5 gamle æggelege du kan lege med dine børn i påsken

Tril æg ned ad gaden eller se, hvem der først smadrer den anden æg. Mange gamle æggelege er stadig sjove i dag.

To drenge 'prikker æg', hvor det gælder om at smadre den andens æg - med et æg. Her gøres det med chokoladeæg, men det kan også gøre med rigtige æg. (Foto: Walter J. Pilsak © creative commons)

I gamle dage var lege med æg ikke kun til for påskehyggens skyld, men handlede i høj grad også om overtro. Ægget havde næsten magiske kræfter, mente man. Havde man for eksempel en hønes første æg i lommen, kunne man se, hvem der var hekse!

Påskelørdag var den store æggedag i 1800-tallets bondesamfund. På gårdene blev der spist enorme mængder æg for at sikre et godt helbred i det kommende år. Karlene fik ti, tjenestepigerne otte og børnene seks æg, som skulle spises på én dag.

Du behøver ikke spise så mange æg. Her er i stedet 5 lege for voksne og børn. Og hvem ved, måske bringer de godt helbred med sig?

1) Brug rødbede og løg til at farve æg

(© Grafik: Morten Fogde Christensen)

Pust æggehvide og blomme ud af skallen. Kog æggene sammen med løgskaller, så bliver de gulbrune. Eller prøv rødbedestykker, teblade eller kaffegrums. Når æggene er farvede, kan man ridse gennem farven med en nål – det giver en hvid dekoration.

Drypper du æg med stearin inden det kommer ned i det farvede vand, får ægget hvide mønstre, fordi æggene ikke bliver farvede der, hvor stearinen dækker.

Den ældste danske beretning om farvede æg er fra Kong Christian 4.'s datter Leonora Christine, som i ’Jammersminde’ i 1667 fortæller, at hun har givet et farvet æg i gave, som hun havde ridset blomster på.

2) Tril æg ned ad gaden

(© Grafik: Morten Fogde Christensen)

Hvem kan trille et hårdkogt æg længst ned ad en bakke, en gade eller et bræt, uden at ægget går i stykker?

Eller hvem kan først smadre de andres æg, uden at dit eget går i stykker?

Legen hed førhen 'at trante æg' og går helt tilbage til 1600-tallet i blandt andet Sverige og Frankrig.

3) Hvilket æg smadrer først?

(© Grafik: Morten Fogde Christensen)

Legen hedder "at pikke æg": Stil jer to og to mod hinanden med et hårdkogt æg i hånden.

Bank med små slag æggenes spidse ender mod hinanden, indtil et af dem går i stykker.

Vinder er den, hvis æg holder længst, og taberen skal give ægget til vinderen.

4) Find Påskeharens æg

(© Grafik: Morten Fogde Christensen)

En voksen (Påskeharen) gemmer æg i haven. Man kan bede børnene om at lave reder, så Påskeharen har et sted at lægge æggene. Påskemorgen skal børnene så lede efter rederne med æg.

Skikken med Påskeharen er fra 1700-tallets Holland og Tyskland.

5) Klip et gækkebrev og gæt om æg

(© Grafik: Morten Fogde Christensen)

Klip et flot mønster i et stykke papir, skriv et vers eller et digt og underskriv med prikker. Hvis modtageren ikke har gættet dit navn inden tre dage, skal du have et påskeæg – og omvendt, hvis modtageren gætter dit navn.

Gækkebrevet er en dansk tradition fra 1700-tallet, hvor forelskede par kunne vise hinanden deres følelser. Senere blev det til den drillende leg, vi kender i dag.

Herunder kan du få inspiration fra 100 år gamle gækkebreve.

Bonusinfo

  • Æg kan også spå om fremtiden. I gamle dage mente man, at hvis en forlovet pige ønsker at vide, om hendes elskede vil forblive tro mod hende, kan hun gemme et æg. Hvis ægget stadig er frisk efter et år, vil hun ikke blive skuffet.

Kilder: Ruth Gunnarsen: Vores gamle kalenderdage, George Nellemann: Bogen om påsken, kristendom.dk, religion.dk

Denne artikel har været bragt i forbindelse med påsken 2016 og kan ses her.