Teenagedrenge anmelder 80’er-fodboldspil til Commodore 64: Er det bedre end FIFA?

I dag udkommer en ny udgave af det populære fodboldspil FIFA. Ifølge 16-årige Sebastian og Josh er det over tredive år gamle International Soccer '83 dog også "grineren nok".

Det er næsten så sikkert som amen i kirken, at et nyt FIFA-spil rammer butikkerne verden over på denne tid, og i år er ingen undtagelse.

Spilserien er uhyre populær, og det er da heller ikke så underligt. Der er alverdens hold at vælge imellem, og de animerede spillere er snart ikke til at skelne fra virkelighedens.

I 1980'erne skulle der dog lidt mere fantasi til.

- Grafikken er fucking lort, siger Josh på 16 år, som i videoen herover ses spille International Soccer '83 mod vennen Sebastian.

Dengang var fodboldspil til computeren lig med kantede pindemænd uden de store evner på grønsværen.

Alligevel er de to 16-årige begejstrede for Comomodore 64'erens svar på FIFA. Se deres dom i videoen.