Vedbend-Torskemund, Cymbalaria muralis
19 maj 2005

Vedbend-Torskemund går også under det lidt for lange navn: Vedbendbladet-torskemund. Navnet har planten efter bladenes lighed med Vedbendplantens blade.

Dyrkning
Vedbend-Torskemund Kan klare ekstreme vækstforhold langs veje og i sprækker i husmure. Planten tåler de barske forhold på mure i sol men kan også vokse mere skyggefulde steder. Tilsyneladende er den salttolerant (findes langs veje og ved strandvolde).

Formering
Vedbend-Torskemund formeres fra frø eller fra udløbere med rødder.

Vedbendtorskemund med et tæt blomsterflor af små blomster der har størrelse nogenlunde som en mariehøne..
 

Brug
Vedbend-Torskemund findes vildtvoksende i den danske natur. Den vokser typisk på stendiger, i sprækker i klipper og på mure og andre steder hvor den kan komme til solen, fordi andre planter har svært ved at få rodfæste. Planten er med sine lange blomsterbesatte udløbere velegnet til dyrkning i krukker, i ampler, på murer og stendiger. Vedbend-Torskemund blomstrer over en lang periode fra maj til september.

Vedbendtorskemund voksende i en revne i en mur.
 
 
Tekst og foto: Lars Jacobsen
Seernes Have

Nu hjemmeside med haveartikler, havekalender og byttemarked.
Læs mere

Udeliv på DR2

Jørgen Skouboe og Rikke Lauridsen byder udenfor igen i 2006
Læs mere

 
 
 
Til toppen
   
© DR 2005. Tekst, billeder, video, lyd og grafik på denne side tilhører DR. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.