Hun havde viljen til at regere og tøvede ikke med at gribe magten, da muligheden bød sig.

Og nej, det er hverken Helle Thorning Schmidt eller Inger Støjberg, der er tale om her.

Vi har at gøre med en kvinde født i 1353, som viser sig at blive et af Danmarkshistoriens største politiske talenter – og suverænt den mest magtfulde kvinde i dansk middelalder.

Kvinden er dronning Margrete d. 1. Hun styrede riget med sikker hånd i en kaotisk tid, hvor mænd regerede verden, og hvor det var uhørt, at kvinder sad med ved forhandlingsbordet.

Mange af nutidens politikere kunne lære af dronning Margretes diplomatiske sans og evne til at indgå kompromisser

Vivian Etting, Historiker

- Mange af nutidens politikere kunne lære af dronning Margretes diplomatiske sans og evne til at indgå kompromisser uden at tabe det endelige mål af sigte, siger historiker og museumsinspektør på Nationalmuseet, Vivian Etting.

Hun har skrevet bogen ’Dronning Margrete den første’ om kvinden, som blandt andet formåede at samle hele norden i en fælles union.

- At gennemføre en stor politisk vision kræver en vis portion hensynsløshed. Men Margrete var samtidig en pragmatiker med sans for befolkningens ve og vel, fortæller Vivian Etting.

Danmarkshistorien

DR sætter hele 2017 fokus på Danmarks historie via en lang række tv- og radioprogrammer - samt via historiske historier på dr.dk/ danmarkshistorien og Facebook.

En vigtig skakbrik

Men hvordan gik det til, at en kvinde skabte et storrige fra Nordkap mod nord til Rendsborg mod syd?

Dronning Margrete 1. kommer fra en magtfuld kongefamilie og bliver opdraget til, at hun er noget særligt.

Hun har en handlekraftig personlighed og følger det politiske spil fra barnsben. Hun ved, at politisk indflydelse kræver magt og taktik, og det giver hende et drive, som kun de færreste besidder:

- Der er ingen tvivl om, at hun har haft viljen til magt, og det var i den grad usædvanligt for en kvinde i middelalderen.

- Dengang kunne kvinder ikke blive præster eller konger, og de sås meget sjældent på forvaltende poster, siger Anders Bøgh, der er historiker og professor ved Århus Universitet.

Dronning Margrete 1. regerede på baggrund af stærke personlige magtambitioner. Kombineret med store politiske evner og situationsfornemmelse gav det hende mulighed for at overskride de grænser, der normalt udelukkede kvinder fra ledende regeringsposter i middelalderen. (© creative commons)

Som datter af den danske kong Valdemar Atterdag er Margrete en vigtig skakbrik i det politiske spil om magten i Norden.

Vejen mod tronen bliver derfor allerede banet, da hun som 6-årig bliver forlovet med den 18-årige Kong Håkon af Norge, der er søn af den svensk-norske konge.

- På det tidspunkt var det helt normalt, at kongebørnene blev giftet væk i en meget tidlig alder. De blev ikke spurgt selv. Det handlede udelukkende om politiske alliancer, fortæller Vivian Etting.

10-årig barnebrud

Fire år senere bliver Håkon og Margrete gift ved et højtideligt bryllup i København, og den lille barnedronning bliver sejlet op til Norge, hvor hun bliver placeret på det kongelige slot Akershus i bunden af Oslofjorden i Norge.

- Det har ikke været sjovt for et barn at blive sendt væk på den måde. Havde det været i dag, ville det have været en sag for kommunen.

- De ville have kommet efter hendes forældre med det samme. Men sådan var vilkårene dengang, siger Anders Bøgh.

Udover at være konge af Norge er Håkon, er han nu også medkonge i Sverige.

Kort efter brylluppet gør de svenske stormænd imidlertid oprør og vælger i stedet Albrecht af Mecklenburg til konge i Sverige.

For den 10-årige Margrete gør det ikke den store forskel. Håkon er for det meste ude at rejse, og hun tilbringer derfor det meste af sin tid alene under opsyn af en svensk adelig hofmesterinde.

Dirigerer sin mand

Ingen kan forestille sig, at den unge dronning skal ende med at indtage regeringsmagten og samle de nordiske lande i et fælles rige.

Margretes brev til kong Håkon

”Vide skal I, min kære herre, at jeg og mine tjenere lider stor nød på mad og drikke, så at hverken de eller jeg får, hvad vi behøver (…). Og derfor beder jeg Jer, at I skriver til Westfal (en tysk købmand), at han skal låne mig det, jeg måtte bede ham om og trænger til, og sig til ham, at I vil betale ham det, han låner mig.”

- Uddrag fra brevet, der i dag findes på Rigsarkivet i Oslo.

