Danmark ligger i ruiner i 1819.

I løbet af to årtier er hovedstaden blevet bombet af englænderne, landet er gået statsbankerot, landbruget er i krise, vi har mistet Norge til Sverige, og arbejdere oplever at deres lønninger bliver presset i bund.

Den danske storhedstid er for længst forbi.

’Historien om Danmark’ er kommet til 1800-tallet

I den anledning sætter vi på dr.dk/danmarkshistorien i dagene omkring tv-serien fokus på periodens mange skelsættende begivenheder.

Det får en ulmende antisemitisme til for alvor at blusse op i Danmark, præcis som man også oplever det rundt om i Europa.

Igennem et par hundrede år har en lille gruppe jødiske finansmænd uddelt lån til de europæiske fyrster. Også i Danmark har staten og kronen fået økonomisk hjælp fra jødisk side.

I den danske befolkning er det derfor ikke svært at skyde skylden for den økonomiske krise og landets miserable tilstand på de jødiske handelsmænd, og utilfredsheden spreder sig hurtigt.

Dette er historien om, hvordan en række antisemitiske optøjer skyllede ind over København for 200 år siden. Med militær i gaderne, overfald på jøder på åben gade og smadrede butikker og hjem var København i undtagelsestilstand.

Dag for dag voksede optøjerne sig større, og usikkerheden bredte sig i hovedstaden.

FREDAG DEN 3. SEPTEMBER

Morgen, Børsen i København

Nogen har hængt et opslag op på døren ind til Børsen. ”Til alle gode og kristelige Borgere” står der som det første. Plakaten er en opfordring til københavnerne om at fordrive byens jødiske borgere, ”denne Samfundets Pest”.

Østergade i den indre by er i opslaget udpeget som et sted, hvor man med fordel kan begynde uddrivelsen. Her ligger en lang række af de rige jøders butikker, og de bør som det første ødelægges.

Det er ikke tilfældigt, at det er på Børsen, plakaten hænger. Bygningen er omdrejningspunktet for handel og internationale, finansielle transaktioner, og en gruppe af de indflydelsesrige københavnske jøder har deres gang her.

Man ved ikke hvem, der har hængt plakaten op, men den vækker hurtigt opmærksomhed. Og den er kun én af mange.

LØRDAG DEN 4. SEPTEMBER

Formiddag, Justitsministeriet

Nyheden om det jødefjendske opslag på Børsen er nået frem til justitsminister Frederik Julius Kaas, som straks sender besked til Københavns politidirektør.

Politidirektøren må stoppe disse optrin, inden de vokser sig for store, lyder opfordringen. Det må ikke komme så vidt, at jøder bliver overfaldet eller deres butikker ødelagt.

Middag, Politigården i København

Politidirektør Otto Himmelstrup Hvidberg modtager beskeden fra justitsministeriet. Men for ham virker sådanne optøjer usandsynlige i København. Der har godt nok været antisemitiske optøjer i Tyskland i august måned, men sådan noget ville aldrig ske i København.

Så han nøjes med at sætte et par ekstra civilklædte betjente ind.

Klokken 20:00, Østergade i det indre København

Da solen er ved at gå ned lørdag aften, har en menneskemængde samlet sig foran de jødiske brødre Raphaels modebutik i Østergade.

Under råb begynder de at kaste sten mod butikkens store glasruder. Herefter fortsætter den stadig voksende gruppe mod andre jødiske butikker i gaden.

Politidirektør Hvidberg må overrasket erkende, at han ikke har sat nok mænd ind, og sender straks bud efter 20-30 ekstra mænd fra Hovedvagten. Betjentene kæmper for at dæmpe den oprørte folkemængde, men uden held.

(© Original illustration: Det Kgl. Bibliotek)

De fortsætter med at ødelægge de jødiske butikker, og stemningen bliver mere intens for hvert minut der går. Politidirektøren tør ikke andet end at tilkalde hjælp fra militæret, og inden længe er soldater til hest også mødt op.

Klokken 23:00, Østergade og Kongens Nytorv

Takket være den militære indsats, bliver optøjerne slået ned.

Ved at slå med den flade side af deres sabler har soldaterne dæmpet og spredt folkemængden, og omkring klokken 23:00 er Østergade og Kongens Nytorv ryddet.

Tilbage står de jødiske butikker ned langs Østergade med knuste ruder og ødelagte facader.

SØNDAG DEN 5. SEPTEMBER

Morgen, de københavnske gader

Dagen er dårligt begyndt, før løbesedler med opfordringer til nye optøjer mod jøderne igen begynder at sprede sig rundt om i København.

Der går også rygter om, at der om aftenen vil være en væbnet opstand rettet mod politiet og militæret.

Endnu værre er det, at der hænger smædeplakater rettet mod kong Frederik d. 6. rundt om i byen, hvor han bliver kaldt ’Jødekongen’ på grund af hans tætte forbindelser til nogle af de indflydelsesrige, jødiske borgere.

Middag, den indre by

Politidirektøren vil ikke se gårsdagens uroligheder gentaget, så over hele den indre by hænger politiet plakater op, der advarer byens borgere mod at deltage i optøjerne.

