23-årige Inger er på vej ned mod havnens bolværker en sen eftermiddag midt i marts. Hendes tunge mave er godt skjult under lagene af kjole og forklæde.

Hun har ikke sagt noget til nogen. Det er en hemmelighed, som hun har holdt lige til nu, hvor veerne skyller ind over hende.

Hun føder helt alene dér ved havnen og træffer derefter et valg, som bliver skæbnesvangert for både hende selv og for det lille hjerte, som endnu banker i hendes nyfødte søns bryst.

Ingers søn tager sit første åndedrag lige her ved vandet. Men i stedet for at tage barnet op og lægge det til brystet, begraver Inger sin søn levende.

Inger skjuler sin graviditet og føder i skjul. Fra 'Historien om Danmark, Enevælde og oplysningstid'.

Ingers historie er ikke blot en dramatisk scene i tv-serien ’Historien om Danmark’. Inger Christensdatter er en virkelig person, som gennemgår alle disse ting i starten af 1700-tallets København.

Det ved vi fra blandt andet det 34 sider lange retsdokument, som ligger på Københavns Stadsarkiv. Dokumentet fortæller om Ingers baggrund, hendes graviditet og det frygtelige, hun netop har gjort: Skjult sin nyfødte søn under et tykt lag hestemøg.

- Hun forestiller sig måske, at hvis hun lader være med at tænke på det, finder det ikke sted, fortæller Anne Løkke.

Hun forsker i Social- kultur- og sundhedshistorie 1750-2000 på Københavns Universitet og har læst dokumenterne om Inger.

- Det er en fatal beslutning at putte barnet ned i hullet. Men hun håber, at alt ordner sig, og at ingen opdager det. Men der står hun så med blodet løbende ned ad benene.

Ingers forsøg på at skjule og slette alt, hvad der er sket, lykkes ikke.

Sex uden for ægteskab var strafbart

For 300 år siden kan et forhold uden for ægteskabet, måske med en graviditet som resultat, betyde social udstødelse og straf.

’Danske Lov’ fra 1683 kalder sex uden for ægteskabet ’lejermål’, og tredje gang en kvinde dømmes for det, bliver hun pisket offentligt som straf. Også faren straffes med en bøde svarende til, hvad en karl tjener på et år.

Begge parter skal desuden stille sig op i kirken og indrømme, hvad de har gjort - foran hele deres omgangskreds fra lokalområdet.

Det er måske det, som Inger frygter. Hendes ære vil være tabt, hun vil have svært ved at få et job og lige så svært ved at finde en mand, der vil gifte sig med hende.

- Man har et samfund, som er meget positivt over for ægteskabelig sex. Men til gengæld strammer man til i lovgivningen for at forhindre unge mennesker i at gå i seng med hinanden inden ægteskabet, fortæller Anne Løkke.

Gør sin situation langt værre

Men unge dyrker sex alligevel, for når man først gifter sig som 30-årig, har man en stor del af sit sex drive inden da, forklarer Anne Løkke.

Derfor tilgiver man også de unges udskejelser i et vist omfang:

- Hvis man finder nogen i en høstak, så griner man og driller dem lidt, men man straffer det ikke. Det er først ’lejermål’, hvis kvinden er blevet gravid, for det er beviset for samlejet.

Havde Inger blot født sit barn og ikke skjult det, ville hun have fået en dom for hor, hvor straffen bestod i en bøde og udskamning foran alle i lokalmiljøet.

Og måske er det den store risiko for straf og udstødelse, der får Inger til at skjule sin søn under skidtet.

Det fortæller Peter Wessel Hansen. Han er arkivar og ph.d. på Københavns Stadsarkiv og har nærstuderet de skriftlige kilder fra sagen om Inger.

- Hun vil blive sat uden for samfundet, så hun står i en situation, hvor der er meget få handlemuligheder tilbage. At være tjenestepige er for mange fattige piger den eneste måde at overleve på, og den mulighed vil hun miste ved at få barnet – dermed ville hun blive tvunget til for eksempel at prostituere sig selv. Hun er ekstremt presset, fortæller Peter Wessel Hansen.

