De ligger spredt ud over hele landet. Under skovbunde, parker, kalkbakker, ja selv under et vandrehjem midt i Odense: de hemmelige bunkere fra den kolde krig.

I alt blev omkring 1.400 koldkrigsanlæg bygget i Danmark fra 1950’erne og fremefter – klar til at huse regeringsledere, Dronningen, borgmestre, politimestre, militærfolk, klar til at sørge for, at Danmark i tilfælde af krig kunne fungere.

Og det var nødvendigt. For skulle en krig mellem Øst og Vest bryde ud, ville Danmark befinde sig centralt som NATOs fremskudte forsvar, som man kunne se i 10. og sidste afsnit af ’Historien om Danmark’.

Størrelsen på en bunker

Bunkerne varierer i størrelse fra et par hundrede kvadratmeter til flere tusinde. Til sammenligning er et gennemsnitligt parcelhus på 139 kvadratmeter og en håndboldbane på 800 kvadratmeter.

- Hvis der blev krig, ville Danmark være frontlinjeland. Og hvad gør man så? Hvad gør man det øjeblik, at bomberne begynder at brage om ørerne på en? Man kunne ikke vente med at tænke på alt det, til det hele bimlede og bamlede. Alting skulle være klart i fredstid, fortæller Thomas Wegener Friis, historiker og lektor på Syddansk Universitet.

Derfor blev et enormt arbejde sat i gang. Et omfattende netværk af radarstationer til overvågning blev bygget, og kommandoanlæg, kontrolcentraler, kystforter, flyvestationer, flådestationer, depoter og 580 kilometer lange, underjordiske rørsystemer blev anlagt.

I løbet af årene er en del af anlæggene blevet fjernet, en del af kommunernes bunkere er solgt, men mange anlæg står stadig tilbage. Her er seks af de mest interessante.

Regan Vest i Rold Skov

Regeringsledere, regentparret og dele af centraladministration skulle fragtes til Regeringsanlæg i Vestdanmark (forkortet Regan Vest) i tilfælde af et militært angreb på Danmark.

Her – 60 meter under jorden – skulle de lede den civile krisestyring i Danmark.

Bunkeranlægget er bygget mellem 1963 og 1968 i en kalkgrube, der er sprængt ind i en bakke i den nordlige del af Rold Skov. Bunkeren er 5.500 kvadratmeter stor, består af 150 rum og har plads til 350 personer – så længe, der bliver sovet i skiftehold!

I bunkeren fandtes blandt andet en spisesal med en forårsskov-udsmykket væg, en spisesals-væg udsmykket som en efterårsskov – og der fandtes endda et bånd med optagelser af fuglefløjt.

Bunkerens placering var hemmelig – og en driftmesterbolig skjulte indgangen til anlægget, så den ikke var synlig for det blotte øje.

De sidste medarbejdere forlod anlægget i 2003, og Regan Vest udgik af beredskabet i 2012. I dag er der ingen adgang til bunkeren.

Foto: Nordjyllands Historiske Museum.

I værelset her var det meningen, at Dronningen skulle sove i tilfælde af krig.

Foto: Claus Bech

Indgangstunnellen til Regan Vest. Regan Vest indeholder næsten to kilometer gange, tunneller og skakter.

Foto: Claus Bech

Der var kunstige planter i opholdsrummet for at lette livet under jorden i Regan Vest.

BOC1

Regan Øst (Regeringsanlæg i Østdanmark) er en betegnelse for to nordsjællandske bunkeranlæg, der ligger ved Gurre og Hellebæk. I tilfælde af krig skulle kongehuset, regeringsledere og dele af centraladministrationen fragtes hertil - hvis de ikke skulle til Regan Vest.

BOC1, som det første anlæg kaldtes, er Danmarks første atomsikrede regeringsbunker. Den er 670 kvadratmeter stor, to etager dyb – og med plads til 80 personer. Bunkeren blev bygget i 1958-1961, men på grund af den begrænsede plads blev endnu en anlæg til samme formål – det såkaldte BOC2 - bygget i 1971-1977.

Efter BOC2 blev taget i brug og BOC1 blev overflødig som anlæg til regeringen og regenten, blev bunkeren anvendt i forbindelse med telekommunikationssystemet National Long-Lines Agency – en del af beredskabet og NATO-samarbejdet under den kolde krig. I forbindelse med en renovering i starten af 90’erne blev det udsmykket indvendigt af billedkunstneren Poul Gernes.

I 2013 blev bunkeren lukket, og det er ikke muligt at komme ind i den. BOC2 er stadig operationel og regeringen og kongehusets tilflugtssted.

Billede fra KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Hans Ole Madsen

Indgangen til BOC1 ligger i statsskoven Krogenberg Hegn ved Gurre.

Billede fra KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Hans Ole Madsen

Poul Gernes måtte ikke fortælle om sit arbejde med at udsmykke bunkeren, men var underlagt tavshedspligt. Arbejdet tog flere måneder.

