Brutale mord, et multietnisk politikorps og ekstrem fattigdom. Retshåndhævelse på De Vestindiske Øer er en interessant, men også en underbelyst del af danmarkshistorien.

Det forsøger Politimuseet nu at lave om på med udstillingen ’De fordømte – forbrydelse og straf på De Vestindiske Øer’, der åbner i dag. Her kan publikum se gerningsvåben og politifotos fra i alt ni mordsager fra den tidligere danske koloni.

- Ved at se på drabssager fra Dansk Vestindien får man et unikt indblik i, hvordan det danske politi opererede i et så eksotisk og fremmed område som Vestindien. Men man får også et interessant billede af det vestindiske samfund, og hvordan det udviklede sig op til salget af øerne i 1917, forklarer Frederik Strand, som er museumsleder på Politimuseet.

Frederik Strand peger her på tre af de mest spektakulære drabssager, der rystede De Vestindiske Øer i den sidste tid som dansk besiddelse.

1) Tæskede kæreste ihjel med pisk af tyrepenis, 1906

Politifoto af Krause (© Politimuseet)

En såkaldt ’tyremie’ er en form for pisk lavet ud af en tyrepenis. Med sådan en i hånden tæskede manden Krause sin kæreste til døde en oktobernat i 1906.

Krause var kendt som en brutal forvalter på en sukkerplantage. Han var også kendt som en, der regelmæssigt tæskede sin kæreste.

En aften havde han i et voldsomt raserianfald banket hende, indtil pisken knækkede.

Den tyremie som Krause brugte til at tæske sin kæreste ihjel (© Politimuseet)

Krause blev kun idømt tre år i fængsel for mordet. Han blev sendt til Horsens Statsfængsel i Danmark, men her gik han fra forstanden, og endte sandsynligvis sine dage på et sindssygehospital i Risskov.

På Politimuseets udstilling er alle gerningsmænd og ofre sorte, og det er ikke tilfældigt, pointerer Frederik Strand.

- Der blev set mildere på de hvide. Hvis de ikke opførte sig ordentligt, blev de oftere sat på et skib og sejlet væk i stedet for at blive straffet, forklarer han.

Det er dog forhistorien med slaveriet, der er den vigtigste grund til, at de brutale drabssager kun ses blandt sorte.

- Selvom drabsmændene alle er frie sorte, bliver de født ind i den samme kultur af mishandling og ekstrem social nød, som blev grundlagt under slaveriet. Denne brutalitet er på tragisk vis også skinnet igennem i folks relation til deres ægtefælder og deres børn, forklarer Frederik Strand.

2) Skar halsen over på sin gravide ekskæreste, 1911

Den kniv Alexander Hanley anvendte til drabet (© Politimuseet)

Efter lang tids mishandling gik Alexander Hanleys gravide kæreste fra ham.

Det ville Hanley dog ikke finde sig i. Han tog over til ekskærestens nye hjem og ventede foran hendes dør.

Da hun kom ud, skar Hanley hendes hals over med en kniv.

- Det der blandt andet er interessant ved Hanley-sagen er, hvordan det voldsomme mord vakte opsigt i den danske dagspresse, forklarer Frederik Strand.

- I denne periode er den danske presse virkelig begyndt at tage fart, og et af dets mest populære fokusområder er kriminalstof. Særligt de eksotiske mordhistorier fra De Vestindiske Øer var interessante for læserne, siger han.

Nu råbte den danske befolkning efter hårde straffe til de vestindiske mordere.

- Straffene på De Vestindiske Øer blev på det her tidspunkt stadig udstedt på baggrund af en 200 år gammel lov. Hanley blev faktisk idømt dødsstraf til at starte med, og hans hoved skulle sættes på en stage til skræk og advarsel, forklarer Frederik Strand.

Dommen blev dog senere ændret til livstid i fængsel i Danmark.

3) Voldsomt forsøg på dobbelt drab 1909

Politifoto af Andrew Adolphus

En kvinde gik på en landevej på St. Thomas sammen med en gammel mand, der lovede at beskytte hende. Hun var nemlig gået fra sin kæreste Andrew Adolphus, som mishandlede hende.

Pludselig blev de stoppet af en mand med en machete i hånden. Det var Adolphus, som ville have pigen med hjem.

Adolphus dræbte den gamle mand på stedet, og bagefter gik turen til ekskæresten.

Før Adoplhus flygtede fra gerningsstedet, skar han sig selv overfladisk i halsen med et barberblad.

Senere meldte han sig selv til politiet. Under afhøring erkendte han straks, at det var ham, der gjorde det, men at han gjorde det i selvforsvar. Som bevis viste han sårene på sin hals.

Den lange machete, eller 'cutlass', Andrew brugte til angrebet (© Politimuseet)

Politiet afslørede dog løgnen. En kokkepige havde set angrebet fra en nærliggende plantage. Efterfølgende havde hun talt med Adolphus’ ekskæreste, der mirakuløst overlevede.

Adolphus blev dømt til livstid i Horsens Statsfængsel, hvor han døde kort efter. Efterfølgende blev hans lig doneret til videnskaben.

- Adolphus-sagen er meget interessant, for her får vi et indblik i, hvordan politiarbejdet på De Vestindiske Øer blev udført, siger Frederik Strand.

Betjentene, der stod for opklaringsarbejdet af mordsager, var overvejende sorte, forklarer han.

- Op mod 60% af politistyrken var faktisk sort. Det var blandt andet fordi, de havde et stærkt kendskab til lokalsamfundet. I betragtning af, hvor lidt uddannelse og træning de havde modtaget, var de sorte kriminalbetjente ganske kompetente og dygtige, siger han.