En god portion strygere, en stor klat nostalgi og en knivskarp dirigent former lyden af dansk historie.

Dirigenten svinger taktstokken frem og tilbage i bløde bevægelser, mens lyden fra strygerne glider ud mellem stolerækkerne.

Det er lyden af fortidsminder.

Symfoniorkestret er i gang med at skabe musikken til tv-programmet 'Historien om Danmark', der er skrevet af de to komponister Jacob Duus og Steffen Breum.

Deres plan var at lave musik, der bestod af flere elementer.

Danmarkshistorien

DR sætter gennem hele året fokus på Danmarks historie via en lang række tv- og radioprogrammer - samt via historiske historier på dr.dk/danmarkshistorien.

- Der skulle være noget ’Det Lille Hus på Prærien’ og ’Brad Pitt på en hvid hest på en mark’, mens Poul Reichhardt kommer kørende, siger Jacob Duus.

- Det er en dansk tone, en dansk storladen tone, som skal bakke op om hele storylinen. Altså vores danmarkshistorie, siger Steffen Breum.

Se de to komponister fortælle om musikken i videoen ovenfor.

'Historien om Danmark' vender tilbage 20. august med de sidste fem afsnit.