Danskernes tro gennem 1000 år

Kristendommens historie i Danmark er historien om magtkampe og et folk i bevægelse.

Kristendommen har haft stor indflydelse på Danmarks historie de seneste 1000 år, og selv i dag finder man en Kristus-figur på første side af det danske pas og et kors i midten af Dannebrog.

Historien om kristendommen i Danmark er både en historie om konge, kirke og magt såvel som en historie om Danmark og danskerne i bevægelse og fortsat udvikling.

Det har man de sidste seks uger kunne se på DR K, hvor serien '1000 års tro' er løbet over skærmen. I denne tidslinje kan du dykke ned i vendepunkterne i danskernes troshistorie.

900-tallet: Danerne bliver kristne

I 900-tallet overtager Harald Blåtand tronen efter sin far, Gorm den Gamle og bliver danernes nye konge.

Kort efter Harald har sat sig på tronen, indfører han den nye religion, kristendommen, som allerede er blevet udbredt i de sydlige lande.

Men selvom Danmark nu betegnes som kristent, går der flere hundrede år før kristendommen for alvor vinder indpas hos danskerne. I lang tid dyrker man de nordiske guder side om side med den kristne Jesus.

1170: Kongen og kirken indgår alliance

I den tidlige middelalder bliver Danmark regeret af Valdemar-familien, som har erobret store landområder i hele det nordlige Europa og gjort Danmark til en supermagt.

Kongefamilien er ikke ene om at være magtfuld. Kirken er blevet en institution med magt og midler, så kongen er nødt til at tage hensyn til kirkens og dens ønsker.

Men stormændene i samfundets øverste lag udfordrer også kongemagten, og positionen som konge er ingen garanti for elitens støtte. Så for at styrke sin egen magt vælger Valdemar den Store at indgå en alliance med kirken. Han får sin søn, Knud, kronet af selveste biskoppen, så ingen kan være i tvivl om kongemagtens storhed.

1536: Reformationen kommer til Danmark

Hertug Christian af Haderslev - den senere Christian 3. - møder munken Martin Luther i Worms i Tyskland i 1521 få år efter Luther har påbegyndt reformationen.

Christian bliver opslugt af de protestantiske ideer, som han tager med tilbage til Danmark. Han ønsker, at Danmark skal bryde med den katolske kirke i Rom, hvilket lykkes i 1536.

Med reformationen bliver kongen kirkens overhoved. Det er et magtfuld skridt for kongemagten. I 1660 øger kongemagten endnu en gang sin stærke position, da enevælden bliver indført under Frederik 3. Nu er kongen "konge af Guds nåde".

1700-tallet: Kongens strenge tro kontrollerer folket

I begyndelsen af 1700-tallet kommer en ny kristen retning til Danmark: Pietismen.

Pietisterne lægger vægt på, at man hele tiden har Gud i tankerne og har en høj grad af selvkontrol. Man skal arbejde hårdt og vedholdende for at ære Gud. Men centralt for pietisterne står også det personlige forhold til Gud, hvilket er en helt ny måde at anskue troen.

Den enevældige Christian 6. bestiger tronen i 1730. Han er glødende pietist, og som konge er han med til at udbrede pietismens strenge ideer om tro. Han ser det som sin opgave at sikre sig, at hele hans folk er gode og fromme kristne. Derfor indfører han blandt andet konfirmationen ved lov i 1736.

1800-tallet: Danskerne kæmper for religionsfrihed

I 1800-tallet har trangen til religionsfrihed og retten til at tænke selv vokset sig større end troskaben til enevælden. Det sætter sprækker i den danske statskirke.

I Danmark opstår der vækkelsesgrupper. Her mødes man og diskuterer Biblens ord, som man ikke mener, præsterne forkynder ordentligt. På den måde går de vakte kristne imod kongen, der som enevældig konge både styrer staten og kirken. Sideløbende med vækkelsesgrupperne opstår nye kristne trosretninger - som for eksempel baptismen.

I samme periode fremlægger fritænkere som både filosoffen Søren Kierkegaard og præsten Nikolai Frederik Severin Grundtvig nye syn på kristendommen. Men her i begyndelsen af 1800-tallet er det stadig ikke tilladt at tro på det, man vil.

1849: Grundloven giver religionsfrihed

I første halvdel af 1800-tallet forsøger kongemagten at modkæmpe både vækkelsesgrupper og baptister. Der bliver indført tvangsdåb, men både borgere og præster nægter at følge kongens befaling. Befolkningen vil have frihed til at tro, som de vil.

Det får de, da Frederik 7. underskriver grundloven i 1849. Det betyder, at vækkelsesgrupperne og baptisterne nu kan tro på den måde, de mener er den rigtige.

Statskirken bliver en folkekirke, men selvom troen sættes fri, er der stadig forskel. I grundloven slås det nemlig fast, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke.

1948: Kvinder indtager prædikestolen

I starten af 1900-tallet spirer demokratiet i det danske samfund: Kvinderne er godt i gang med at tilkæmpe sig valgret, hvilket også smitter af på folkekirken: I 1903 får kvinder lov til at stemme til menighedsrådene, selvom de ikke selv må stille op. I 1915 opnår kvinderne endelig stemmeret.

Men på trods af øget ligestilling, er der stadig visse positioner, kvinder ikke må indtage. Blandt andet er præsteembedet kun for mænd.

Det vil politikeren Bodil Koch ændre på, og i 1947 fremlægger hun et forslag om, at menighedsrådene kan ansætte kvinder som præster på linje med mænd. Det sender chokbølger gennem folkekirken, fordi det indtil da været helt utænkeligt med en kvinde på prædikestolen.

1970'erne: Hippier rykker på troen

I 1970'erne bringer den nye ungdomsgeneration Østens filosofier til Danmark, og yoga, meditation og troen på reinkarnation bliver en del af danskernes trosliv.

I dag eksisterer den danske folkekirke side om side med øvrige kristne såvel som islamiske, buddhistiske og andre trossamfund, ligesom også ateistiske og humanistiske samfund vinder indpas.

Danskernes tro er blevet individualiseret, og folkekirken rummer i dag således både konservative kristne, tvivlende præster og yoga-dyrkende spiritualister.

Credit


Tekst: Karen Lerbech

Redaktør: Søren Dalager Ditlevsen


Topbillede: Collage fra serien '1000 års tro'



Kilder: Adam Bak, Martin Schwarz Lausten, Juliane Engelhart, Carsten Bach-Nielsen, Benedicte Hammer Præstholm, Tine Reeh, Peter Lüchau



Video: DRK-serien '1000 års tro' - alle seks afsnit kan ses på DR TV frem til den 14. januar 2017