Mirakel, tvang eller simpelthen ren og skær logik?

I tusind år har man fortalt historien om dengang, Harald Blåtand lod sig døbe og gjorde Danmark kristent. Jellingstenen har gjort religionsskiftet til nationalklenodie, fordi det her er mejslet i sten. Og i denne uges afsnit af 'Historien om Danmark', der sendes søndag aften på DR1, har religionsskiftet en særlig fremtrædende plads.

I den danske historieskrivning er det især fortællingen om munken Poppo, der har skrevet sig ind historiebøgerne. Her fortælles det, at Harald Blåtand blev omvendt efter at have set Poppo udføre et mirakel. En anden historie fortæller, at kristendommen blev tvunget ned over danerne af den tyske kejsermagt.

Men årsagen til religionsskiftet handler snarere om storpolitisk strategi fra Blåtands side, fortæller Søren M. Sindbæk, der er professor MSO i arkæologi med speciale i vikingetiden ved Aarhus Universitet og medvirkende i søndagens afsnit af 'Historien om Danmark'.

For i midten af 900-tallet har den tyske kejser Otto den 1. nemlig øjnene rettet mod Danmark, som han ønsker at gøre til en del af sit kristne kejserdømme.

- Harald ønsker ikke, at se sit kongedømme gå tabt. Og fordi Otto den 1.’s bedste argument for at erobre Danmark er for at udbrede den kristne tro, så må Harald Blåtand komme ham i forkøbet ved at gøre sit land kristent, siger Søren M. Sindbæk.

Jesus var én af flere guder

Det er ikke en ukendt gud og tro, Harald Blåtand indfører omkring 965, for kristendommens fortælling om Jesus er ikke ny i Danmark på dette tidspunkt.

Danmark er ikke ene om pludselig at overgå fra en gammel religion til den nye kristendom.

Jesus er en anerkendt gudefigur på linje med de øvrige nordiske guder, men han bliver ikke opfattet ligeså magtfuld som hverken Odin eller Thor. Det skal da lige være blandt de danere, der allerede har ladet sig omvende til den nye tro.

Alligevel sker det officielle, danske religionsskifte til kristendommen relativt pludseligt, siger Søren M. Sindbæk. Det fortæller de historiske kilder fra samtiden, og det understøtter teorien om, at Harald Blåtand træffer beslutningen ud fra en form for politisk vurdering.

- Da Harald vælger at indføre kristendommen i Danmark, så bryder han med noget grundlæggende i samfundet. Men han må have lavet en vurdering af, at det var det klogeste at gøre. Og eftersom han er konge over et dansk rige i flere årtier derefter, så må han have vurderet rigtigt, siger Søren M. Sindbæk.

På den ene side af Jellingstenen er der hugget en Kristus-figur ind i stenene. (Foto: Palle hedemann © sCANPIX)

Danmark er heller ikke ene om pludselig at overgå fra en gammel religion til den nye kristendom.

I lande som Polen og Tjekkiet finder man lignende historier om religionsskifte, og det fortæller ifølge Søren M. Sindbæk noget om, at der skete noget med magtforholdene i Europa, som gjorde kristendommen til den politisk bedste beslutning.

Kristendommen er en god forretning

Adam Bak er museumsinspektør ved Kongernes Jelling, hvor han blandt andet formidler historien om, hvordan Danmark blev formet som land på Harald Blåtands tid.

Han er heller ikke i tvivl om, at religionsskiftet skal ses i lyset af de samfundsmæssige og politiske ændringer, der sker rundt om i Europa i 900-tallet.

- Hvis man vil være en succesfuld konge på dette tidspunkt, så må man både besidde den politiske, militære og religiøse magt. Det er det, der har gjort Otto den 1. magtfuld, og det er den opskrift, Harald vælger at følge, siger han.

En forgyldt plade fra alteret i Tamdrup Kirke ved Horsens forestiller munken Poppo, som døber Harald Blåtand. (© Nationalmuseet)

Kristendommens indførelse i Danmark kan ifølge Adam Bak altså ses som et udtryk for, at Danmark gennemgår en internationalisering efter Harald Blåtands ønske. Med hjælp fra kristendommen bliver Danmark en spiller på den internationale scene, og det åbner for nye muligheder i forhold til politiske alliancer og handel.

- Så også ud fra økonomiske overvejelser, er kristendommen en rigtig god idé for Harald og Danmark. Med kristendommen åbner man for et muligt handelssamarbejde med de kristne sydpå, og det passer perfekt ind i den plan, Harald har for Danmark. At Danmark skal være et land, der kan måle sig med de øvrige europæiske lande, siger Adam Bak.

Tre historiske kilder der gør os klogere på kristendommens indførelse i Danmark:

  • Widukinds Sakserkrønike, ca. 968
    Widukind beretter blandt andet om en saksisk stormands oprør imod kejser Otto omkring 963. Ifølge Widukind forsøgte stormanden at hente støtte hos den danske konge, Harald Blåtand. I den forbindelse hører vi historien om munken Poppos jernbyrd og Harald Blåtands omvendelse til kristendommen.
  • Adam af Bremen om kirkelige forhold i Danmark, ca. 1075
    Krøniken skildrer blandt andet de kirkelige forhold i Danmark 100 år efter kristendommens indførelse. I krøniken fortæller Adam af Bremen, hvordan det er en tyske kejser Otto, der tvinger kristendommen ned over den hedenske Harald.
  • Vita Lebuini antiqua, ca. 850
    Beskrivelsen af missionæren Lebuins levned er fra cirka 100 år før, kristendommen blev indført i Danmark. Men den fortæller noget om, hvordan den nye religion blev indført i regioner tæt på Danmark. Lebuin holder en brandtale for de (dengang) hedenske saksere, hvor han argumenterer for, at de skal antage kristendommen med det argument, at de vil blive slavebundet af en fremmed konge (Karl den Store), hvis de ikke gør. Så den form for tænkning om religionen som del af politisk magtspil er altså ikke fremmed for vikingetiden.

    Kilde: Søren M. Sindbæk