I mere end 2000 år har vi opfundet maskiner til at gøre arbejdet for os. Se hvordan teknologien har udviklet sig.


Vi mennesker har altid været dovne. Så dovne at vi op gennem historien har gjort alt, hvad vi kan for at få dyr eller maskiner til gøre det sure arbejde for os.  
Og vi er nået rigtig langt. Så langt at konsulentfirmaet McKinsey i april måned forudsagde, at 40 procent af alle arbejdsopgaver på det danske arbejdsmarked kan automatiseres inden for de næste år.
Automatisering er som sagt ingen ny opfindelse. Begrebet blev opfundet af bilindustrien i 1940’erne, hvor maskinerne blev mere og mere selvkørende. Men faktisk har vi siden antikken opfundet maskiner, der kan gøre arbejdet for os - helt uden at vi skal røre en finger.
Rul ned og tag en tur gennem automatiseringens historie.

Bigger, better, faster, stronger

Inden vi hopper et par tusind år tilbage i tiden, er det vigtigt at få på plads, hvad automatisering egentlig er for en størrelse. Det er let at forveksle automatisering med mekanisering - eller det at bygge en maskine, vi kan bruge til at løse en opgave nemmere.

Automatisering er skridtet videre end at skabe et effektivt stykke værktøj - som eksempelvis skovlen. Automatisering handler om at bygge en maskine, der skovler for os og ikke skal betjenes. Og en maskine der klarer arbejdet hurtigere og mere præcist end os.

Op gennem historien har automatisering frigjort vores hænder, så vi har haft tid til andre opgaver end at skaffe mad og varme. Uden automatisering ville vi have langt mindre fritid. Og hvornår skulle vi så se Netflix?

År 50: Verdens første automat

Tro det eller ej. Verdens første automat stammer helt tilbage fra dengang, hvor togaen var højeste mode, og kristendommen var den nye, frække religion.

Det var ingeniøren Heron af Alexandria, der opfandt en automat, som doserede en lille smule vievand når man smed en mønt i.

Heron var en travl herre. Foruden opfindelsen af vandpumpen og vindhjulet, skitserede han masser af såkaldte automata. Små maskiner der løste en lille opgave af sig selv.

Men selvom Heron anses som en af de første, der begyndte at automatisere, så var de fleste af hans påfund nu mest skitser.

1300-tallet: En maskine til at holde øje med tiden

Fra Heron stillede sandalerne i år 70 og mere end 1000 år frem, blev det med at automatisere mere eller mindre sat på pause. Men i 1300-tallet begyndte der at ske noget.

I Italien begyndte man at bygge mekaniske ure i kirketårnene. Og selvom både sol- og vandure havde eksisteret i mere end 1000 år, kunne det mekaniske ur noget, som de gammeldags ikke kunne.

Det mekaniske ur fortalte nemlig, hvad klokken var gennem klokkeslag - som vi kender det fra bl.a. Københavns Rådhus i dag. Nu behøvede man ikke længere at gå og holde øje med sit solur hele tiden - det mekaniske ur skulle nok fortælle dig, når det var tid til at smutte i kirke.

1788: Dampmaskinens fartpilot

Det var ikke kun vievandsautomater, wunder-ingeniøren Heron gik og rodede med for 2000 år siden. Dampmaskinen opfandt han også. Eller han lavede i hvert en arbejdstegning klar. Det var dog først i midten 1700-tallet, det lykkedes at bygge den første funktionelle dampmaskine.

Og maskinen førte en ny tid med sig. Med teknologien kom tog og dampskibe, som gjorde transport af varer hurtigere og billigere. Damp gjorde det desuden muligt at trække mange store maskiner på én gang - og sådan opstod de første fabrikker.

Men en dampmaskine er svær at styre. For at få et damplokomotiv til at køre med en stabil hastighed, skal der hele tiden være den samme mængde damp i motoren - og det betyder, at et menneske konstant skal stå og justere på en række ventiler.

Den skotske opfinder James Watt havde dog en genial løsning - en regulator, der selv justerer trykket. Og bum, så skulle der ikke længere stå et menneske og dreje på ventiler på fuld tid.

