7 gange kvinder kæmpede for ligestilling

Fra retten til uddannelse og abort til demonstrationer mod Trump. Ligestillingskampen har haft mange ansigter de seneste 150 år.

7 gange kvinder kæmpede for ligestilling

Fra retten til uddannelse og abort til demonstrationer mod Trump. Ligestillingskampen har haft mange ansigter de seneste 150 år.

  • Af Karen Lerbech
  • 16. okt. 2017
Scroll for at læse

Det var et nyt Danmark, danskerne stod op til den 5. juni 1915. Landet havde fået ny Grundlov, så nu kunne kvinderne også få lov til at stemme ved folketingsvalg.

Forud var gået en lang og sej kamp, hvor mænd og kvinder havde kæmpet i fælles front for et mere ligestillet samfund. Men kampen startede eller sluttede ikke ved stemmeretten.

Her er 7 nedslag i kvindernes kamp for ligestilling de seneste 150 år. Fra retten til uddannelse til demonstrationer mod Donald Trump.

1870'erne: Kampen for uddannelse

I sidste halvdel af 1800-tallet samler den danske kvindebevægelse sig om den første store kvindekamp: Kvinders ret til uddannelse og ikke mindst adgangen til de offentlige gymnasier og universiteter.

Dansk Kvindesamfund bliver stiftet i 1871 af politikeren Frederik Bajer og hans kone Mathilde, og foreningen kæmper fra starten for kvindernes ret til uddannelse.

Også skolelederen Natalie Zahle argumenterer for, hvorfor kvinder bør modtage den samme uddannelse som mænd. I hendes optik er det indlysende, at kvinder også har ret til uddannelse i for eksempel historie eller naturvidenskab, så der ikke kun er fokus på den ydre skal.

Kampen bærer frugt, og i 1875 får kvinder ret til at søge optag på universitet. I 1903 følger de offentlige gymnasieskoler efter.

1915: Kampen for medbestemmelse

Danmark bliver et demokrati med Grundloven i 1849, men reelt er det kun en meget lille andel af befolkningen, der kan nyde godt af de nye borgerrettigheder såsom valg- og stemmeret.

Blandt andet kan kvinder og tyende ikke stemme.

For kvindebevægelsen er kampen for valgretten den helt store kamp, der må og skal vindes. Men kvinders valgret er et kontroversielt emne. Modstanderne mener blandt andet, at kvinderne er for styret af deres følelsesliv til at deltage i det politiske liv.

I 1913 holder kvindesagsforkæmperen Elna Munch en tale, hvor hun argumenterer for kvinders valgret. I talen siger hun, at "mændene vil lære at opfatte kvinderne som ligestillede væsner".

To år senere i 1915 opnår kvinderne stemmeret og valgbarhed til Rigsdagen - forløberen til Folketinget.

1920’erne: Kampen for fri abort begynder

I 30’erne har kvinderne fået ret til både uddannelse og medbestemmelse, og kvindebevægelsens øjne vendes mod rettigheder i privatlivet.

Her er det især retten til selv at bestemme, hvor mange børn man vil føde, der kommer i fokus. For kvinderne har ikke adgang til prævention, og abort er ulovligt. Det betyder, at kvinder føder så mange børn, at det nærmest tager livet af dem, som forfatteren Thit Jensen beskriver.

Men op igennem 1920’erne tager abortdiskussionen fart. Thit Jensen er blandt dem, der er for kvindens ret til ’det frivillige moderskab’, som hun mener er en helt central kamp i kvindekampen.

I 1937 bliver abort gjort lovlig, hvis kvindens liv eller helbred afhænger af den. Den lov bliver forløberen for den fri abort, som indføres i 1973.

1960’erne: Kampen for en plads på arbejdsmarkedet

I årene efter Anden verdenskrig strømmer kvinderne ud på arbejdsmarkedet, og som noget helt nyt er det også de gifte kvinder, der melder sig i arbejdsstyrken. Tidligere var det ellers normen, at kvinden forlod arbejdsmarkedet, så snart hun blev gift.

Det er især i de voksende offentlige institutioner som børnehaver og sygehuse, at kvinderne finder plads. Man ser en begyndende opdeling af arbejdsmarkedet, hvor kvinderne særligt dominerer i omsorgsfagene.

Men nogle kvinder søger også mod de fag, der tidligere har været domineret af mændene.

1970’erne: Kamp mellem kønnene

I 1970 ser en ny kvindebevægelse dagens lys i København. Rødstrømperne, som de kalder sig, kæmper for fri abort, lige løn – og ikke mindst mere ligeværdige mande- og kvinderoller. Rødstrømperne gør kvindekampen til en kønskamp.

Mens mændene tidligere har spillet en vigtig rolle i kvindebevægelsen, er der i 1970’erne ikke plads til mændene. Kvinderne tager på kvindelejr og opretter kvindehuse og kvindekollektiver.

Skilsmissetallet begynder at stige, og efter p-pillens frigivelse i 1966 og senere indførslen af den fri abort i 1973, begynder antallet af fødsler at falde.

1990’erne: En inkluderende kamp for rettigheder

Kvindebevægelsens krav om ligestilling spreder sig i slutningen af det 20. århundrede. Nu er det ikke kun kvindernes rettigheder, der skal sikres.

Selv efter Danmark som det første land i verden tillader par af samme køn at indgå i registreret partnerskab i 1989, er der stort fokus på de homoseksuelles rettigheder.

For de er stadig ikke 100 procent ligestillet med deres heteroseksuelle medborgere, og det skaber debat.

Især er homoseksuelle pars ret til at få børn et hedt debatemne.
Flere homoseksuelle par fravælger at indgå i registreret parforhold, fordi de stadig ikke sidestilles med heteroseksuelle par, når det kommer til børn og delt forældremyndighed.

2017: Ligestilling på tværs af køn og landegrænser

I dag er kvindekampen for alvor blevet en ligestillingskamp, og feminismen bliver i højere grad opfattet som en demokratisk bevægelse. Målet er ligestilling på tværs af køn, race og seksuel orientering.

Ligesom den første kvindebevægelse tilbage i 1800-tallet var international, så er den feministiske bevægelse det også i dag.

Det så man senest, da flere millioner mennesker verden over marcherede i ’Women’s March’ i slutningen af januar dagen efter Donald Trump blev taget i ed som USA’s 45. præsident.

Man demonstrerede blandt andet for kvinders, flygtninges, indvandreres og LGBT-personers rettigheder. Blandt kampråbene var 'pussy grabs back', der var ment som en kommentar til præsidentens tidligere udtalelser om kvinder.

Credit


Tekst: Karen Lerbech

Redaktør: Søren Dalager Ditlevsen


Topbillede: Scanpix, DR


Billede af studiner og Natalie Zahle: Det Kongelige Bibliotek


Kilder: Jytte Larsen; historiker med speciale i kvindehistorie, Dansk Kvindeleksikon, Den Store Danske, Kvinfo, Danmarkshistorien.dk