Der bliver skrevet danmarkshistorie, når seismologen Inge Lehmann i dag får rejst et monument på Vor Frue Plads i det indre København. Hun er den første kvinde, der på denne måde bliver hædret for sit bidrag til videnskaben.

Med monumentet bliver der sat fokus på kvinders plads i dansk uddannelses- og videnskabshistorie. For selvom Inge Lehmann skabte banebrydende resultater med sin forskning om jordens indre kerne, var hun kvinde i en mandsdomineret verden, da hun fra 1910’erne til 30’erne havde sin gang på Københavns Universitet.

For selvom kvinder havde haft adgang til universitet i mere end 30 år på daværende tidspunkt, var de stadig i kraftigt mindretal. Men de få havde stor betydning.

Inge Lehmann opdagede jordens indre kerne. Hun udgav sine banebrydende resultater i 1936. (© sCANPIX)

- De uddannede kvinder har gennem tiden bevist, at kvinder kunne tænke lige så godt som mænd, og det var meget vigtigt, siger Pia Fris Laneth, der er journalist og forfatter til bogen ’Lillys Danmarkshistorie’.

Sammen med Merete Ipsen fra Kvindemuseet peger hun her på nogle af de vigtigste begivenheder i danske kvinders vej til uddannelse og den videnskabelige forskning.

1814: Drenge og piger får lige skolepligt

Både piger og drenge skulle som minimum lære at læse og forstå deres katekismus, mente kong Frederik den 6.

Derfor indførte han i 1814 en skolelov, der gjorde undervisning - enten i hjemmet eller i skolen - obligatorisk for både drenge og piger fra de var syv år til de blev konfirmerede.

- Det var en helt afgørende begivenhed, og kongen var her ganske visionær, for selv den fattigste lille husmandstøs fik muligheden for at lære at læse og skrive, siger Pia Fris Laneth.

'Anordning for Almue-Skolevæsenet paa Landet i Danmark, 29. juli 1814' var en del af de skolelove, der blev vedtaget i 1814. De anses som landets første reelle skolelove. (© Bornholms Museum)

Også museumsleder ved Kvindemuseet Merete Ipsen kalder loven for fantastisk.

- På verdensplan var det en exceptionel beslutning, siger hun og forklarer, at i 1800-tallet var den generelle tankegang ellers, at piger hverken egnede sig biologisk til at uddanne sig, eller havde brug for uddannelse.

Perspektivet for en kvindes liv var helt overordnet at styre en husholdning og blive forsørget af en mand.

Derfor skulle pigerne primært dygtiggøre sig indenfor husholdning, forklarer Merete Ipsen og fremhæver, at kvinder skulle lære at lave mad, kniple og i det hele taget oplæres til at blive charmerende værtinder. Og det gjaldt især blandt borgerskabet, hvor kønsforskellen i uddannelsesniveau var særligt synlig.

1875: Nielsine Nielsen bliver første kvinde på universitetet

Mænd havde læst teologi, jura og medicin på Københavns Universitet siden 1479. Først 400 år senere blev en dansk kvinde universitetsstuderende, selvom der reelt ikke havde været forbud mod kvinder på universitetet.

- Der stod ingen steder, at kvinder ikke måtte læse på universitetet, fordi det var helt utænkeligt. Og indtil 1874 var der slet ingen kvinder, der spurgte, om de kunne få lov til at studere, forklarer Pia Fris Laneth.

Blandt andet mente man, at kvinders biologi gjorde dem uegnede til at studere. Deres hjerner var mindre end mænds, altså var kvinders åndsevner dårligere. Også livmoderen var i vejen. For meget tid på læsebænken kunne simpelthen gøre kvinden steril.

- Den patriarkalske mentalitet var så gennemsyrende og hjernevaskende, at det var lige utænkeligt for mænd og kvinder, at kvinder skulle være andet end gode husmødre, fortsætter Pia Fris Laneth.

Sådan tænkte kaptajnsdatteren Nielsine Nielsen dog ikke. Efter at have læst en avisartikel om kvindelige læger i Amerika, sendte hun i 1874 en ansøgning til Kirke- og Undervisningsministeriet for at få dispensation til, at hun som kvinde kunne blive indskrevet på medicinstudiet på Københavns Universitet.

(© Det kongelige Bibliotek)

I en tid, hvor kvinder ellers primært havde mulighed for at blive sygeplejersker eller lærerinder, kunne Nielsine Nielsen i 1885 som den første kvinde i Danmark kalde sig akademiker og læge.

1903: Kvinder får adgang til gymnasiet

Sideløbende med at Nielsine Nielsen forfulgte sin drøm om at studere medicin, buldrede industrialisering afsted, og mænd udvandrede til USA. Det betød, at der opstod et overskud af kvinder i befolkningen.

- I borgerskabet erkendte man efterhånden, at døtrene, der havde svært ved at blive gift på grund af mangel på mænd, måtte tage en uddannelse, så de kunne forsørge sig selv, forklarer Pia Fris Laneth og siger:

- Men helt op i 1900-tallet er det en diskussion i pæne hjem, om døtrene skal sendes i skole, og det er først med en opløsning i romantikkens ideal om, at kvinder skulle holde sig bag dørtærsklen, at kvinder virkelig rykker på uddannelsesfronten.

Derfor blev loven om almenskoler fra 1903 epokegørende. Den gav nemlig piger adgang til den offentlige gymnasieskole, hvor de førhen kun havde haft adgang til privat undervisning, hvis de ville tage en studentereksamen og dermed opnå adgang til videregående uddannelse.

Inden 1903 kunne unge kvinder tage studentereksamen som privatister - for eksempel hos Natalie Zahle i København. (© Det kongelige Bibliotek)

Merete Ipsen fra Kvindemuseet påpeger dog, at det først var i begyndelsen af 1970’erne, at kvinderne for alvor begyndte at bruge deres gymnasieuddannelse til at læse videre. Indtil da blev de fleste kvinder nemlig stadig hjemmegående husmødre efter gymnasietiden.

- Rødstrømperne vidste, at de var ressourcestærke og gjorde opmærksom på, at man misbrugte investeringen i deres uddannelse ved ikke at have samme rettigheder som mænd. De ville have muligheden for at bruge deres uddannelser.

Få kvinder i forskningen

I 2015 var kun 10 % af alle danske naturvidenskabelige professorer kvinder. Det samlede antal kvinder i forskningen lå på 30 %.

Kilde: Aktuel Naturvidenskab, nr. 1, 2015

I dag er over halvdelen af de studerende på landets universiteter kvinder, men Merete Ipsen gør opmærksom på, at selvom kvinderne har overhalet mændene i uddannelsesstatistikkerne, så er der endnu ikke ligestilling på uddannelsesfronten.

- Der er jo for eksempel stadig langt flere mandlige professorer og forskere på universiteterne, slutter Merete Ipsen.

Denne artikel har været bragt på dr.dk/historie i en anden version den 16. maj 2016. Læs den her.