I mere end 300 år havde Danmark kolonier rundt om i verden.

De luksuriøse varer fra kolonierne tilførte stor rigdom til Danmark op igennem 1700-tallet, og dem, der tjente på handlen, både byggede og indlogerede sig i pompøse palæer og på store godser rundt om i landet.

Men som vist i seneste afsnit af 'Historien om Danmark' havde rigdommen fra kolonierne en skyggeside.

I skyggerne fra de overdådige bygninger, gemmer der sig historien om de mere end 100.000 slavegjorte afrikanere, som blev fragtet over Atlanten på danske skibe, hvor de skulle arbejde i sukkerplantagerne.

Stadig den dag i dag kan man lægge vejen forbi flere af bygningerne og dermed se sporene efter den tid, hvor Danmark var en rig, men også slavehandlende nation.

1. Det Gule Palæ, København

(Foto: BJARKE ØRSTED © sCANPIX)

Det var grundlæggeren af ’slavehandels-societetet’, handelsmanden Frederik Bargum, der lod palæet bygge i årene 1764-67. Han var en af drivkræfterne bag oprettelsen af den danske trekantshandel mellem Danmark, Guldkysten og De Vestindiske Øer i Caribien.

Med oprettelsen af et dansk ’slavehandels-societet’ kunne Danmark nu konkurrere med både England og Frankrig, og med årene skulle Danmark blive den 7. største slavehandlernation i verden.

Fra palæet i det indre København drev Bargum sin forretning ’Det danske Guinesiske Kampagni’, der drev handlen med guld, elfenben og slaver mellem de danske kolonier i Vestafrika og Vestindien.

2. Odd Fellow Palæet (dengang Det Schimmelmannske Palæ), København

(© Hebster at Wikimedia Commons)

I begyndelsen af 1760’erne overtog finansmanden Heinrich Carl Schimmelmann det overdådige palæ i Frederiksstaden i det indre København.

Schimmelmann var blandt de mest velhavende mennesker i Danmark. Grundpillerne i hans store rigdom var blandt andet hans dybe engagement i trekantshandlen.

På skibe ejet af Schimmelmann blev der fra Danmark blandt andet fragtet våben fra Schimmelmanns egen våbenfabrik til Vestafrika. Fra Guldkysten fragtede hans skibe slavegjorte afrikanere til De Vestindiske Øer, hvor han selv ejede fire sukkerplantager og omkring 1000 slaver. Tilbage i Danmark ejede han landets største sukkerfabrik, der sørgede for at råsukkeret fra plantagerne blev omdannet til det fine sukker, der blev solgt i høj kurs.

3. Christian den 7.'s Palæ (dengang Moltkes Palæ), Amalienborg

(© creative commons)

Slottet Amalienborg, hvor kongefamilien i dag bor, består i virkeligheden af fire palæer. Et af de palæer er Moltkes Palæ, som i dag også kaldes for Christian den 7.’s Palæ.

Palæet blev bygget af overhofmarskal Adam Gottlob Moltke, der var blandt de mest indflydelsesrige mænd i 1700-tallet. Blandt andet på grund af hans tætte forbindelser til kongen og regeringen.

Som mange andre rigmænd var Moltke involveret i den danske kolonihandel. Han var præsident for både Det Vestindisk-Guineiske Kompagni og Det Asiatiske Kompagni, der drev handlen mellem kolonierne og Danmark. Dette var, ligesom for de øvrige involverede i trekantshandlen, et indbringende engagement.

4. Pakhusene på Toldboden i København

(© creative commons)

På havnen i København kan man i dag lægge vejen forbi Den Kongelige Afstøbningssamling eller booke et værelse på Admiral Hotel. Støberisamlingen og hotellet har til huse i gamle pakhuse, hvorfra skibene blev lastet med varer inden afgang til blandt andet Guldkysten i Vestafrika.

Det var også her skibene ankom, når de kom tilbage med blandt andet det uforarbejdede sukker fra plantagerne på De Vestindiske Øer.

5. Strandgade på Christianshavn i København

(Foto: MOGENS LADEGAARD © sCANPIX)

I dag finder man Nordeas hovedkvarter på adressen, men tilbage i 1700-tallet var Strandgade på Christianshavn præget af det store sukkerraffinaderi, hvor man forarbejdede råsukkeret fra De Vestindiske Øer.

Det var finansmanden Schimmelmann, der ejede raffinaderiet, og det var især denne del af trekantshandlen, der var skyld i hans store rigdom. Sukker var en luksuriøs vare og efterspørgslen var stor både i ind- og udland.

6. Lindenborg Gods, Nordjylland

(Foto: Peter Marling © sCANPIX)

Med en formue på størrelse med finansmanden og trekantshandleren Heinrich Carl Schimmelmanns, var det helt naturligt, at man ejede flere godser rundt om i landet foruden et palæ i København, hvor man kunne bo om vinteren.

