Barndomsminderne er barske, når de første 2o måneder af ens liv udspiller sig midt i en af verdens mest brutale narkokrige.

Det erfarer Diana Due Jensen, da hun i DR-programmet 'Sporløs' rejser tilbage til Medellín i Colombia.

Samme rejse til den sydamerikanske storby foretog hendes forældre, Ulla og Carsten Due Jensen, 29 år forinden, da de fik besked fra det danske adoptionsbureau om, at en lille pige ventede på dem i Colombia.

Dengang var det kutymen, at adoptivforældre rejste ud i verden for at hente deres børn. Ulla og Carsten Due Jensen havde aldrig været uden for Europa før, da de indledte rejsen til Sydamerika for at hente Diana Due Jensen i november 1988.

På offentlige steder kunne det være farligt at vise, at man var velstående. Her er det et indkøbscenter i Bogota, som Ulla og Carsten Due Jensen besøgte. (© Ulla og Carsten Due Jensen)

På det tidspunkt var området kendt for at have verdens højeste mordrate, og det var her, narkotikasmugleren Pablo Escobar og hans berygtede Medellín-kartel var i åben krig med staten.

Men det eneste, der optog Ulla og Carsten Due Jensen, da de gik ombord på Lufthansa-flyet til Colombia, var, at de skulle ned at hente deres barn. Det gik først op for parret, hvor slemt det stod til, da de kørte fra lufthavnen.

- Der så vi, hvor meget militær der var. Og vi blev klar over, at der var civilklædte soldater, som holdt øje med os, fortæller Carsten Due Jensen.

De oplevede konsekvenserne af narkokrigen, allerede dagen efter de var ankommet til første stop på rejsen, hovedstaden Bogota.

- Vi kørte rundt i taxa, da bilen foran os pludselig blev stoppet af en gruppe unge soldater. De så meget bange ud og lignede nogen, som ville skyde, før de tænkte, husker Carsten Due Jensen.

- Jeg var rigtig bange og fuldstændig panisk, siger Ulla Due Jensen.

Parret blev klar over, at situationen i landet var anspændt, og at situationen i Medellín, hvor deres datter ventede, formentlig ikke var meget anderledes - tværtimod.

I Sporløs besøger de huset, hvor Pablo Escobar blev dræbt 2. december 1993. Se klippet her.

Over 6.ooo drab om året

I slutningen af 1980'erne udspillede der sig to voldsomme konflikter i Colombia, forklarer Jairo Munive, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og selv har boet i landet, indtil han var 20 år.

I byerne udspillede der sig først og fremmest en blodig kamp mellem narkokartellerne og staten, som truede med at udlevere bagmændene til retsforfølgelse og straf i USA.

- Der var erklæret krig mod staten, og bagmænd betalte penge til lejesoldater for at dræbe folk fra staten. De ville presse dem og have dem til at bøje sig, forklarer Jairo Munive.

Diana og Ulla Due Jensen på dagen, hvor det danske par fik sin datter. (© Ulla og Carsten Due Jensen)

Mest kendt var Medellín-kartellet, som havde stor magt i slutningen af 1980'erne og frem til 1993, hvor kartellets narkokonge, Pablo Escobar, blev dræbt. Forud for drabet havde tusindvis af tilfældige borgere og bandemedlemmer mistet livet som følge af de blodige episoder og mord, der foregik under narkokrigen.

En del politikere - både lokale og højtstående i regeringen - døde også i konflikten, da de åbent kritiserede og bekæmpede narkokartellerne. Da narkokrigen var på sit højeste, blev lidt over 6.000 personer dræbt om året i Medellín.

Myndighederne var også i væbnet konflikt med guerillabevægelserne, som var en gruppe bevæbnede, der også kæmpede for frihed. De holdt til i land- og bjergområderne, og mest kendt var FARC- og ELN-bevægelserne.

Mængden af adoptioner voksede

Ulla og Carsten Due Jensen var langt fra de eneste, der havde taget turen til Colombia for at hente et adoptivbarn. Fra midten af 1980'erne voksede antallet af adoptioner fra Colombia til den vestlige verden markant.

