I løbet af de sidste fem uger har dokumentarserien ’Danmark ifølge Billed-Bladet’ fulgt det vilde liv på bladet i 70’erne, da det endnu ikke var blevet til Danmarks royale ugeblad.

Men Billed-Bladets udvikling hen imod det, vi kender det som i dag, begyndte endnu tidligere.

Bladet har siden oprettelsen i 1938 været på en rejse fra krigszoner til dybe jungler, før det endte ved nutidens røde løbere og kongelige middagsborde.

- Billed-Bladet var i begyndelsen en slags politisk magasin med vægt på politiske konflikter og krig. Det var et rigtig pænt blad, som især henvendte sig til den konservative middelklasse i Aarhus og København, siger Karen Klitgaard Poulsen, lektor på institut for kultur og kommunikation på Aarhus Universitet.

Billed-Bladet satsede stort på en flot billedside i begyndelsen, som blev anerkendt af større medier i udlandet, deriblandt det amerikanske blad Life Magazine. (© sCANPIX)

Verdenskrig koster den politiske profil

Bladet holdt dog ikke fast i den politiske profil. Med udbruddet af Anden verdenskrig blev det svært for læserne at se, hvem bladet egentlig støttede, fortæller Karen Klitgaard Povlsen.

- Billed-Bladet tog ikke rigtig stilling til, hvem de holder med under krigen. Der gik lang tid, før de gjorde det. Efter krigen havde bladet mistet en del af deres politiske troværdighed, og de nedtonede deres politiske profil, siger hun.

Men ikke kun bladets fokus på politik ændrede sig. Også layoutet gennemgik en forandring.

Fjernsynet skabte uro i medieverdenen

I bladets første år optog fotografierne langt mere plads på bladets sider, end de gør i dag. Billederne hjalp læserne med at kunne genkende de markante personligheder og konflikter, som de måske havde hørt om, når de tændte for radioen.

Det behov hos læserne ændrede sig, da fjernsynet kom ud i de danske hjem i begyndelsen af 60’erne.

- Bladets fotoreportager kom under pres, fordi fjernsynet kunne bringe hurtige billeder - og tilmed live, siger historikeren Søren Hein Rasmussen.

Med fjernsynets indtog begyndte Billed-Bladet at skrue ned for billedsiden og lade teksten fylde mere på hver side. De begyndte at bringe flere sider lange reportager, hvor billederne nu supplerede ordene i stedet for det omvendte.

Målgruppen skifter

Men det var ikke det eneste, der forandrede sig med fjernsynet. Det nye medie bragte også gode muligheder med sig for Billed-Bladet.

- Fjernsynet skabte et helt nyt felt af celebrities, og Billed-Bladet gav sig til at vise billeder af de kendte bag kulisserne. Det gav folk en fornemmelse af, at de mødte de kendte, som de var i virkeligheden, siger Karen Klitgaard Povlsen.

Da fjernsynet vinder frem, kommer der nye kendte til, som Billed-Bladet skriver flittigt om på siderne. (© sCANPIX)

Det var en god tid for bladbranchen. Efterspørgslen på underholdning steg i samfundet, symbiosen mellem blad og tv stod stærkt, og ugebladene fik flere og flere læsere, som havde flere penge mellem hænderne.

I 70’erne nåede Billed-Bladet sit højeste læsertal nogensinde med over en million læsere om ugen.

- Udviklingen fra krisetider til velstandstider i samfundet gav en god mulighed for, at dagbladene og underholdningsbranchen generelt kunne vokse. Og det gjorde de, forklarer Søren Hein Rasmussen.

Billed-Bladets stigende interesse for kendte og faldende interesse for politik skabte en helt ny gruppe læsere, som havde andre behov.

- I 60-70’erne fik vi en bredere middelklasse med pænere vaner. De vil gerne læse om boliger, mad og fritid, og de gad ikke beskæftige sig med Billed-Bladet længere. Fra da af henvendte Billed-Bladet sig især til de mindre uddannede i befolkningen, siger Karen Klitgaard Povlsen.

Ny ejer betød mere kendisstof

I 80’erne begyndte salgstallene på ugebladene at dale. Mange nye ugeblade kom til i konkurrencen om læserne, og samtidigt ændredes rollefordelingen mellem fjernsynet og ugebladene.

- Tv’et begyndte at gøre flere af de samme ting, som Billed-Bladet var gode til, blandt andet det med at vise de kendte bag facaden, siger Karen Klitgaard Povlsen.

Billed-Bladet fra begyndelsen af måneden med en en kongelig forårsfest, kendte fra vild med dans og en lille prinsesse på forsiden.

I 1989 blev Billed-Bladet solgt til Aller Media, som også ejer den største konkurrent, Se & Hør.

- Aller Media omlagde Billed-Bladet til at være endnu mere om gossip, om dansk stof og mere kendispræget, fortæller Søren Hein Rasmussen.

De korte tekster giver frihed

I 1995 understregede de profilen ved at skrive ”Danmarks Royale Ugeblad” på forsiden.

I dag fortæller bladet stadig om hverdagen for de mest prominente i samfundet, og det er formentlig det format, der passer læserne bedst, fortæller Søren Hein Rasmussen.

- Folk kan lide, at bladet er så kort, fordi det tilbyder en enorm frihed. Så kan man lige nå at læse en artikel, mens vandet koger, siger Søren Hein Rasmussen.