På lørdag er 'Historien om Danmark' nået til efterkrigstiden, hvor en regulær kulturel eksplosion fandt sted på musikfronten - også i Danmark.

Diskoteker åbnede overalt i provinsen - og her styrede en flok britiske DJ's i en lang periode i 70'erne alt.

I England var de helt almindelige unge mænd, der tjente deres penge som bankassistenter eller taxachauffører, men i Danmark fik de dansegulvene til at koge og pigerne til at skrige.

- Danmark var det vilde vesten for os. Vi kom for at have det sjovt og behøvede ikke gøre andet end at åbne munden. Bare fordi vi kunne snakke engelsk i en mikrofon, blev vi behandlet som rockstjerner, fortæller den 70-årige discjockey Alan Lawrie, der fortalte om sit liv i DR-podcasten ’Last Night a DJ Saved My Life’.

Alan Lawrie bryster sig af at være den første engelske DJ's i Danmark. Her holder han en annonce for det DJ-bureau han startede i 1970'erne. (© PRIVATFOTO)

Over fire afsnit kastes der lys over en svunden tid i 70’ernes Danmark.

En tid hvor enhver provinsby med respekt for sig selv havde et diskotek, og hvor de engelske discjockeyer kunne andet end at spille musik.

- Der var altid en pige, der gerne ville være sammen med dem, men de var også nogle søde og opmærksomme fyre. Man elskede, at de kunne snakke engelsk, og så dansede de i modsætning til de danske fyre, forklarer Bitten, der var bartender på diskotek Svingelport i Helsingør i midten af 70’erne.

- Der var fest og farver omkring dem. De var alt det, som de danske fyre ikke var på det tidspunkt.

I Brønderslev var det to engelske brødre, David og Charles, der vendte plader. Og i 1973 forsøgte de at sætte verdensrekord i at vende plader i længst tid.

Storhedstid i provinsen

Dengang havde provinsdiskotekerne åbent seks aftener om ugen til klokken fem om morgenen.

Dansegulvet var tætpakket, og bag de to pladespillere stod ofte en engelsk dj.

Han kom med de nyeste plader og jingles, som er korte genkendelige musikstykker, fra England, som man ikke kunne købe herhjemme.

De engelske DJ's havde også selv en fest. Her er det fra venstre Martin ”Kaye” Kelleher, Ady ”Babe” Clark og Karl ”Taffy” Larsen. (© PRIVATFOTO)

Ikke mindst talte de selvfølgelig også engelsk mellem numrene - noget helt nyt og anderledes, som satte de unge englændere i høj kurs. Ikke kun hos pigerne, men også hos diskoteksejerne.

Pengene væltede ind. Jeg har aldrig haft så mange penge, som dengang.

Tidl. Diskotekejer Jan Rasmussen

- De var enormt dygtige til at få folk ud på dansegulvet, og det gav en god omsætning i baren. Folk blev jo tørstige, lyder det fra Jan Rasmussen, der sammen med to andre ejede et diskotek i Frederikssund i 70’erne.

Hver aften når diskoteket åbnede klokken 20:00, stod folk i kø udenfor indgangen og ventede på at indtage dansegulvet.

- Det var virkelig en god forretning. Pengene væltede ind. Jeg har aldrig haft så mange penge, som dengang, fortæller han.

Bluffede sig til job

En af de første engelske dj’s, der kom til Danmark, var Alan Lawrie.

Efter at have været sammen med en dansk au pair-pige i London, trådte han i april 1967 ind af døren på diskotek Star Club i København.

Alan Lawrie overbeviste ejeren om, at han var dj fra BBC Radio One. Et bluffnummer, der kom til at sætte kursen for resten af hans liv, og som satte en lavine i gang af engelske dickjockeyer, der satte kurs mod Danmark.