Blandt Schimmelmanns største godser var Lindenborg i Himmerland i det nordlige Jylland. Her boede han sammen med familien i sommerhalvåret.

Lindenborg Gods var blot ét af flere godser, som den velhavende Schimmelmann-familie ejede.

7. Gudumlund Herregård, Nordjylland

(Foto: Bent Olsen)

Et andet af familien Schimmelmanns godser var Gudumlund Herregård ikke langt fra Lindenborg. Det var Ernst Heinrich von Schimmelmann, som købte herregården i 1798. På dette tidspunkt ejede han både palæet i København, fabrikker i København og Helsingør og flere godser.

Den ene af hans sønner overtog efterfølgende Gudumlund Herregård.

8. Dronninglund Slot, Nordjylland

(Foto: Peter Marling © sCANPIX)

Grev Adam Gottlob Moltke, der var involveret i trekantshandlen som præsident for blandt andet Det Vestindisk-Guineiske Kompagni, ejede flere godser rundt om i landet.

I 1754 erhvervede han sig Dronninglund Slot i Nordjylland. Slottet havde tidligere været ejet af Christian den 5. kone, dronning Charlotte Amalie, som godset blev opkaldt efter.

9. Hagenskov Gods (dengang Frederiksgave), Fyn

(Foto: Olaf Sejerøe)

Handelsmanden Niels Ryberg var blandt de mænd, der tjente gode penge på den internationale handel i den sidste halvdel af 1700-tallet.

Han var både involveret i handlen mellem Danmark og Island og kolonierne i både Indien og Vestindien.

Med sin store handelsformue kunne han blandt andet investere i godser rundt om i landet. Et af de godser var Frederiksgave på Sydfyn.

10. Gl. Holtegaard, Nordsjælland

(© creative commons)

Det var langt fra kun familien Schimmelmann, der nød godt af den blomstrende handelsperiode i midten af 1700-tallet, hvor trekantshandlen var på sit højeste. Derfor finder man godser og prægtige landejendomme over det meste af landet, som trækker spor tilbage til dengang, Danmark var kolonimagt.

Gl. Holtegaard blev anlagt af den kongelige hofbygmester Lauritz de Thurah samtidig med at han færdiggjorde Frederiksstaden i det indre København.

På grund af forbindelsen til den blomstrende handelsperiode, hvor især handlen med sukker var indbringende, kalder man Gl. Holtegaard et såkaldt ’sukkerhus’.

11. Hellebækgård, Nordsjælland

(© creative commons)

Også det nordsjællandske gods Hellebækgård var en af finansmanden og trekantshandleren Schimmelmanns mange boliger rundt om i landet.

Som en del af ejerskabet af Hellebækgård indgik våbenfabrikken Hammermøllen. Her blev der fremstillet geværer, som blandt andet blev fragtet til Fort Christiansborg i Vestafrika, hvor de blev solgt til de lokale, afrikanske stammer.

Med Hammermøllen havde Schimmelmann monopol på fremstillingen af geværer i Danmark. Det var endnu en årsag til, at trekantshandlen blev et særdeles indbringende foretagende for finansmanden.

12. Lerchenborg Gods, Vestsjælland

(© WikiMedia Commons)

Johan Lorenz Carstens var Christian den 6.'s rådgiver. Han købte godser på blandt andet Vestsjælland for den formue, han bragte med sig hjem fra De Vestindiske Øer.

Købmænd i Holbæk og byens rederier tjente gode penge på handlen, mens godset Lerchenborg ved Kalundborg solgte tøndevis af saltet sild fra Storebælt som kost til slaverne på sukkerplantagerne.

Også dele af den købmandsgård, der i dag er en del af Holbæk Museum, blev opført for penge tjent på kolonierne.

Trekantshandlen kort fortalt

  • Fra København til Guldkysten fragtede man våben og bomuldstekstiler, som man solgte til lokale stammer i området omkring Fort Christiansborg. Det var også her, man købte slavegjorte afrikanere. Man købte som regel slaver fra afrikanske slavehandlere.
  • De slavegjorte afrikanere blev sejlet til De Vestindiske Øer. Her arbejdede de i sukkerplantagerne. Fragten af slaver fra Afrika var vigtig, fordi der døde flere slaver i plantagerne end der blev født nye.
  • Man tjente ikke penge på handlen med og fragten af slaver. Det var produktionen af sukker på plantagerne, der var den store guldgrube.
  • Man fragtede sukkeret tilbage til Danmark, hvor det blev raffineret på danske sukkerraffinaderier. Herefter blev sukkeret solgt som en luksusvare.

Få mere at vide om tiden, hvor Danmark havde slaver, i 7. afsnit af 'Historien om Danmark'.

Denne artikel blev bragt første gang i marts 2017. Originalartiklen kan læses her.

Kilder: Erik Gøbel, seniorforsker og rigsarkiver ved Rigsarkivet, Gl. Holtegaard, Vestsjællands Museum, Dansk Center for Herregårdsforskning, Det Danske Kongehus, Odd Fellow Palæet