Billede fra KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Hans Ole Madsen

Der blev langt fra de vanlige grå bunker-vægge i BOC1 efter Poul Gernes var færdig med sin udsmykning. Flere steder skrev han citater over dørkarme, som: "at turde er at miste fodfæste et øjeblik. Ikke at turde er at miste sig selv" og "skæbnen ler af sandsynligheder."

Odense Kommunes kommandocentral

Midt i Odense, under et vandrehjem, ligger Odense Kommunes kommandocentral. Her skulle borgmesteren og andre nøglepersoner indfinde sig, hvis det kom så vidt som til krig. Bunkeren er 450 kvadratmeter stor og havde plads til 30-35 personer. I bunkeren var der signalrum, egen el- og vandforsyning, kantine, teknik-, stabs- og soverum.

I 1990 blev bunkeren udvidet ved at inddrage en del af vandrehjemmets kælder. Samtidig blev der etableret en ny, skjult indgang til bunkeren - i et rengøringsskab på vandrehjemmet. Åbnede man rengøringsskabet, kunne man via en hemmelig trappe komme ned i bunkeren.

Billede fra www.koldkrig-online.dk

Den oprindelige nedgang til Odense Kommunes kommandocentral. Bygningen i baggrunden er Kragsbjerggård vandrehjem.

Billede fra www.koldkrig-online.dk

Kortet på væggen i stabsrummets ACS-celle er til beregning af radioaktivt nedfald efter en atombombe. .

Billede fra Odense Bunkermuseum. Foto: Peter Freisleben

Her ses den hemmelige trappe fra vandrehjemmets rengøringshjem. Den fører ned i bunkeren, som ved udbyggelsen overtog en del af vandrehjemmets kælder.

Stevnsfortet

18 meter under jorden ligger Stevnsfortet. I 1952-1955 blev det hugget ind i klinten. I fortet med de 1,7 kilometer lange gange var der plads til flere hundrede personer, der var artilleri-central, operationsrum og endda et hospital med modtageafdeling, hospitalsafdeling og kapel.

Stevnsfortet var anlagt for at kontrollere den sydlige indsejling til Øresund og for at beskytte minefelter. Hovedbevæbning var fire 150 mm kanoner.

Stevnsfortet blev nedlagt i 2000, men den underjordiske del af Stevnsfortet bruges i dag som museum.

Foto: Koldkrigsmuseum Stevnsfort

Under Stevns klint ligger Stevnsfortet gemt. Læg mærke til hullet nede til venstre – det er indgangen til Rævegang Nord.

Billede fra Koldkrigsmuseum Stevnsfortet

Indgangen til Rævegang Nord.

Billede fra www.koldkrig-online.dk

Der var mange trin, der skulle forceres for at nå ned i det underjordiske anlæg.

Foto: Koldkrigsmuseum Stevnsfort

Blev der pladsmangel, kunne folk sove i tre-etagers køjer – som her i gangen.

Ejbybunkeren i Rødovre

Bunkeren blev bygget i 1954 og blev brugt som kommandoforsvar for Københavns Luftforsvar. I midten af den 1.300 kvadratmeter store bunker fandtes operationsrummet med forbindelse til radarstationer, der overvågende luftrummet og kanon- og missilbatterier omkring København. Bunkeren var bemandet døgnet rundt, klar til kamp.

I 1971 blev kommandocentralen flyttet, og bunkeren blev brugt af Forsvaret til blandt andet fortrolig kommunikation i Forsvarets Integrerede Kommunikationssystem.

Først i 2004 forlod de sidste medarbejdere bunkeren – og i 2012 blev den åbnet for offentligheden som en del af Oplevelsescenter Vestvolden.

Billede fra www.koldkrig-online.dk

Ejbybunkeren med radiomast i baggrunden.

Billede fra www.koldkrig-online.dk

Gang med værktøj hængende klar.

Billede fra www.koldkrig-online.dk

Rummet her var et luft-filterrum.

Langelandsfortet

Langelandsfortet blev anlagt i 1953 med det formål at overvåge Langelandsbæltet for fjendtlige skibe. Det bestod af et underjordisk anlæg, en kaserne, kanoner og luftværnsbatterier.

Da bemandingen var på sit højeste, boede omkring 400 marinesoldater bag fortet på Holmegård Kaserne.

I 1997 blev Langelandsfortet omdannet til Koldkrigsmuseum Langelandsfort.

Billede fra www.koldkrig-online.dk

Indgangen til Langelandsfortets operationsbunker.

Billede fra www.koldkrig-online.dk

Nedgangen til operationsbunkeren på Langelandsfortet.

Billede fra www.koldkrig-online.dk

Rummet her var et såkaldt kryptorum, hvor klassificerede og kodede signaler blev modtaget og afsendt.

Kilder: ’33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland’ af Kulturstyrelsen, ’Den Kolde Krigs anlæg’ af Kulturstyrelsen, koldkrig-online.dk.