Men allerede som 17-årig viser hun handlekraft og vilje til at tage tøjlerne i egen hånd.

Det kommer blandt andet til udtryk i et brev, som hun skriver til sin mand, da han er ude og rejse.

- Det hun skriver, er i bund og grund en hård kritik af hendes mands evne til at lede landet, og jeg tror ikke, der er blevet dryppet mange tårer, da han dør 10 år senere, siger Vivian Etting.

Brevet fortsætter med omtale af diverse sager, hvor Margrete meddeler, hvilke dispositioner, hun har truffet, og hvor hun blandt andet beder Håkon om benådning for en forbryder.

- Det vidner om en kvinde, der ikke er bange for at tage bladet for munden, og som er desperat for at træde ind på den politiske scene, siger Vivian Etting.

Margrete griber chancen

Da hendes far Kong Valdemar Atterdag dør få år senere åbner chancen sig, og Margrete går målbevidst ind i spillet om tronen.

...Det lykkes hende at vinde det danske rigsråds støtte, så det bliver hendes søn, der bliver valgt til Danmarks konge.

Vivian Etting, Historiker

Der er ingen naturlig tronfølger, da hendes bror er død flere år forinden.

Valget står derfor i stedet mellem Margretes femårige søn Oluf og hendes nevø i Mecklenburg.

- Dronning Margrete handler allerede her meget selvstændigt. Det lykkes hende at vinde det danske rigsråds støtte, så det bliver hendes søn, der bliver valgt til Danmarks konge.

- Men da han stadig er en lille dreng, er det hende og Håkon, der bliver hans formyndere og dem, der sammen med rigsrådet skal regere Danmark, fortæller Vivian Etting.

Margrete er på det tidspunkt 23 år gammel og går straks i gang med at udfylde rollen som formynder for sin søn.

Mændene Forbavses

Den første store politiske opgave er at sikre sønnen Olufs herredømme mod mecklenburgerne. Og derefter begynder hun at forhandle en række store reformer på plads.

- Mændene på denne her tid er ikke vant til at sidde og forhandle med en kvinde. Man kan se på de gamle mødereferater, at de forbavses over denne her kvinde, der pludselig træder i karakter.

- De ved ikke rigtig, hvordan de skal forholde sig til det. Men de finder hurtigt ud af, at hun er knivskarp og har en usædvanlig politisk tæft, siger Vivian Etting.

Stregtegning af Margrete i bogen 'Nordens historie' fra 1884. (© creative commons)

Et af Margretes store talenter er, at hun kan hive aftaler hjem. Hun er kompromissøgende og langsigtet i sin tænkning. Og samtidig er hun god til at bruge penge til at opnå det, hun gerne vil.

- Der er ingen tvivl om, at hun har været kalkulerende og haft en evne til at manipulere.

- Hun kan nogle tricks, som for eksempel at lade dokumenter med vigtige aftaler forsvinde, fortæller Anders Bøgh, der er har forsket i perioden og er forfatter til bogen ’Sejren i kvinden hånd. Kampen om magten i Norden ca. 1365-1389’.

Tronen vakler

De politiske resultater viser sig hurtigt og giver hende respekt både i nord og syd.

Men bedst som Margrete er ved at positionere sig som succesrig politiker, dør hendes søn helt uventet som 16-årig og Margrete ser magten falde ud af sine hænder.

...trods smerten ved at have mistet sit barn, ender sønnens død med at blive en personlig triumf for dronningen.

Vivian Etting, Historiker

- Det har været en personlig katastrofe for Margrete, at hendes eneste søn dør så pludseligt, men trods smerten ved at have mistet sit barn, ender sønnens død med at blive en personlig triumf for dronningen fortæller Vivian Etting.

Håkon er død syv år forinden. Både Norge og Danmark står derfor uden nogen formel konge, og Dronning Margrete tøver ikke med at tage affære.

Blot en uge efter sønnens død, drager hun afsted til landstinget i Lund og bliver valgt til ’fuldmægtig fru og husbond og hele Danmarks riges formynder’.

Og kort tid efter får hun tildelt samme magtbeføjelse i Norge. Endda med den tilføjelse, at hun skulle styre riget ’i alle hendes livsdage’.

- Det har helt sikkert passet hende godt. For andre ville det have været et tungt åg, men dronning Margrete var et magtmenneske, der nød at hive i de politiske tråde, siger Vivian Etting.

Satiretegningen viser, hvordan Dronning Margrete knejser sejrsstolt, mens kong Albrecht i dværgformat bønfalder om nåde. (© Det kongelige Bibliotek)

Men ikke nok med det. Nogle måneder senere lykkes det også dronning Margrete at blive valgt som ’Sveriges fuldmægtige frue og rette husbond’.