1808: Den forprogrammerede væv

Strikker din mor? Hvis ja, så har du nok også hørt hende brokke sig, når hun overser en detalje i mønstret, hun er ved at strikke og må trevle det hele op igen.

Den slags fejl sker - også når en vævekone (eller mand) eksempelvis skal væve et tæppe. Det fandt franskmanden Joseph Marie Jacquard i begyndelsen af 1800-tallet en elegant løsning på. Han opfandt en væv, hvor en række kort med huller i styrede mønstringen, og så skulle væversken bare tage sig af resten.

Det betød, at Jacquard kunne forprogrammere et mønster til væven, så han nemt kunne producere det samme mønster på forskellige væve. Og snart stod hans væve på fabrikker i hele Europa.

Hans kort med huller i var senere den teknologi, de første computere blev bygget på.

1822: Krigsmaskinen

Der har altid været penge i krig. Masser af penge. Især hvis man kan producere våben hurtigere og billigere end konkurrenterne.

I starten af 1800-tallet byggede amerikaneren Thomas Blanchard to automatiserede drejebænke -  en som selv borede og sleb geværløbene, og en der drejede geværkolberne ud af træ. Med et slag havde han automatiseret en proces, som tog et menneske mange timers træskærerarbejde og slibning at færdiggøre.

Endnu en smart feature ved hans drejebænke var, at de var fleksible og kunne indstilles til at dreje andre ting end geværkolber. Teknologien blev derfor hurtigt samlet op af skoindustrien, som nu hurtigt og billigt kunne dreje læster og dermed lave standardiserede skostørrelser.

1890: Tællemaskinen

Kan du huske ham med væven og kortene med huller i? Her kommer hans hulkort-teknologi igen til nytte.

I 1800-tallets USA var folketællinger en møjsommelig proces. Da man i 1880 skulle have tal på befolkningen, tog det otte år at få optalt alle data - så det var lidt af et problem, når Kongressen havde vedtaget, at der skulle være folketælling hver tiende år.

Amerikaneren Herman Hollerith havde heldigvis en idé til, hvordan det kunne gøres hurtigere. Han opfandt en såkaldt “tabuleringsmaskine” - der kunne optælle informationer, der var lagret på hulkort. Ved folketællingen i 1890 brugte man så hans maskiner og fik barberet to år af tiden, så det nu kunne gøres på seks år.

Fun fact: Herman Holleriths virksomhed fusionerede senere med en række andre og blev til IBM.

1897: Det selvspillende klaver

Tv-serien Westworld, der foregår i en nær fremtid, gør hyppigt brug af det selvspillende klaver, men klaveret har nu været opfundet i over 100 år.

Allerede i midten af 1800-tallet fandtes der tunge maskiner, som man kunne placere foran tangenterne på et klaver, og så spillede det helt af sig selv.

Men de maskiner var dyre og svære at flytte rundt på, hvis man selv ville spille en sang, så det var først i 1897, da Theodore P. Brown opfandt et klaver med en indbygget selvspillende mekanisme, at det virkelig slog igennem.

Og så var ny musik billig til hans klaver. En sang var blot et stykke papir med huller i - samme hulkortsteknologi som tællemaskinen og væven brugte - så det kostede ikke meget at producere.

Nu behøvede man ikke længere at hyre en Orgel Allan, når man skulle holde fest. Det selvspillende klaver klarede underholdningen.

1901: Samlebåndet

Henry Ford bliver ofte krediteret for at have opfundet samlebåndet, men i virkeligheden opstod idéen flere steder nogenlunde samtidig. Virksomheden Ransom Olds, var en af dem, som var tidligt ude med teknologien.

Da Ransom Olds i 1901 indførte samlebåndet, kunne de producere 500 procent flere biler på et år. Og de kunne sælge deres biler til en langt lavere pris.

Ford byggede videre på teknologien på deres fabrik i Highland Park i 1913, hvor de indførte et automatisk transportbånd. Med transportbåndet installeret, kørte der en ny Ford T ud af fabrikken, hver gang der var gået 90 minutter.

Og selvom det eneste, der var automatiseret ved Fords samlebånd, var transporten af bilerne på båndet gennem fabrikken, så kom måden at producere på til at danne grundlag for, hvordan fuldautomatiserede fabrikker fungerer i dag.

