November 1993. Brandgruppen i Århus Politi er i gang med at efterforske en tilsyneladende banal påsat brand i et rækkehus i bydelen Tranbjerg syd for Aarhus nogle måneder tidligere.

De mistænker tre egyptere, som politiet mener i fællesskab, formentlig som en hævnakt, satte ild til rækkehuset for at skade en jordaner i forbindelse med et jalousiopgør.

Under afhøringerne og de efterfølgende ransagninger hos de mistænkte udvikler mistanken sig mod dem dramatisk.

Indslag i TV-Avisen den 26. marts 1994.

mobj_egyptersagen3

For under ransagningen finder politiet en liste med navnene på kemikalierne kaliumnitrat, svovlsyre, blynitrat, sølvnitrat, kaliumpermanganat og salpetersyre, som kan bruges til at fremstille en bombe, og et kort over København med cirkler over forskellige lokaliteter i byen.

Danmark havde fået sin første terrorretssag nogensinde – en sag, som gik under navnet 'Egyptersagen.'

Forbindelse til "den blinde sheik"

- Egyptersagen viser, at man også i 90'erne havde militante islamister i Danmark. Man mente, at de tre egyptere ville bombe Nørreport og havde forbindelser til internationale militante islamister – det blev hævdet, at to af dem havde kontakt til dem, der bombede World Trade Center i 1993, siger DR's retskorrespondent Trine Maria Ilsøe i P1-serien 'Terroristerne', der afdækker 18 primært islamistiske tilfælde af terror mod Danmark.

- Men det er også en sag, hvor mange mente, at myndighederne råbte terrorspøgelse, uden at der var noget, tilføjer hun.

Sagen så ellers ud til at være ret ligetil for politiet og anklagemyndigheden. Udover listen med kemikalier og kortet med cirkler over forskellige lokaliteter i København, fandt man også ud af, at to af de tiltalte egyptere var selverklærede medlemmer af den egyptiske terrororganisation El Gamaa El Islamiya, der ledes af den blinde sheik Omar Abdel-Rahman.

Den blinde sheik Omar Abdel-Rahman stod i spidsen for den egyptiske terrororganisation El Gamaa El Islamiya. (Foto: Reuters Tv © Scanpix)

Han blev i 1993 dømt til dobbelt livstid for at være hovedmand bag bombningen af World Trade Center, hvor seks personer omkom, og over 1.000 blev såret.

FBI fandt tilmed to af de tre tiltalte egypteres fingeraftryk i en "kogebog" med sprængstofopskrifter i den efterfølgende efterforskning af terrorhandlingen mod World Trade Center.

Indslag i TV-Avisen den 26. marts 1994.

Vores svage punkt var, at vi havde svært ved at bevise, hvor de ville begå attentatet. Det eneste bevis, vi havde, var kortet over København med cirklerne, og det var ikke et særligt stærkt

Villy Sørensen, daværende vicepolitiinspektør hos Aarhus Politi

Terror eller terrorspøgelse?

Villy Sørensen, vicepolitiinspektør hos Aarhus Politi og anklager i sagen, mente da også, at anklagemyndigheden på daværende tidspunkt havde en god sag.

- Til terrordelen var mit indtryk, at vi havde en god sag. Hvis vi ser på kemilisten, så udtalte eksperterne, at den sammensætning, der var på listen, kun kunne bruges til at fremstille en bombe.

- Vores svage punkt var, at vi havde svært ved at bevise, hvor de ville begå attentatet. Det eneste bevis, vi havde, var kortet over København med cirklerne, og det var ikke et særligt stærkt, siger Villy Sørensen.

Indslag i TV-Avisen den 10. april 1996.

Frikendt for terror

At politiet og PET ikke havde tilstrækkelige beviser stod klart, da nævningene i Vestre Landsret den 10. april 1996 frifandt de tre egyptere for at ville sprænge bomber i København.

De fandt heller ikke, at der var stærke nok beviser for, at de havde støttet grupper, som ved magtanvendelse ville forstyrre samfundsordenen i Danmark.

Skulle man kunne dømmes, skulle anklageren bevise, at terroren ville finde sted på dansk jord. Her var kortet med cirklerne ikke bevis nok.

Trine Maria Ilsøe, DR's retskorrespondent

- Hvad, man i dag skal huske på, er, at den terrorbestemmelse, de var tiltalt for dengang, så noget anderledes ud, end den vi indførte i Danmark efter terrorangrebet på World Trade Center i 2001.

- Skulle man kunne dømmes, skulle anklageren bevise, at terroren ville finde sted på dansk jord. Her var kortet med cirklerne ikke bevis nok. Dengang var det heller ikke ulovligt at være medlem eller samle penge ind til en terrororganisation, siger DR's retskorrespondent Trine Maria Ilsøe.

Nutidens terrorlovgivningen er strammet markant i forhold til i midten af 90'erne. I dag vil man kunne blive tiltalt og dømt for opfordring til terror eller for at være med i terrorgruppe, som begår terrorisme i udlandet. Det kunne man ikke blive dømt for dengang.

- Hvis 'Egyptersagen' kom frem i dag, ville anklagemyndigheden nok skæres sagen anderledes. Ifølge de dokumenter, som politiet fremlagde, lagde de tiltalte ikke skjul på, at de støttede den egyptiske terrorgruppe El Gamaa El Islamiya. Derfor ville man i dag nok forsøge at dømme dem for opildning til terror, fortæller journalist og forfatter Matias Seidelin, der har skrevet bogen 'Allahs danske krigere', som blandt andet beskriver 'Egyptersagen'.

Massiv kritik af PET

Går man tilbage i arkiverne og kigger på de artikler, der blev skrevet om 'Egyptersagen' dengang, så var der en anden stemning i aviserne til islamisk terror, end der er i dag.

For eksempel kørte Politiken overskriften "PET beskyldes for skjult dagsorden i terrorsag" i avisen dagen efter, hvor forsvarerne for de terrorfrifundne egyptere beskyldte PET for at bruge sagen til at "gennemtrevle og registrere tusindvis af personer i det muslimske miljø i Danmark" og "puste sagen op til forsøg på international terror mod det danske samfund for at opnå større økonomiske bevillinger."

Der var en anden stemning dengang. Det er før terrorangrebet i New York den 11. september 2001, og det er før, at man i offentligheden kan se, at de her militante islamister for alvor begynder at operere og angribe i Europa.

Matias Seidelin, journalist og forfatter

Ifølge Matias Seidelin skyldes det blandt andet, at terrorretssagen kom på et tidspunkt, hvor terror endnu ikke var blevet mainstream i den brede befolkning.

- Der var en anden stemning dengang. Det er før terrorangrebet i New York den 11. september 2001, og det er før, at man i offentligheden kan se, at de her militante islamister for alvor begynder at operere og angribe i Europa.

Samme vurdering har Trine Maria Ilsøe.

- I den generelle mediedækning af sagen, talte man om et terrorspøgelse og om en fjer, der er blevet til fem høns. Ingen havde rigtig opfattelsen af, at det her på nogen måde skulle være terror.

To af egypterne blev dog dømt for at sætte ild til rækkehuset i Tranbjerg i 1993. De fik henholdsvis 12 og otte måneders fængsel for brandstiftelse.

Hør hele historien og få flere detaljer om opklaringsarbejdet i tredje afsnit af radioserien 'Terroristerne' på P1 her