Find en heks tæt på dig: Omkring 1.000 endte på bålet

I 1500- og 1600-tallet blussede heksebålene op i Danmark og store dele af Europa. DR’s distrikter og en række fagpersoner beskriver her flere af forfølgelserne.

Vi har typisk en forestilling om, at vi ved Reformationen blev revet ud af de katolske kløer, at befolkningen blev sat fri, og at Danmark blev et bedre og mere moderne samfund; men i skyggen af Reformationen og specielt under Christian 4. fulgte heksejagterne.

Kongen gjorde med en forordning - for 400 år siden - i 1617 al form for trolddom kriminelt, hvilket for alvor satte skub i antallet af sager.

Hekseprocesser
  • Når den dømte var kendt skyldig, blev hun som regel allerede samme dag forhørt under tortur.
  • Hensigten var at få den dømte til at bekende sine synder og give navne på medskyldige. Man fik som oftest de ønskede svar.
  • Samme dag, hvor brændingen skulle finde sted, blev den dømte ofte forhørt igen.
  • Udgifterne til fængselsophold, bøddel og brænding blev betalt af den henrettedes bo.

    Kilde: Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie

Ifølge Louise Nyholm Kallestrup, lektor ved Syddansk Universitet, var størstedelen af de anklagede midaldrende eller ældre kvinder. Mange var enker, og nogle var stadig gift.

Så forestillingen om heksen som en gammel kone med vorte på næsen, som gik og tiggede fra dør til dør holder ikke, fortæller hun.

- Det er ikke standarden, eller normen for de danske anklagede.

Det anslås, at cirka 1.000 personer endte deres dage på bålet, dømt for trolddom. 85-90 procent af dem var kvinder.

Ingen landsdele gik fri. Især Sydvestjylland, Nordjylland og Østjylland fra Mariager ned til Horsens-egnen havde mange hekseprocesser.

Pagt med djævlen

Blev man kendt skyldig i skadevoldende magi, så var der én straf, og det var henrettelsen, og den foregik på bålet, hvor man blev brændt levende.

Danmarkshistorien

DR sætter hele 2017 fokus på Danmarks historie via en lang række tv- og radioprogrammer - samt via historiske historier på dr.dk/ danmarkshistorien og Facebook.

- Det blev på daværende tidspunkt anset for en særlig brutal straf, men det bliver retfærdiggjort af netop det alvorlige i den her forbrydelse: at man har indgået pagten med djævlen, siger lektoren.

Andre steder blev de eksempelvis hængt, men meget sjældent halshugget, fordi det at blive halshugget var egentlig en ærefuld form for henrettelse, understreger Louise Nyholm Kallestrup.

- Og var der noget de her mennesker ikke havde, så var det ære.

Den sidste heks blev brændt herhjemme i 1693. Først i 1866 blev den sidste paragraf om trolddom fjernet fra dansk lovgivning.

Klik selv rundt på kortet i toppen af artiklen - og læs mere om hekseprocesserne i forskellige dele af landet.