1946: Den første computer

Under 2. verdenskrig havde det amerikanske militær hårdt brug for en maskine, der kunne lave de avancerede beregninger, det krævede, for at de kunne ramme plet med deres kanoner. Arbejdet med at bygge sådan en maskine gik i gang i 1942, men den stod dog først klar i 1946 - så den kom slet ikke til at spille en rolle i krigen.

Computeren - der fik navnet ENIAC - var ikke ligefrem bærbar. Den målte 15 gange 9 meter og fyldte hele kælderetagen på universitetet i Philadelphia.

Det smarte ved den var, at den kunne programmeres til at foretage forskellige typer af beregninger - alt efter hvad der var brug for. Og selvom det tog flere dage, at omprogrammere den, så blev ENIAC starten på den computer-revolution, der har givet os smartphones, internet og moderne robotter for bare at nævne et par ting.

Kort tid efter computeren blev opfundet, fik opfinderen John Parsons en tanke. Kunne man sætte en computer til at styre en maskine?

Hans egen virksomhed lavede helikoptervinger til det amerikanske militær, så han gik i gang med at forsøge at bygge en maskine, der kunne fræse vingerne ud selv.

Ved hjælp af en primitiv computer og hulkort lykkedes det. Hans fræsemaskine blev den første af en lang række af computerstyrede maskiner, der kom til at revolutionere industrien.

Computeren gjorde det muligt at programmere maskiner til langt mere avancerede arbejdsopgaver, og der gik ikke længe før svejsning, samling og støbning blev automatiseret.

1952: Første computerstyrede maskine

1961: Industrirobotten

I slutningen af 1950’erne rejste opfinderen George C. Devol og forretningsmanden Joseph F. Engelberger rundt til fabrikker i hele USA. De havde en idé til en industrirobot - en fleksibel robotarm, som kunne sættes til en række forskellige opgaver - men de ville være sikre på, at fabrikkerne havde brug for den.

Og det havde de. På mange af fabrikkerne stod såkaldte “NC-maskiner” - automatiserede maskiner, der løste en lille og helt specifik opgave. De var dyre og kunne sjældent omprogrameres til at løse andre opgaver.

I 1961 installerede Devol og Engelberger deres første robot “Unimate” på General Motors fabrik i New Jersey. Hos Ford blev de så misundelige på robotarmen, at de i stedet for at bestille en masse robotter hos de to opfindere, kopierede teknologien og bestilte andre firmaer til at producere den.

Den frække manøvre fik en masse amerikanske virksomheder til at indse potentialet, og robotindustrien var født.

“Unimate” blev desuden hurtigt populær på fjernsyn. Den serverede kaffe i The Tonight Show for tv-værten Johnny Carson og øl i en tv-reklame.

1974: The Tomorrow Tool

“Unimate” satte gang i en helt ny industri - robotindustrien - og den udviklede sig lynhurtigt. I 1974 kom den første robot, der blev styret af en mikrocomputer - og det var et stort skridt fremad.

Hvor “Unimate” var styret ved hjælp radiorør- den samme teknologi som den første computer var bygget på - var den nye robot styret af en mikrochip, der kunne foretage langt flere beregninger og stort set ikke fyldte noget.

Robotten fik navnet “T3 - The Tomorrow Tool”, og den var den første i en lang række af robotter, der både var billigere og mere fleksible.

2001: Hjemmerobotten

Indtil årtusindskiftet var automatisering typisk noget der foregik i store fabrikshaller, hvor robotter lidt efter lidt overtog menneskets arbejdsopgaver. Det ændrede sig i 2001, da det svenske firma Electrolux lancerede den første støvsugerrobot “Trilobite” til hjemmet.

Med “Trilobite” og året efter “Roomba” fra det amerikanske firma iRobot, var robotter pludselig en teknologi, som almindelige mennesker havde råd til. En ny ære i automatiseringens historie var begyndt.

I dag findes der robotter til at slå græs, vaske vinduer, vande haven, rense tagrender, fodre familiens kæledyr, vaske tøj og vaske op for bare at nævne nogle af dem. Og ifølge International Federation for Robotics vil der på verdensplan blive solgt hele 42 millioner nye hjemmerobotter inden 2019.

2008: Den elektroniske ven

Robotterne vælter ikke blot ind i vores huse og sommerhuse - også på hospitaler, plejehjem og skoler, er robotterne ved at overtage en række vigtige opgaver.

I 2008 kom robotten Nao - en læringsrobot med to arme, to ben og et hoved - ligesom et menneske. Nao har vist sig at være særligt god til autistiske børn, som den kan lære sociale færdigheder. Børnene reagerer simpelthen mere afslappet på robotten end på eksempelvis en lærer.

Og Nao er bare ét eksempel på en lang række servicerobotter - eller elektroniske venner - der er designet til at interagere med mennesker og hjælpe os. Et andet eksempel er sælen Paro, som bliver brugt til demente på flere danske plejehjem. Paro reagerer på berøring med små lyde og bevægelser - og det får de demente til at slappe af.

2012: Den brugervenlige robot

På de fleste bilfabrikker, svejserier og metalværker har industrirobotter for længe siden overtaget de fleste opgaver. Men til forskel fra den tunge industri, har robotterne ikke rigtigt fået fodfæste i små virksomheder. Indtil nu.

I 2012 kom robotten Baxter, som er designet til at assistere mennesker på fabriksgulvet eller i pakkerummet. Og Baxter er bygget på en sådan måde, at alle - med en ganske kort introduktion - kan programmere ham til at løse en ny opgave.

Baxter bliver også kaldt for en co-robot - og han koster omtrent det samme som en fabriksarbejders årsløn. Derfor bliver robotten kritiseret for, at den kommer og tager ufaglærte jobs, men ifølge virksomheden bag vil co-robotter som Baxter skabe mange nye jobs.

2014: Den menneskelige chatbot

Matematikeren Alan Turing opfandt i 1950’erne en test, der kunne vurdere om en maskine besad evnen til at tænke som et menneske - den såkaldte Turing-test.

I testen skal en person via en computer chatte med et menneske og en maskine. Han stiller de samme spørgsmål til begge to, og hvis han gentagne gange gætter maskinen til at være menneske, så har den bestået testen.

Det skete for første gang i 2014, da chatrobotten Eugene Goostman bestod. I 33% af tilfældene overbeviste robotten dommerne om, at den var en 13-årig dreng fra Ukraine.

At en maskine kan føre meningsfulde samtaler med mennesker åbner op for et helt nyt felt indenfor automatisering - psykologrobotter, robotcoaching og måske endda robotter til en omgang “dirty talk”.

2016: Robotlægen

I 2011 vandt den kunstige intelligens Watson suverænt over to stormestre i tv-programmet Jeopardy. Samme år begyndte Watson at læse medicin og fem år og 15 millioner sider medicinsk faglitteratur senere, hjalp den lægerne med at give den rigtige diagnose til en japansk kvinde, som lægerne havde fejldiagnosticeret.

Lægerne havde nemlig diagnosticeret kvinden med den forkerte form for leukæmi, og den medicin, de gav til kvinden, havde ingen virkning. På blot ti minutter fandt Watson frem til den rigtige diagnose, og det reddede kvindens liv.

Watson er et eksempel på, hvordan kunstig intelligens allerede nu kan løse højtuddannedes opgaver. Det er ikke længere kun ufaglærte, der kan risikere, at blive erstattet - eller i hvert fald assisteret - af en robot. Den kunstige intelligens Ross laver juridisk arbejde, og der findes flere robotter, der skriver sports- og finansartikler.

Region Hovedstaden indgik i juni i år et samarbejde med IBM om at bruge Watson til kræftdiagnosticering, så du kan måske snart risikere at rende ind i ham her i Danmark.

Credit


Tekst: Jeppe Kyhne Knudsen

Grafik: Mathis Birkeholm Duus

Kilder: Louise Karlskov Skyggebjerg, Ph.d. i teknologihistorie, Teknologihistorie – DTU

Jan Pedersen, lektor, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet

Redaktør: Lasse From

Webdokredaktør: Hans Christian Kromann