Som vist i seneste afsnit af ’Historien om Danmark’, er liget af biskop Peder Winstrup fra 1679 yderst velbevaret.

Winstrups kiste har været åbnet flere gange tidligere i historien, men det var først da forskerne i 2014 fik mulighed for at scanne kisten, at en næsten 350 år gammel hemmelighed blev afsløret.

Godt gemt i et tykt lag af urter under biskoppens fødder lå et pigefoster i femte eller sjette fostermåned. Der er højest sandsynlig tale om et for tidligt født barn, der er blevet gemt i kisten for at få en hellig følgesvend til himmeriget.

Sikres et liv i himmeriget

Børnedødeligheden var høj i 1600-tallet, og hvis et barn døde, inden det nåede at blive døbt, måtte det ikke blive begravet i indviet jord på kirkegården.

Det drev forældrene til at anvende mere eller mindre desperate metoder for at sikre efterlivet for deres afdøde børn.

- For menigmand i den her tid, havde udøbte børn ikke en chance i efterlivet. Derfor gemte man dem for eksempel i kirkemure eller på andre religiøst ladede pladser for at give børnene i chance i efterlivet, siger Per Karsten, museumschef på Historiska Museum Lund.

Man har fundet små kister gemt i kirkemurenes luftspalter eller under kirkegulvet flere stedet i Skåne, Småland, Värmland, Uppland og Gotland.

Det var heller ikke ualmindeligt at bestikke kirkegårdspersonale eller tjenestefolk til at smugle spædbørnene med i andres kister, så de kunne sikres en begavelse i hellig jord og dermed billet til himmeriget.

Fosteret var godt gemt i et stykke klæde i fodenden af Winstrups kiste. (Foto: Gunnar Menander)

Helt tydeligt gemt væk

Forskerne venter stadig på den endelige DNA-test der skal afgøre, om biskop Winstrup og fosteret i kisten er i familie, men Per Karsten er 99 procent sikker på, at det ikke er tilfældet.

Barnet er helt tydeligt gemt, så man ikke skulle opdage det. Godt nok måtte menigmand ikke få sit udøbte spædbarn begravet i hellig jord, men for overklassen var sagen lidt en anden.

Og Winstrup var bestemt en del af overklassen, så hvis der skulle være en relation mellem de to, mener Per Karsten ikke, at der ville være nogen grundt til at skjule barnet:

- Det var normalt blandt folk af Peder Winstrups rang, at man lagde børn i kisten sammen med de voksne. Ofte lagde man de døde spædbørn ved siden af eller på brystet af den voksne. Men det er ikke tilfældet her. Her er det helt tydeligt, at fosteret er gemt væk, siger han.

Peder Winstrup er et af de bedst bevarede lig fra 1600-tallet i hele Europa. (Foto: 75777 OLA TORKELSSON © TT NYHETSBYRÅN)

Måske gemt af tjenestefolk

Så noget tyder på, at det er en af Winstrups tjenestefolk, der har smuglet barnet ned i kisten. Barnet er dødt før Winstrup, og liget er muligvis blevet gemt i en periode, indtil den rette mulighed bød sig:

- Tjenestefolkene har vidst, at Winstrup var syg, og at han ikke blev rask igen. Og hvilken bedre følgesvend kan sådan et lille barn få i efterlivet end en biskop, siger Per Karsten.

Biskoppen og babyen blev i 2015, efter forskerne havde færdiggjort deres undersøgelser, igen begravet sammen i Lund Domkirke.

Biskop_222

Se hele afsnittet af 'Historien om Danmark' med mumie-biskoppen på dr.dk/tv

Mumie-biskoppen kort fortalt

  • Peder Winstrup blev født i København i 1605 og døde i Lund i 1679.
  • Han var den sidste danske og den første svenske biskop i Lund, da Skåne i 1658 skiftede fra dansk til svensk.
  • Winstrup var en magtfuld mand og en af grundlæggerne af Lund Universitet.
  • Han var en ægte renæssancemand med mange talenter. Foruden at være teolog, var han også professor i fysik og filosofi, arkitekt og havde sit eget bogtrykkeri.

Udstillingen 'Winstrup - manden og mumien' kan ses på Historiska Museum Lund frem til 7. januar 2018. Kilder: Per Karsten, The Guardian, The Telegraph, Sveriges Radio, Lärkartidningen.