Skouboe og Rikke Lauridsen byder udenfor igen i 2006
Læs mere
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|