Tænk sig, i Danmark får man en sang på de store dage i livet. Når man fylder rundt, bliver konfirmeret, gift eller ved en anden lejlighed, der lige kalder på en sang. I disse uger er det konfirmationerne, der samler familier rundt om i landet. Og her bliver der uden tvivl også delt nyskrevne sange ud til gæsterne.

Sangene kan være skrevet af en moster, en mormor, en vittig onkel eller en håndværker udi den ganske, danske disciplin: Lejlighedssangen. Den danske sangskat rummer højst sandsynligt også en sang om dig.

Vi er nemlig en nation af sangskrivere og sang-modtagere. Udlændinge ser måbende til, når et helt selskab bryder ud i fællessang på hjemmegjorte vers midt under kalvestegen.

Din historie

Danskere over hele landet vil i programmet 'Din historie' på P4 fortælle deres personlige historier og erindringer fra de seneste 100 år – den ældste er 111 og den yngste 18 år.

Seneste program handler om danskernes forhold til fester - og du kan høre det her.

- Lejlighedssangen er et særligt dansk fænomen. Det findes ikke på samme måde i andre lande, siger Ebbe Preisler, forfatter og filmproducent. Han har altid været fascineret af lejlighedssangen og gennem fem år undersøgt lejlighedssangens brug og historie i Danmark. Det er blevet til bogen 'Om lidt er sangen klar …'.

- Vi har været igennem nogle store perioder i tiden, hvor lejlighedssangen har været utrolig udbredt. Der er vi ikke i dag. I dag er vi i en krise, siger Ebbe Preisler.

Efter at have overlevet både enevældige konger og verdenskrige, er lejlighedssangen udfordret af, at vi ikke har samme fælles musikalske referencer mellem generationerne.

- Jeg skrev en sang på 'Elefantens vuggevise' til min søns bryllup. Det gik da lige, men der var mange unge i selskabet, der ikke kendte melodien. I 1970’erne tabte vi den fælles sangtradition. Børn holdt op med at synge fællessange efter børnehaven, og mange unge kender slet ikke melodierne længere, mener Ebbe Preisler.

Pas lige på. Der er noget ægte dansk her, der kan gå tabt. Det kræver, at nogen i hver generation synes, det er sjovt, og at de fører traditionen videre. Du kan ikke bære det videre påtvunget. Det skal være lystbetonet

ebbe preisler, forfatter

Festformerne har også ændret sig, ifølge Preisler. Især i byerne, hvor det i mindre grad er de store selskaber med spillemand og hesteskoformet bordopdækning, som notorisk passer bedst til at bryde ud i lejlighedssang.

- Pas lige på. Der er noget ægte dansk her, der kan gå tabt. Det kræver, at nogen i hver generation synes, det er sjovt, og at de fører traditionen videre. Du kan ikke bære det videre påtvunget. Det skal være lystbetonet.

Ring til den lokale rimsmed

Det der med at få ordene til at rime og versefødderne til at passe, er der altid én i familien, der kan, lyder det fra Ebbe Preisler.

- Alle ved, at de skal ringe til moster Gurli, hvis de skal have skrevet en god sang, siger Ebbe Preisler, der selv er storleverandør af lejlighedssange til snart sagt enhver festlig lejlighed.

Men det skal ikke kun være de semi-professionelles glæde og kunst at skrive lejlighedssange. Hvis traditionen skal leve videre, skal der også være plads til sangene, hvor rimene halter og versefødderne går med krykker.

- Jeg vil ikke pege fingre af folk, der skriver ubehjælpsomt. Det er meget bedre, at man gør et forsøg med sangteksten end at man bare printer en dårlig sang fra nettet, siger Ebbe Preisler, der har svært ved at skjule, at han ikke er begejstret for de ofte upersonlige sange, som man køber eller downloader på nettet og blot udskifter hovedpersonens navn.

Arkivklip: Hør hvordan det går, når Drengene fra Angora skriver festsang

- Jeg tror, det er købesangene, der gør at lejlighedssangene har lav status. De upersonlige købesange har trukket renommeet meget ned.

Men:

- Den gode købesang er den, hvor man giver en rimsmed oplysninger om personen, der skal skrives om. Eller moster Gurli, der er dygtig til at skrive sange. Det er smukt.

En nation af sangskrivere

Traditionen for at digte på vers til kendte melodier i Danmark er gammel. Siden senmiddelalderen har man haft tradition for at skrive sange til særlige lejligheder. Adelen har ført an og bestilt sange til særlige lejligheder, men også på markedspladserne har der været en folkelig tradition for at digte på rim.

- Når noget er mundtligt og rimer, er det nemmere at huske. Rytme går lige i kroppen på os, fortæller Ebbe Preisler om vores almene interesse for at digte på en melodi.