I Bogota blev parret indlogeret på et hotel, som kun beskæftigede sig med adoptioner.

- Der var en del par fra både Norge, Sverige, Holland og USA, fortæller Carsten Due Jensen.

Ligesom Ulla og Carsten Due Jensen var de andre par også taget til det konfliktfyldte land for at hente deres barn. To af dem fra hotellet skulle ligesom det danske par også videre til Medellín.

Risiko for kidnapning

Diana Due Jensens biologiske mor boede oprindeligt i Medellín, og i 1987 valgte hun at flytte ud i et bjergområde til byen Rionegro - et sted, hvor guerillabevægelserne holdt til. Diana Due Jensen flyttede med, men det var ikke muligt for hendes biologiske mor at passe på hende og give hende et trygt hjem, derfor kom hun i en plejefamilie, inden hun blev bortadopteret.

Vil du høre mere?

Følg Diana Due Jensens rejse til Colombia og jagten på hendes biologiske mor i afsnit seks af denne sæson af Sporløs.

Se afsnittet på DR TV her.

- Der var ikke nogen valg for de unge. De skulle enten tilslutte sig en bande eller flygte et andet sted hen. Ungdommen har haft hårde vilkår i Medellín, fortæller seniorforsker Jairo Munive.

- Kriminaliteten var høj blandt den fattige del af befolkningen, og politiet var ikke professionelle nok. De rige havde penge til at beskytte sig, men det havde de fattige ikke, understreger han.

Ulla og Carsten Due Jensen rejste efter et kort ophold i Bogota videre til Medellín. Her mødte de en kontaktperson, som stod for overdragelsen af Diana Due Jensen og som gav dem råd og vejledning om, hvordan de skulle færdes med deres nye datter i området.

- Hun var en fantastisk hjælp. Vi fik at vide, at vi ikke måtte signalere, at vi havde penge, og vi måtte eksempelvis ikke gå med smykker, fortæller Ulla Due Jensen.

- Når vi var på offentlige steder og kontorer for at ordne papirer, skulle vi holde barnet tæt ind til os, da der var risiko for kidnapning. Der var flere steder, jeg ikke turde at gå ud mit barn.

En bus med lokale i Medellin som Ulla og Carsten Due Jensen fotograferede på en af deres ture ud fra hotellet. (© Ulla og Carsten Due Jensen)

Kidnapninger var udbredte i Colombia i den periode.

- Guerillabevægelserne var meget optaget af at kidnappe både colombianere og udlændinge. Det var ren pengeafpresning, forklarer Jairo Munive.

I midten 1990'erne blev den danske ingeniør Ulrik Schulz, der arbejdede for FLSmidth, kidnappet og holdt som gidsel af ELN. Oprørsbevægelsen opdagede, at han havde et dansk pas, og han blev holdt fanget i syv måneder, før han mod en større løsesum blev løsladt.

Det meste af tiden i Medellín opholdt Ulla og Carsten Due Jensen sig på det store hotel InterContinental, som var omgivet af hegn og sikkerhedsvagter.

- Vi så en voldsom politirazzia fra hotellet, hvor folk blev hevet ud af bilerne, og to danske forretningsfolk, som også boede på hotellet, fortalte, at der var blevet skudt på en restaurant dagen før, fortæller Carsten Due Jensen.

I Bogota boede Ulla og Carsten Due Jensen sammen med mange andre adoptivforældre. (© Ulla og Carsten Due Jensen)

De to forretningsfolk på hotellet kendte også til en episode i lufthavnen i Bogota, hvor en person var blevet dræbt, kort tid efter det danske par var landet.

Hjemturen gik uden problemer, og det var først, da Ulla og Carsten Due Jensen var kommet hjem, at de for alvor blev klar over, hvor farligt Colombia egentlig var det på det tidspunkt.

- I dag laver Diana og jeg sjov med, at Pablo Escobar måske var hendes far, siger Carsten Due Jensen.

Han fortæller, at det først var her, da Diana Due Jensen blev større, at de talte om situationen i hendes hjemland.