Militæret bliver endnu en gang kaldt til undsætning, og Borgervæbningen, som er en civil gruppe københavnere, er også blevet sat ind.

Men lige lidt hjælper det.

Klokken 21:00, Østergade

Det er endnu en gang de luksuriøse butikker i Østergade, der er de første mål for pøblen, da nye optøjer tager til søndag aften.

Endnu engang knuses ruder og facader ødelægges, mens der råbes nedladende ord efter de jødiske handlende.

Militæret bliver tilkaldt til området i al hast, og menneskemængden spreder sig. Men denne gang opløses den ikke. I steder rykker den nu bare til andre dele af byen.

Klokken 21:00, Læderstræde, Hyskenstræde, Vimmelskaftet

I de smalle stræder tæt ved kanalen bor mange jødiske familier, og det er nu de jødiske hjem, der bliver angrebet af den vrede pøbel. Nogle af de vrede borgere bryder ind hos jødiske pantelånere, hvor de med vold forsøger at få deres pantsatte ejendele tilbage.

Klokken 21:00, Gothersgade

Hos en vekselerer i Gothersgade slår pøblen skodderne og ruderne ind, inden de bryder døren op med vold. De råber, at ”de vil have fat på jøden!” og trænger så ind i vekslerens hjem. Men han er ikke hjemme. I stedet begynder de at ødelægge møbler og spejle i lejlighedens stuer. Det de ikke ødelægger, stjæler de.

Midnat, indre by fra Gothersgade til Slotholms Kanal til Gammel Torv

Da politiet og militæret endelig har held med at opløse den voldelige pøbel, ligger store dele af indre by ødelagt hen. Knuste ruder, opbrudte døre, smadrede husfacader.

Og denne gang har det også haft menneskelige omkostninger. En ældre, jødisk mand er blevet angrebet, mens han var på vej til sit hjem, og en del af den oprørte pøbel nåede både at slå og sparke ham, inden militæret brød ind.

MANDAG DEN 6. SEPTEMBER

Først på dagen, Amalienborg Slot

Optøjerne har nu nået et så kritisk niveau, at Frederik d. 6. udsender en forordning imod forsamlinger på mere end tre personer. Der er kort vej fra optøjer til revolution, og kongen vil ikke løbe den risiko.

Derfor vil uromagere heller ikke blive straffet let. Bliver man taget i at deltage i optøjer mod jøderne kan man risikere dødsstraf.

Der udloves også en dusør på 4000 rigsdaler til den, der kan fortælle, hvem der står bag optøjerne.

Eftermiddag, Indre by

Men kongens ordre virker ikke.

Solen er ikke engang tæt på at gå ned, da de første optøjer igen starter. Det er igen butikkerne i Østergade, der er det første mål, men hurtigt spreder optøjerne sig. Jødiske hjem får knust ruder og slået døre ind.

TIRSDAG DEN 7. SEPTEMBER

Aften, Frederiksholms Kanal

En større mængde er på vej imod handelshuset Meyer & Trier. Huset har tidligere været beboet af den jødiske handels- og finansmand David Amsel Meyer.

Nu er det overtaget af hans nevø Mendel Levin Nathanson, der også er handelsmand.

Men politiet og militæret er talstærkt til stede, og menneskemængden bliver hurtigt opløst.

ONSDAG DEN 8. TIL TIRSDAG DEN 14. SEPTEMBER

Indre København

Der bliver indført et udgangsforbud, som forbyder færdsel på gaden efter klokken 20:00.

Det virker. Optøjerne begynder at aftage.

Den kommende uge bliver optøjerne færre og færre, og politiet og militæret har haft held med at fange flere af de personer, som de mener står bag. Nogle straffes med fængsel i op til 30 dage, mens andre bliver dømt til 4 års tvangsarbejde.

Det bliver det foreløbige punktum i de antisemitiske optøjer. I januar 1820 er stemningen igen intens i København, men optøjerne når dog aldrig samme grad som i efteråret 1819, og modsat efterårets optøjer bliver de slået ned hurtigt og effektivt.

Med Grundloven af 1849 bliver der indført religionsfrihed i Danmark, hvilket betyder, at jøderne nu kan dyrke deres religion med samme rettigheder som deres kristne medborgere.

Danmark oplever ikke lignende antisemitiske optøjer som dem i 1819, men den anti-jødiske stemning lever videre rundt om i Europa i resten af 1800-tallet og langt ind i 1900-tallet.

Enkeltpersoner præcise placering på bestemte tidspunkter er usikre, men er medtaget som en del af dramatiseringen af begivenhederne.

Kilder: 'Protest og oprør – Kollektive aktioner i Danmark 1700-1985', red. Flemming Mikkelsen, 'Engelen Mi – en bog om den danske jødefejde' af Leif Ludwig Albertsen, 'Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn' af J. Davidsen, 'Undtagelsen' af Paul Hammerich

Originale illustrationer: Topbillede fra Statens Museum for Kunst. Den første og tredje illustration er fra Det Kgl. Bibliotek, den anden illustration er fra J. Davidsens bog 'Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn'