8 indvandringer som formede Danmark

Menneskers jagt på et bedre liv har siden istiden formet folk og land.

Indvandringsbølger har i tusindvis af år været med til at forme Danmark og danskerne.

Indvandrere har givet os helt konkrete ting som landbruget og evnen til at tåle mælk - og muligvis også det indoeuropæiske sprog, som dansk er en del af.

I 1960'erne kom blandt andre tyrkere til Danmark for at arbejde i den danske industri.

Dengang som i dag former indvandring politik og debat. Flygtninge fra primært Syrien har fået debatten om den danske indvandringspolitik til at blusse op.

- Vi mennesker har altid haft en drift til at søge væk for at forbedre vores livsvilkår. Derfor er det heller ikke overraskende, at syriske flygtninge i dag står på vores dørmåtte, fortæller Jeanette Varberg.

Hun er museumsinspektør og arkæolog på Moesgaard Museum og har sammen med ph.d.-stipendiat Susanne Krogh Jensen hjulpet DR Historie med at udvælge otte af danmarkshistoriens vigtigste indvandringer.

14.200 f.v.t.: Indvandrere er de første i området

Den enorme isbræ, som har dækket dele af det, vi kender som Danmark, er ved at trække sig tilbage.

Den smeltende is efterlader et landskab uden træer, men med næringsrige planter, som tiltrækker rensdyr.

De første mennesker i Danmark er jægere, som vandrer efter de store rensdyrflokke ind i området. De kommer fra en boplads nær Hamburg og lever som nomader.

Oprindeligt kommer de fra Afrika og har været undervejs i 30.000 år. Nu er de her og er med til at sætte de første menneskelig aftryk på vores land.

6.000 f.v.t.: Lærer landbrug af indvandrere

En gruppe indvandrere fra det centrale Europa kommer i stenalderen til at vende op og ned på vores liv.

De har sandsynligvis søgt mod nord, fordi der har været kamp om territorierne i Central- og Sydeuropa, hvor man på det tidspunkt har dyrket jorden i mange tusinde år.

Indvandrerne bringer korn med sig og lærer os, hvordan man sår og høster. En avanceret teknik, som oprindeligt kommer fra Mellemøsten, og som er med til at kickstarte vores civilisation.

Landbruget gør, at vi nu kan slå os ned på faste bopladser. På den måde er indvandrerne med til at skabe et af de største vendepunkter i Danmarkshistorien: Overgangen fra jægersamfund til bondesamfund.

3500 f.v.t.: Østeuropæere introducerer komælk

I slutningen af stenalderen kommer Yamnaya-folket vandrende fra Østeuropa. De adskiller sig fra os ved at være høje og lyse - og så kan de tåle komælk. Det kan vi ikke.

Indvandrerne er hyrdefolk, og de har sandsynligvis fulgt de store floder og åløb, der har bragt dem mod nord.

Det epokegørende er, at de bringer noget helt nyt til os – nemlig den genetiske evne til at drikke mælk som voksne.

Indvandrerne medbragte sandsynligvis også det indoeuropæiske sprog, som dansk er en del af.

1521: Hollandske bønder inviteres til Amager

24 hollandske bondefamilier kommer i 1521 til Amager for at overtage danske bønders gårde i Store Magleby.

Den danske konge, Christian 2., har inviteret dem og smidt de danske bønder ud af gårdene. Muligvis for at gøre Amager til Københavns spisekammer, for hollænderne er dygtige til at dyrke grøntsager.

Indvandrergruppen får mange privilegier, for eksempel skattefrihed. De får også lov til at beholde deres eget retsvæsen.

Gruppen bliver ikke rigtig integreret i det danske samfund, og det er heller ikke noget, som den danske konge har planer om – tværtimod.

Hollænderne bor altså nærmest i en ghetto, understøttet af den danske stat, og sådan er det indtil begyndelsen af 1800-tallet.

I dag er der på Amager gader med navne som Hollænderdybet og Hollændervej.

1850-1910: Fattige svenskere flytter til København

Omkring 81.000 svenskere kommer til Danmark mellem 1850 - 1910. Det er især unge bønder, for der er stor fattigdom på landet.

Mange søger til Danmark, fordi de ikke har råd til en billet til Amerika, hvor en million svenskere udvandrer til.

