Søndagsgudstjenesten i middelalderen var en mere dyster omgang, end den er i dag. Præsten prædikede om frygt, og på væggene var der grusomme kalkmalerier af helvedes flammer.

I fjerde afsnit af 'Historien om Danmark' er vi nået til middelalderen, hvor Danmark med kristendommens indtog har fået en ny og særdeles fremtrædende magtelite: Kirken.

- Kirken var den eneste vej til frelse fra helvede og 100 år i skærsilden, så præster og biskopper kunne udnytte deres status til at kræve penge fra folk og holde fast i deres magt, forklarer Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, der er ph.d. i middelalderhistorie på Københavns Universitet.

Man kom i skærsilden for at blive renset for sine syndere. Havde man levet et særligt syndfuldt liv, kunne man se frem til hele 100 år i de rensende flammer. (© ©Photo. R.M.N. / R.-G. Ojda/Wikimedia Commons)

- Det er en metode til at gøre almindelige mennesker opmærksomme på, at det er vigtigt at gøre det, som kirken siger. På den måde sikrer man sin egen position, siger han.

Kirken stod for kommunikationen

Og kirken havde exceptionelt gode muligheder for at sprede ordene om helvede og skærsild.

- Kirken i middelalderen var den mest effektive kommunikationskanal til folk, siger Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen.

Det skyldtes det simple faktum, at mennesket i middelalderen var dybt religiøse og gudsfrygtige, og man havde den overbevisning, at livet på jorden var noget, der skulle overstås, inden evigheden i himlen ventede.

Og når målet var himlen og en fredfyldt evighed, så var det modsatte endemål frygtindgydende. Helvede var den hårde endestation, hvor djævlen ventede med flammer og smerte. Men i løbet af middelalderen begyndte kirken også at prædike om skærsilden, der var en form for mellemstation mellem livet på jorden og himlen. Her kunne man risikere at komme hen, hvis man havde levet et syndigt liv.

I helvede ventede djævlen og en evighed i pinsel og smerte. (© WikiMedia Commons)

Ifølge Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen har både kirken og befolkningen formentlig troet på, at helvede ventede, hvis ikke man opførte sig som en god kristen. Man opfattede altså helvede og skærsilden som fysiske steder og ikke bare som abstrakte begreber.

Derfor skal man ikke se middelalderens forkyndere af kristendommen som griske bedragere. De så sig selv som dem, der fortalte folk den ubarmhjertige sandhed, beskyttede dem mod det onde og dermed gjorde det lettere for folket at kommet i himlen efter døden.

De jordiske straffe gjorde evigheden længere

Det var ikke kun muligt for kirken at udstede straffe i livet efter døden. Der var også særdeles effektive straffe til det jordiske liv. Særligt for de jordiske straffe var det, at de også var forbundet tæt med de straffe, der strakte sig ind i livet efter døden.

Det mest effektive magtmiddel middelalderkirken havde var at bandlyse folk; altså sætte dem uden for kirken. Blev man bandlyst fra kirken, måtte man ikke gå til gudstjeneste, tage del i sakramenterne og blive begravet. Det var det værste, man kunne udsætte et menneske for, for det var den lige vej til helvede.

Hekseafbrændingerne tog først fart i Danmark efter middelalderen. I årene 1540 til 1693 blev op til 1000 mennesker brændt. (© WikiMedia Commons)

Ønskede man at sende folk hurtigere til helvede, var det muligt at dømme dem for kætteri. En kætter var en person, der ikke bekendte sig til samme tro som kirken, eller som levede på en måde, som kirken ikke kunne stå inde for. De mest kendte eksempler på kættere er formentlig de kvinder og mænd, der blev dømt som hekse.

Straffen for kætteri var at blive brændt på bålet. I Danmark udførte man den sidste officielle hekseafbrænding i 1693.

3 måder man kunne SLIPPE for straf

  • Man kunne købe afladsbreve af kirken for et varierende beløb, hvori der stod, at man havde købt sig til kortere tid i skærsilden. Mod slutningen af middelalderen kunne man få et brev, hvor det var udspecificeret, hvor mange dage man havde købt sig fri for i skærsilden.
  • Med sjælsmessen betalte man et pengebeløb for, at der ved alteret i kirken skulle bedes bønner for sin egen og familiens sjæle enten én eller flere gange. Bønnerne blev først afsagt, når man var død, og idéen var, at man så kunne komme hurtigere ud af skærsilden. Jo flere bønner des bedre. Jo hurtigere kunne de komme ud.
  • Den bedste metode til at undgå helvede og minimere tiden i skærsilden var ved at leve et liv efter Guds ord, komme ofte i kirken og være gavmild ved fx at give almisser til fattige. På den måde kunne man få aflad for evt. synder

Denne artikel blev udgivet i en anden version den 17. november 2016.