I bogen 'Om lidt er sangen klar …' gennemgår Ebbe Preisler lejlighedssangenes historie fra middelalder til nutid. Han fremhæver især to historiske skikkelser, som afgørende for den danske tradition for lejlighedssange.

Ebbe Preislers gode råd til sangskrivere

1. Skriv sangteksten alene

2. Find den rette melodi, der passer til det selskab, der skal synge sangen

3. Versene må ikke være for korte

4. Start endelig med et let vers

5. Der må gerne være lidt kant på teksten - lad være med kun at være venlig

6. Find en god idé eller ramme, fx at skifte synsvinkel

7. Læs sangen igennem til slut og ret til

8. Hav en uhøjtidelig og humoristisk tilgang - det er lysten, der driver sangskrivningen

Den første er Anders Bording (1619-77), som i renæssancen ernærede sig som digter for alle, der ville betale for hans skriverier.

Han udgav en avis i 11 år, hvor alt var skrevet på rim. Det var den enevældige kong Frederik 3, der bestilte avisen, 'Den danske Mercurius'.

- Anders Bording var Danmarks første lejlighedsdigter, og også den første der skrev på dansk. Bording opnåede stor anerkendelse for sine skriverier, og hans charmerende og ligefremme stil inspirerede langt op i 1800 tallet, siger Ebbe Preisler.

Den næste afgørende skikkelse var rent faktisk tysker. J. A. P. Schultz kom til Danmark i slutningen af 1700-tallet og undersøgte, hvordan det egentlig stod til med den folkelige musik i Danmark.

- Han skrev en anbefaling til, hvad vi skal gøre for at højne den folkelige musikkultur. Han anbefalede, at skolerne skulle sætte mål for helt konkrete færdigheder, som børnene skulle opnå inden for musik. Samtidig lagde J. A. P. Schultz vægt på at gøre det mere folkeligt og muntert at synge. Sangen skulle ud af kirken og ud blandt folk, fortæller Ebbe Preisler.

Anbefalingerne blev ikke gennemført med det samme, men i 1814 blev Skoleloven vedtaget, og her blev Schultz’ anbefalinger skrevet ind, og grundlaget for den musikalske dannelse i skolerne var lagt.

Positive toner for digtningen

Fra slutningen af 1700-tallet og frem bugner arkiverne af lejlighedssange, skrevet i blandt andet selskabsforeninger og fra midten af 1800 tallet på højskolerne. Lejlighedssangene gjorde sit indtog i familiefesterne i løbet af 1800-tallet og langt op i 1900-tallet, hvor et overflødighedshorn af festsange bidrog til den gode stemning.

De seneste år er antallet af lejlighedssange pr. fest mange steder for nedadgående, selv om sangene stadig eksisterer især til store familiefester i provinsen.

Line Mateos Humle skrev takkesang til sin konfirmation i 1995 i Grøften i Tivoli. Fra P4 Din Historie.

- I Jylland opgør man stadig succesen for en fest på antallet af sange. Festerne må gerne være lange og med rigtig mange sange. Her er antallet af købesange også højt til fester. Men det musikalske skel mellem generationerne giver traditionen trange kår, siger Ebbe Preisler.

Men der er stadig godt gang i rimsmedene rundt omkring i Danmark. De har bare fundet andre nye platforme at boltre sig på.

Det mener Henrik Smith-Sivertsen, der forsker i sangtekster og populærmusik og er ansat som seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek.

- Traditionen for at skrive på vers lever videre på YouTube. De seneste ti år har vi set en stor udvikling af kendte sange, hvor teksterne er gendigtede. Så den folkelige kreativitet er i hvert fald ikke faldende. De unge gendigter i høj grad. De gør det bare på andre medier, siger Henrik Smith-Sivertsen, der i øvrigt også selv er familiens leverandør af festsange og netop er i gang med en konfirmationssang.

Traditionen for at skrive på vers lever videre på YouTube.

Henrik Smith-Sivertsen, forsker i sangtekster og populærmusik

Hvem ved. Måske vender de hjemmegjorte vers stærkt tilbage i familiernes festlige lag og får en ny glansperiode.

- Jeg tror da på, der er sket en lille opblomstring af fællessangen i skolerne de seneste år. Det, kan man håbe på, er med til at give nye generationer lysten til at synge sammen igen, siger Ebbe Preisler.

Og Henrik Smith-Sivertsens spådom for lejlighedssangenes fremtid kommer meget passende på vers - skrevet på melodien til 'Jens Vejmand':

Den danske tradition med at digte et par ord

Til kendte melodier og synge dem i kor

Er muligvis i krise, men jeg tror nok det går

Og den vil ikke dø før om mange, mange år

Om mange, mange år.

Skål.

Litteratur: Ebbe Preisler, Hans Dal, Klaus Albrectsen, Om lidt er sangen klar … Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap, 2011.