Snyd og fusk i Historien om Danmark: Sådan gøres 20 statister til en kæmpedemonstration

Hvad gør man, når man skal vise en kæmpe flok demonstranter – men kun har en håndfuld?

Sidste halvdel af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet var præget af mange store oprør, der fik folk på gaden.

Eksempelvis var der en masse mennesker på gaden, da demokratiforkæmper Orla Lehmann kom ud af fængslet i 1841, mens der var en kæmpe demonstration mod Christian d. 10. på Amalienborg Slotsplads under påskekrisen i 1920.

Men da de folkelige oprør skulle rekonstrueres til ’Historien om Danmark’, var det af praktiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige årsager ikke muligt at få lige så mange statister, som der reelt var til stede ved begivenhederne.

De samme statister optræder flere gange

Derfor blev statisterne filmet ad flere omgange i forskellige ’felter’ i billedet på optagelsen. Felterne blev så tegnet op og statisterne rykket til et nyt felt. Processen blev gentaget, indtil hele billedet var fyldt ud.

I klipperummet kunne man herefter lægge de forskellige optagelser oven på hinanden.

Kun hvis man kigger rigtig godt efter – og ved hvad man leder efter – opdager man snyderiet og kan se, at de samme mennesker faktisk optræder flere steder i samme billede.

Se hele snydeprocessen i videoen øverst.

’Historien om Danmark’ om starten af 1900-tallet kan ses lørdag kl. 20 på DR1. Se seneste afsnit her.