Se Drengene fra Angoras unikke fortolkning af H. C. Andersens Klodshans!
Fingerdukke-satire og 'eksperter' med et horn i siden på lange Andersen. Klik her for mere gøgl og kommers!
Se Drengene fra Angoras unikke fortolkning af H. C. Andersens Klodshans!
Fingerdukke-satire og 'eksperter' med et horn i siden på lange Andersen. Klik her for mere gøgl og kommers!
DR2 har været banebrydende indenfor humor, satire og tv-komik, siden kanalen gik i luften med Casper & Mandrilaftalen i februar 1999. Det har været på DR2, at nyskabende, banebrydende og grænseoverskridende komikere og satirikere har fået deres gennembrud.
Så det er helt naturligt, at det også bliver med satire, at DR2 vil fejre H.C. Andersens fødselsdag. En række af de satire-hold, der på det seneste har underholdt sig selv og seerne på DR2, vil levere hver deres personlige fortolkning af et H.C. Andersen eventyr.
Stand-up komikeren Omar Marzouk har valgt at kaste sig over ”Svinedrengen”, som også har Mik Øgendahl, Sebastian Dorset og Carsten Bang i rollerne, mens Jan Gintberg har en ”special appearance”. Drengene fra Angora går ”Klods Hans” efter i træskoene, og Oliver Zahle, Søren Fauli og Alberte Winding fra Fjernsyn for Voksne forsøger at få noget grimt ud af ”Den Grimme Ælling”. Wulffmorgenthaler kigger sammen med Lasse Rimmer nærmere på ”Den Lille Pige med Svovlstikkerne” og så er der come-back til John og Aage, der er DR2’s egne HCA-ambassadører i Letland.
Det er DR2s underholdnings-redaktør Mikael Bertelsen, der har fået ideen til at lade DR2s kendte satirehold fortolke H.C. Andersens eventyr. For som han siger:
"På DR2 vil vi fejre den store eventyrdigter ved at lade nutidens levende humorister læse meget højt op foran kaminen..."
Kontakt | Links | Kreditering
© DR 2005. Tekst, billeder, video, lyd og grafik på denne side tilhører DR. Materialet må ikke gengives uden tilladelse, jævnfør lov om ophavsret.