I virkeligheden havde Alan Lawrie aldrig arbejdet som DJ. Men det var der ingen, der opdagede:

- I Danmark var man vant til folk, der bare stod og vendte plader uden at sige noget. Jeg brugte min mikrofon og råbte ud til gæsterne: ’Hello everyone. I hope you have a lovely time. If you want to hear your favorite record just come and see me’. Det virkede!, fortæller Lawrie selv.

Inden længe havde den 21-årige englænder sit eget agency, og fungerede som kontaktled mellem de danske diskoteker og de populære engelske DJ’s.

Da Alan Lawrie i 1970'erne kom til Danmark, og fik job som DJ, øjnede han hurtigt en forretningsmulighed, og han åbnede et DJ-bureau. Her ses et udpluk af de DJ's han havde i sin fold. (© PRIVATFOTO)

Danskerne var vilde med de nye plader og jingler, som blev bragt med til Danmark fra England, og elskede de underholdende discjockeyer.

- For os var det helt naturligt at tale mellem numrene og præsentere musikken, ligesom man gjorde i radioen i England. Vi var vi vokset op med radio, hvor der blev spillet musik og snakket. Det var danskerne ikke. Danmarks Radio var bundkedelig for at sige det mildt, forklarer den tidligere DJ Rodney Wilkins, der var med til at invadere de danske diskoteker.

Blowjobs og hurtige knald

For de engelske discjockeyer var der måske ikke så meget prestige i at stå på et dansk provinsdiskotek.

Til gengæld var der så meget andet:

- De danske piger var vilde med os. Det var meget, meget nemt at score i Danmark. Hundrede gange nemmere end i England, hvor vi bare var almindelige bankassistenter og butiksarbejdere. Her havde vi nærmest idolstatus. Pigerne stod i kø. Alle ville have os, siger Alan Lawrie.

Engelske Richard Blade var i 70'erne DJ på diskotek Skandinavien, hvor han med opknappet skjorte og mikrofon fik sat gang i festen. (© PRIVATFOTO)

I podcasten fortæller nogle af discjockeyerne bramfrit om de seksuelle eskapader.

For eksempel fortæller en af dem, at en grund til at spille ’Papa Was A Rolling Stone’ var, at nummeret er så langt, at man kunne nå ud på toilettet eller om bagved og ordne en groupie, inden nummeret sluttede.

Nogle steder var man så heldig at kunne dyrke sex i selve DJ-pulten, mens musikken spillede.

På et diskotek i Esbjerg var der for eksempel en madras på gulvet, og på et andet diskotek i Birkerød var DJ-pulten så høj, at der nemt kunne sidde en pige nedenunder:

- Havde man den rigtige kvinde og det rigtige tidspunkt, kunne man stå og få et lille blowjob samtidig med at man spillede et nummer, fortæller den tidligere DJ Peter Allen.

Discofeberen falder

Festen fortsatte op gennem 70’erne, men i begyndelsen af 80’erne var det slut.

Englænderne var ikke længere de eneste, der havde adgang til tidens nyeste hits.

Sådan tog udsigten over dansegulvet sig ud, når britiske Richard Blade var DJ på diskotek Skandinavien. (© PRIVATFOTO)

Flere danske DJ’s kom på banen og øgede konkurrencen. De var billigere i drift og havde ikke brug for kost og logi som de engelske diskjockeys, der opførte sig mere og mere vildt.

- Der kom for mange DJ’s til Danmark til sidst. Nogle af dem var ligeglade med det hele, fortæller Alan Lawrie.

- De kom bare og drak sig stive og brækkede sig på deres værelser. Til sidst gad diskoteksejerne ikke at stille nogle ordentlige værelser til rådighed, og begyndte at hyre lokale DJ’s i stedet for.

Samtidig faldt discofeberen.

Mange provinsdiskoteker måtte dreje nøglen om, og de englændere, der ikke havde stiftet familie i Danmark eller fået andet arbejde, tog hjem igen.

Tiden var løbet fra de glade 70’ere og en æra var forbi.

Få flere vilde historiske historier ved at følge DR Historie på Facebook.