Det sker med hjælp fra en kreds af svenske stormænd, der længe har forsøgt at vælte den svenske kong Albrecht.

Det endelige opgør finder sted i slaget ved Falköping, hvor Margretes styrker vinder en afgørende sejr, og kongen bliver taget til fange.

Forener Norden

35 år gammel står hun nu med magten over både Danmark, Norge og Sverige, og tiden er nu inde til at realisere hendes store politiske drøm: Kalmarunionen.

- Jeg tror, hun tidligt har haft en meget klar plan i hovedet i forhold til at skabe en fælles nordisk union. Som dansk prinsesse og norsk dronning havde hun dybe nordiske rødder. Derfor har det været en kæmpe sejr for hende, at det lykkedes, siger Vivian Etting.

Kalmarunionen havde sit magtcentrum i Danmark, men alle rigerne blev regeret efter deres egne love. Unionen bestod af de tre kongeriger Danmark, Norge og Sverige. Til Sverige hørte også Finland og til Norge hørte Island, Grønland, Færøerne, Orkneyøerne og Shetlandsøerne, så unionen omfattede hele Norden. (© wikimedia)

Margrete samler Danmark, Norge, Sverige Finland, Island, Grønland, Færøerne, Orkneyøerne og Shetlandsøerne i et fælles nordisk rige.

Og selvom der er mange uenigheder og ubesvarede spørgsmål i forhold til, hvordan unionen skal styres, formår Margrete i mange år at undgå store krige og opløsning af unionen.

Foreningen af Norden varer i 123 år, men for Danmark og Norges vedkommende varer den helt frem til 1814. I alt 417 år.

En politisk bedrift der ikke er set lignende hverken før eller siden i Norden.

Unionsdokumentet fra Kalmar 1397. I ni punkter fastlægger man retningslinjerne for unionen, men forfatningen er meget løst formuleret. På den ene side står der skrevet, at alle riger skal være som ét rige, men samtidig skulle der ikke ”overføres nogen lov og ret fra et rige til et andet” (© Rigsarkivet / Creative Commons)

- Dronning Margrete var så begavet, at hun forstod at køre det diplomatisk. På den måde evnede hun at lægge låg på uenighederne og diskussionerne og dermed holde sammen på unionen, siger Vivian Etting.

Forbliver ugift

Under hendes regeringstid kører Margrete et tæt parløb med hendes rådgiver biskoppen Peder Jensen Lodehat, hvilket er med til at åbne døre op for hende overalt, hvor hun kommer.

Hun var stærkt religiøs, og for hende har der ikke nødvendigvis været noget modsætningsforhold mellem at være strategisk og troende

Vivian Etting, Historiker

- Margrete var så klog, at hun allierede sig med kirken. Men det var ikke bare en kynisk udnyttelse af kirken.

- Hun var stærkt religiøs, og for hende har der ikke nødvendigvis været noget modsætningsforhold mellem at være strategisk og troende, forklarer Vivian Etting.

Med magten følger dog også et liv i ensomhed. Margrete lever alene uden nogen nær familie og gifter sig aldrig igen.

Roskildebispen Peder Jensen Lodehat er en nær ven til Margrete, men et egentligt kærlighedsforhold kan der ikke være tale om. Risikoen for at blive gravid er alt for stor.

Politikere kan lære af Margrete

- Margrete betalte en høj pris for sin succes. Hun var kun 27 år, da hendes mand døde, og ved at gå efter tronen, gav hun afkald på nogensinde at få et nært forhold til en mand igen.

- En konge kunne have elskerinder, det kunne en dronning ikke. Margrete har vidst, at hvis hun giftede sig igen, ville hun give slip på magten, siger Vivian Etting.

Til gengæld formår hun at skille sig ud fra andre store nordiske statsledere. Både i kraft af hendes politiske tæft og de resultater, hun gennemfører.

Hun er aktiv ved forhandlingsbordet lige til hun dør som 61-årig og efterlader sig et politisk storværk, som ikke er set siden i Danmarkshistorien.

- I modsætning til hendes mandlige konkurrenter både før og efter hendes tid, forstod hun at tænke langsigtet.

- Hun var også langt bedre til at indgå kompromisser og havde et decideret talent for at hive aftaler hjem, siger Anders Bøgh.

Du kan få meget mere at vide om dronning Margrete den 1. i femte afsnit af 'Historien om Danmark'.

Margrete 1 kort fortalt

  • Født 1353 - død 1412
  • Regent for Danmark (1375-1412)
  • Regent for Norge (1388-1412)
  • Regent for Sverige (1389-1412)
  • Grundlægger af Kalmarunionen og den første kvinde i den danske kongerække
  • Hun udvalgte selv sin søsters dattersøn, Erik af Pommern, til konge for at gøre Kalmarunionen varig, men regerede reelt selv indtil sin død.