Føder man i skjul uden at sige det til nogen, og dør barnet – enten på grund af den hårde fødsel eller fordi moren slår det ihjel – skal moren halshugges og hovedet sættes på en stage til skræk og advarsel for andre unge piger.

Inger fortabt uden familie og netværk

Men straf er ikke altid det givne udfald, når unge piger kommer galt af sted i 1700-tallet. Mange steder ordner man situationen med hjælp fra familien, fortæller Anne Løkke.

- Sex er ikke skamfuldt i gamle dage. På Fyn har de tænkt: Hun er frugtbar, og nu har vi et til barn. Vi finder en løsning, for eksempel give det til barnløse – en slags adoption. Eller hvis pigen er blevet gravid med manden, som landsbyen ved, hun skal giftes med, så bestemmer graviditeten bryllupsdatoen. Og så får man præsten til at slappe lidt af med reglerne, fortæller Anne Løkke.

- Det der er så sindssygt sørgeligt med Inger er, at hun er helt alene i verden. For at komme igennem en graviditet uden for ægteskab, skal man på denne tid have netværk: Forældre, søskende eller en sød kæreste, som bruger hele sin opsparede løn på at hjælpe. Hun har jo ingen i hele verden.

Hendes forældre dør nemlig, da hun er omkring tre år, og lille Inger flytter hjem til sin søster. Men ti år efter dør også hendes søster, og Inger kommer ud at tjene, blandt andet hos en militærkaptajn i Store Heddinge på Sjælland.

Det er her, hun møder faderen til sit barn: Trommeslageren Oluf Clausen, som også tjener hos kaptajnen.

Da Inger opdager graviditeten, flytter hun til København og kommer i tjeneste hos en brændevinsbrænder. Her kender hun ikke en sjæl, hun har ingen penge – og hendes mave vokser og vokser.

- Så vi ser en pige helt uden ressourcer, og hun kan slet ikke overskue konsekvenserne af, at hun ikke gør noget ved situationen, men i stedet skjuler sit barn i et hul, siger Anne Løkke.

En tjenestekarl hører pibende lyde ved havnen

Så her ligger Ingers lille, nyfødte søn, dækket af et tykt lag hestemøg, som ifølge et vidne er 30 centimeter tykt. Barnet trækker stadig vejret. Inger forlader havneområdet og stiller sig i en port i nærheden for at se, hvad der sker.

Kort fra 1761. (© Københavns Stadsarkiv)

- Hun kvæler ikke barnet. Hun prøver bare at få det væk, få det til at forsvinde, prøver at få det til ikke at være foregået. Men det hun gør dér er værre end alt det andet, hun har gjort, siger Anne Løkke.

Og ganske rigtigt: Kort efter, at Inger har efterladt barnet, hører den forbipasserende tjenestekarl Hans en mærkelig lyd. Måske en kattekilling, tænker han.

Og da matrosen Olle kommer til, bliver drengen hurtigt fundet og bragt til en kælder, hvor han bliver vasket og får bryst hos en anden kvinde.

Inger har set det hele fra sit skjul og skynder sig hjem for at skifte tøj.

Inger bliver anholdt og forhørt. Fra 'Historien om Danmark, Enevælde og oplysningstid'.

Dømt til henrettelse

Men allerede samme aften bliver Inger pågrebet og fængslet. Hun ville dog ikke dræbe barnet, fortæller hun. Det står i retssagens dokumenter, som Peter Wessel Hansen har studeret:

Hør hvad Inger selv siger om sin fødsel i retsdokumentet. Peter Wessel Hansen, arkivar på Københavns Stadsarkiv, fortæller.


Inger forklarer, at det var ”tåbelighed og enfoldighed”, der fik hende til at skjule graviditeten og fødslen.

- Måske betyder det, hun siger, at hun var sindssyg i gerningsøjeblikket og meget desperat, siger Peter Wessel Hansen.

Men da hendes søn dør få dage senere, bliver hun tiltalt for barnemord. Inger skal henrettes.

Dommeren giver Inger hårde ord - Peter Wessel Hansen læser op fra det oprindelig dokument.