Der er brug for arbejdskraft i Danmark, og svenskerne tager hårdt og farligt arbejde - blandt andet som teglværksarbejdere og jernbanearbejdere.

En arbejdsdag på 12-15 timer er helt almindeligt på et teglværk.

Svenskerne anlægger nogle af de første jernbaner i Danmark, og i visse industrier udgør de en fjerdedel af arbejdsstyrken.

Nogle bliver gift i Danmark og bosætter sig.

1893-1929: Polakker knokler i roemarkerne

I 1914 arbejder cirka 14.000 polakker som sæsonarbejdere på Lolland og Falster, primært i roemarkerne. Tre fjerdedele er helt unge kvinder. I hver sæson siden 1893 strømmer polakker hertil.


Polakkerne er vigtig arbejdskraft på markerne, hvor landmænd i 1870’erne begynder at producere enorme mængder roer til den danske sukkerproduktion.

Der er mangel på danske arbejdere, og i 1911 er op mod en tredjedel af landarbejderne på Lolland og Falster polakker.


En landmand takker lige frem Vorherre for den indførte arbejdskraft i avisen Politiken:


”Thi det vil jeg sige Dem, at uden den indførte arbejdskraft vilde det være os plat umuligt at dyrke Roer.”


Men nogle er også vrede på polakkerne - de tager danskernes arbejde, mener de.

Mellem 3.000 og 4.000 polakker slår sig ned her, og i dag er der flere polske efterkommere.

1967: Gæstearbejdere i industrien

Klip fra DR-programmet 'Myten om Slaraffenland', 1979.

Som mange andre tyrkere, pakistanere og jugoslaver er familien herover rejst til Danmark i slutningen af 1960’erne for at arbejde i den danske industri, der akut mangler arbejdskraft.

Gæstearbejderne, som de bliver kaldt, bliver for eksempel støberiarbejdere eller svejsere.

Mange kommer fra landbrugsområder i Tyrkiet, hvor der ikke længere er nok jord at opdyrke.

De er ofte gift og har planer om at tage hjem igen, når de har tjent nok penge.

I medier, på arbejdspladser og blandt politikere diskuterer man indvandringen, Man frygter, at de nye arbejdere presser danske lønninger nedad - noget, som især fagbevægelsen er bekymret for.

I årtierne efter kommer der mange flygtninge til Danmark fra blandt andet Somalia, det tidligere Jugoslavien og Irak. Debatten kommer til at handle om asylpolitik, regler for familiesammenføring, integration og ghettoer.

2015: Flygtninge på motorvejen

I september 2015 vandrer flere hundrede flygtninge på de danske motorveje for at komme til Sverige fra Padborg og Rødbyhavn.

De har vandret og kørt igennem Europa og er en del af omkring 1 million flygtninge og migranter, som ankommer til Europa via Middelhavet i 2015 – mange er fra det krigsplagede Syrien.

Nogle søger asyl i Danmark, nogle vandrer videre mod andre nordiske lande.

Danskerne reagerer forskelligt: Nogle bryder loven og kører flygtninge til Sverige. Andre donerer mad, tøj og vand, og nogle skælder ud på flygtninge på de sociale medier.

Politikere debatterer indvandringspolitik og hvor mange flygtninge og indvandrere, landet kan tage imod. Regeringen gennemfører en lang række stramninger på udlændingeområdet.

I 2015 søger 8.608 syriske statsborgere asyl i Danmark. I 2016 falder tallet med 85 procent.

Credit


Tekst: Rikke Caroline Carlsen og Signe Bjerre


Redaktør:
Søren Dalager Ditlevsen


Topbillede: Villy Svarre, Scanpix. Claus Fisker, Scanpix. 'Historien om Danmark', DR Historie.



Kilder: Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspektør på Moesgaard Museum.
Susanne Krogh Jensen, ph.d-stipendiat på Københavns Universitet (tidligere museumsinspektør på Immigrantmuseet). Natmus.dk (Nationalmuseet), danmarkshistorien.dk, museumamager.dk, dst.dk (Danmarks Statistik), dr.dk, kristeligt-dagblad.dk, tv-programmet ”Århundredets vidner. De første tyrkere”.