Thor, Odin og Loke stjæler ofte rampelyset fra de utallige guder, som man mener, at vikingerne har dyrket. Tilsyneladende var der en gud med egenskaber og attributter til enhver tænkelig lejlighed.

I det nyeste afsnit af 'Historien om Danmark' bliver der stillet skarpt på vikingetiden. Derfor ser vi her nærmere på de nordiske guder - og særligt på nogle af de lidt mindre berømte.

Asa-præst og forfatter til bogen ’Asatro – de gamle guder i moderne tid’ Gudrun Victoria Gotved har herunder udvalgt fem vigtige guder fra den nordiske mytologi, som de fleste nok ikke har hørt om før.

1. Eir, gudinde for lægekunst

Islændingen Snorre Sturlusons Edda-digte, som bliver betegnet som den væsentligste kilde til nordisk mytologi, fortæller at Eir er gudinde for lægekunsten.

- Eir er den mest brugte gudinde af de mere ukendte. Hun bliver påkaldt ved sygdom, og er derfor en af dem, der ofte bliver påkaldt, forklarer Gudrun Victoria Gotved, der er thul - en form for religiøs inspirator med præstelignende status - for Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, Forn Siðr.

Hun leder blandt andet det centrale ritual kaldet blót, som asatroende afholder mindst fire gange om året i forbindelse med jævndøgn og solhverv.

- Ved blótet påkalder man fire guder. Alle hylder på skift Odin, Thor og Freja og den sidste hyldest er fri. Her kan hver person hylde den gud, som vedkommende synes, at de har brug for, fortæller Gudrun Victoria Gotved og fortsætter:

Og bliver Eir påkaldt så ved man altså, at vedkommende har brug for lægekunsten.

2. Vår, gudinde for ægteskab

Gudinden Vår er ægteskabets gudinde, og par blev og bliver i dag viet i hendes navn.

- Vår lytter til de løfter, som mænd og kvinder afgiver hinanden og holder øje med, at løftet bliver holdt. Hun vogter over ægteskabet og er et af de få elementer, der skal være med i bryllupsritualet, siger Gudrun Victoria Gotved, der til daglig arbejder som vølve på Ribe Vikingecenter.

Vår optræder i eddadigtet Trymskvadet, hvor Thor tager ud for at hente sin hammer Mjølner, som jætten Trym har stjålet. Trym forlanger Freja som sin brud til gengæld for hammeren, og Thor klæder sig derfor ud som brud og drager afsted for at blive gift med jætten.

3. Forsete, gud for retfærdighed

Ifølge ‘Snorres Edda’, som er skrevet cirka 1220, er guden Forsete søn af Balder og Nanna og bor i den guld- og sølvbeklædte bolig Glitner, hvor der er et tingsted - et sted hvor datidens retsager fandt sted. Hans navn betyder "den, der fører forsædet”.

- Forsete sørger for retfærdighed, men repræsenterer for mig også idealisme, for han er mægleren i stridigheder og holder freden. Hvis man har en uenighed, kan man påkalde ham for at løse konflikten på en fornuftig måde, forklarer Gudrun Victoria Gotved, der selv primært betegner sig som ‘en Thor-dyrker’.

- Fordi kildematerialet om guderne er så sparsomt, så forholder vi os til det, der er, uden at efterleve det slavisk. Det handler om mærke, hvad der giver mening for én selv.

4. Vidar, gud for ungdommens styrke

- Guden Vidar hører man aldrig om, men han har faktisk en rigtig stor rolle, fordi han skal dræbe Fenrisulven ved Ragnarok, siger Gudrun Victoria Gotved.

Vidar var søn af Odin og jættekvinden Grid og beskrives i eddadigtene som en stor, stærk og tavs mand, der sammen med sin halvbror og Thors to sønner repræsenterer ungdommens styrke.

Ved jordens undergang - Ragnarok - dræber Vidar Fenrisulven, der ellers vil dræbe Odin. Vidar sætter nemlig sin fod, der bærer en sko lavet af de læderstrimler, som mennesker har kastet bort, i ulvens gab og brækker dens kæbe fra hinanden.

- Hans sko er vigtig, fordi den er grunden til, at han kan dræbe Fenrisulven, og derfor skal man, når man laver sko, smide alle stumperne væk, så Vidar kan lave sin sko af dem, siger Gudrun Vicotria Gotved.

5. Lofn, gudinde for ulykkelig kærlighed

De kvindelige guder er lige så hellige og magtfulde som de mandlige, ifølge ‘Snorres Edda’. Hvor frugtbarhedsgudinden Freja har været en af de særligt populære og vigtige i vikingetiden, så er den mindre kendte Lofn også forbundet med kærlighed - blot den mere ulykkelige slags.

- Så hun er den, som man påkalder, hvis man ikke kan få den, man elsker, forklarer Gudrun Victoria Gotved og fortæller, at Lofn er mild, trøstende og derfor god at bede til.

- Men det er meget forskelligt fra person til person, hvordan man tror og dyrker guderne. Selv tror jeg dels på, at guderne eksisterer i en anden dimension, men jeg ser dem også som billeder på sider af mig selv og naturen, fortæller Gudrun Victoria Gotved.

Hvordan historierne om de nordiske guder er opstået, og hvordan man præcist har dyrket dem for mere end 1.000 år siden, ved man dog ikke med 100 procents sikkerhed. Kilderne til oplysningerne er nemlig beretninger skrevet flere hundrede år efter vikingetiden. Fagkundskaben mener til trods at kunne give nogle ganske kvalificerede beskrivelser.

Øvrige kilder: Gyldendals Leksikon om nordisk mytologi af Finn Stefansson, 2009 og Snorris Edda på dansk ved Kim Lembek og Rolf Stavnem, 2013.

Denne artikel blev bragt første gang på dr.dk den 27. april 2016 og kan læses her.