- At dræbe et nyfødt barn giver en hårdere straf end at dræbe et voksent menneske, for man tror, at et udøbt barn muligvis ikke kan komme i himlen. Derfor er barnemord en meget, meget stor synd, forklarer Anne Løkke.

Inger gravid igen - i fængslet

Inger smides i fængsel, hvor hun venter på sin henrettelse.

Men her træffer hun endnu en skæbnesvanger beslutning: Hun går i seng med en anden indsat.

Den 1. december 1705, trekvart år efter Ingers anholdelse, finder man ud af, at hun er gravid. Dermed skal dødsstraffen udsættes til efter fødslen, for ellers dør også det ufødte barn.

Den 5. marts 1706 føder Inger en datter, som straks døbes Marie. Og så venter ’natmanden’ på at skille Ingers hoved fra kroppen – men Inger når slet ikke til retterstedet.

Hun dør i fængslet, muligvis på grund af barselsfeber efter næsten et år i fængsel, som har tæret på hendes kræfter og helbred.

- Hun er måske helt udaset og afkræftet. Vi ved, at der var en jordemoder til stede i fængslet, men med de midler, man havde dengang, kan hun godt have fået en infektion, forklarer Peter Wessel Hansen.

Henrettet efter sin død

Men Inger får ikke fred i døden. Byfogeden og kongen beslutter, at hun alligevel skal henrettes på retterstedet uden for Københavns volde.

Så der bliver Ingers døde krop bragt hen den 19. marts, godt et år efter sin skæbnesvangre beslutning om at skjule sin nyfødte søn i havnen.

Inger bliver halshugget og hendes hoved sat på en stage. Halshugningen forhindrer hende i at komme i Himlen, tror man, og for at være helt sikker, begraves hendes krop ved retterstedet i uindviet jord.

- Man er bange for, at straffer man ikke en synder som hende, vil Gud straffe samfundet med en pest eller en krig, forklarer Peter Wessel Hansen.

Kongen vil forhindre barnedrabene

Kun 45 år senere giver kongen kvinder som Inger en mulighed, som kunne have givet hendes historie en mere lykkelig slutning.

Den hjælp, som pigerne får fra familie og venner i starten af 1700-tallet, sætter kongen i system med Det Kongelige Fri Jordemoderhus i København i 1750. Her kan kvinder føde gratis og uden at skulle oplyse deres eget eller farens navn.

For kongen indser, at de hårde straffe ikke hjælper. Folk dyrker sex og får børn uden for ægteskabet alligevel, og for mange nyfødte dør for mors hånd.

- Der er ikke nogen, der er glade for at skulle hugge hovedet af Inger. Ingen er glade for at putte hende i spjældet. De kan godt se, at her har vi en pige, som er kommet galt af sted, og hvad hjælper det at hugge hovedet af hende, forklarer Anne Løkke.

- På fødselsstiftelsen kan piger, også adelige, komme ind og føde og gå ud igen så godt som jomfruer uden straf.

Øvrige kilder til artiklen: Martin Sundstrøm, tilrettelægger på ’Historien om Danmark. Teksterne ’Barnemordersken der døde to gang’ og ’Tidslinje for Inger Christensdatters liv’, begge af Peter Wessel Hansen, arkivar, ph.d. på Københavns Stadsarkiv - her kan du blandt andet se det digitaliserede retsdokument i Inger-sagen. Danmarkshistorien.dk

Så mange blev dømt for barnemord

  • I første halvdel af 1700-tallet var 4-6 procent af fødsler i Danmark uægte – altså mellem 1000-1500 om året.

  • Hvis en ugift kvindes nyfødte barn var dødt og hun havde født det i skjul, blev det behandlet som overlagt drab og straffet på lige fod med sager, hvor moren forsætligt havde slået det ihjel.
  • Mellem 1719-1805 var der 3-4 domme om året i hele landet.
  • Fra 1735 skulle kongen godkende alle dødsdomme, og han benådede mange, så de i stedet kom i tugthuset.
  • Fra 1750 blev dødsstraffen stort set ikke brugt til disse kvinder.
  • Kilde: Anne Løkke, professor på Københavns Universitet