60 års Grand Prix: Her er sangene vi aldrig glemmer

I år er det 60 år siden, at DR for første gang sendte Melodi Grand Prix. Tag med på en rejse gennem de største klassikere.

60 års Grand Prix: Her er sangene vi aldrig glemmer

I år er det 60 år siden, at DR for første gang sendte Melodi Grand Prix. Tag med på en rejse gennem de største klassikere.

  • Af Jens Grønbech
  • 23. feb. 2017
Scroll for at læse

Det er elsket og hadet måske mere end noget andet tv-program. Og det har aldrig været til at komme udenom.

Lørdag aften er det så tid igen – til det danske Melodi Grand Prix.

I år dyster ti solister om at blive Danmarks vinder nummer 47 og dermed vinde rettigheden til at repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest i Ukraines hovedstad, Kiev, til maj.

Melodi Grand Prix er Danmarks ældste tv-program og har siden 1957 budt på en række uforglemmelige perler inden for dansk popmusik. Her ser vi tilbage på nogle af de største vindere.

1957: Et langstrakt kys

Eurovision Song Contest blev afholdt for første gang i 1956, men det var først året efter, i 1957, at Danmark debuterede i konkurrencen.

To af tidens mest populære kunstnere, Birthe Wilke og Gustav Winckler, blev udvalgt til at synge alle seks bidrag i den danske finale. Vinderen blev 'Skibet skal sejle i nat', som efterfølgende opnåede en tredjeplads internationalt.

Optrædenen huskes særligt for det 11-12 sekunder lange kys, som Birthe Wilke og Gustav Winckler sluttede af med. Rygter gik efterfølgende på, at det lange kys kostede Danmark sejren, men selvom påstanden aldrig er blevet bevist, tror Birthe Wilke stadig, der var noget om snakken.

- Det var en anden tid, og kysset forargede. Jeg tror, det havde en betydning, og jeg kunne også mærke det på reaktionerne, sagde hun i 2009.

1963: En evergreen er født

Efter en række fine placeringer til Danmark i Eurovisions første år lykkedes det så at nå helt til tops i 1963. Det skete med nummeret 'Dansevise', der blev fremført af ægteparret Grethe og Jørgen Ingmann.

Mens sejren i det danske Melodi Grand Prix var sikker, forholdt det sig ganske anderledes i Eurovision. Her blev det nemlig til et dramatisk opgør mod det schweiziske bidrag.

Under afstemningen gav Norge i første omgang Schweiz flest point og kun næstflest til Danmark, indtil pointafgiveren pludselig meddelte, at der var sket en fejl med de norske point.

Da man så ringede Norge op igen til allersidst i afstemningen, lå Schweiz umiddelbart på førstepladsen. Men nu havde Norge så pludselig maksimumpoint til Danmark og færre point til Schweiz, og sådan gik det altså til, at 'Dansevise' vandt med blot to point.

1979: Seebachs store år

I perioden 1967-1977 deltog Danmark ikke i Eurovision. Det skyldtes, at den daværende underholdningschef i Danmarks Radio, Niels-Jørgen Kaiser, ganske enkelt ikke interesserede sig for den slags populærmusik, der blev fremført i konkurrencen.

Takket være Jørgen de Mylius vendte Grand Prix'et tilbage på dansk tv i 1978, og allerede året efter, i 1979, markerede Danmark sig igen stærkt i international sammenhæng.

Efter en dansk finale med hele 17 sange vandt debutanten Tommy Seebach med 'Disco Tango' - en sang, der oprindeligt var tiltænkt Gitte Hænning.

'Disco Tango' blev i Eurovision Song Contest det første danske bidrag til at modtage de siden hen legendariske 'douze points' - endda hele to af slagsen fra Grækenland og Israel.

Nummeret er i øvrigt også den første af i alt ni Melodi Grand Prix-vindere, som Keld Heick har skrevet teksten til.

1984: Begyndelsen på en gylden æra

En lang årrække med flotte placeringer til Danmark ved Eurovision blev skudt i gang i 1984, hvor Kirsten & Søren vandt det danske Melodi Grand Prix med 'Det' lige det'.

Grand Prix'et blev afholdt i det populære tv-program Eldorado, hvor en swimmingpool var en del af kulissen. Den brugte Kirsten Siggaard på morsom vis, da hun undervejs i nummeret skubbede makkeren Søren Bundgaard i vandet.

Internationalt kaldte Kirsten & Søren sig for Hot Eyes, og ved Eurovision fik 'Det' lige det' point fra samtlige deltagende lande. Samlet blev det til flot fjerdeplads.

Kirsten & Søren repræsenterede Danmark igen i 1985, hvor det blev til en 11. plads med 'Sku' du spørg' fra no'en', og igen i 1988, hvor de nåede helt op på tredjepladsen med 'Ka' du se hva' jeg sa'.

1989: Birthe bare bedst

Hele tre gange op gennem 80'erne var hun blevet nummer to. Men i 1989 lykkedes det så endelig for Birthe Kjær at vinde Melodi Grand Prix - med 'Vi maler byen rød'.

Birthe Kjær havde da også på forhånd bestemt sig for at gå "all in" i håb om at vinde og planlagde et kjoleskift undervejs i sin optræden. Men tøjet fungerede ikke helt, som hun havde forventet.

- Jeg lignede simpelthen en rullepølse med tøjet på. Det så forfærdeligt ud, fortalte Birthe Kjær i 2009. Hun valgte derfor at nøjes med én rød kjole, som siden er blevet et klenodie i Melodi Grand Prix-sammenhæng.

En ny rød kjole blev syet til den internationale finale, hvor Birthe Kjær opnåede en flot tredjeplads.

1995: Brud med traditionerne

Efter at være blevet udelukket fra Eurovision Song Contest i 1994 som følge af en række dårlige placeringer årene forinden, besluttede Danmarks Radio, at der i 1995 skulle ske noget helt nyt.

Navnet "Melodi Grand Prix" blev droppet til fordel for "Musik Event '95", og DR valgte at invitere en række sangskrivere, der ikke tidligere havde deltaget i Grand Prix'et.

Vindernummeret blev Miss B. Haven-medlemmerne Lise Cabble og Mette Mathiesens 'Fra Mols til Skagen', der blev fremført af Aud Wilken.

Nummeret var blevet udvalgt af en fagjury, og i pressen var der efterfølgende stor utilfredshed med både vindersangen og showet i sin helhed.

Men ved Eurovision Song Contest vandt Aud Wilken alligevel danskernes hjerter, da hun sikrede Danmark en flot femteplads.

2000: Sejren ingen havde set

Efter 37 års sejrtørke i Eurovision lykkedes det endelig igen! Danmark vandt hele molevitten!

Blot en uge inden den nationale konkurrence var der ellers ingen, der troede på Danmark og de to midaldrende Olsen-brødre Jørgen og Noller og deres ’Smuk som et stjerneskud’, som på engelsk var blevet til ’Fly on the Wings of Love’.

Men da slaget skulle stå, var der slet ingen tvivl.

De to veteraner, der deltog i det danske Melodi Grand Prix for første gang i 1978, var et hit over hele Europa, og 12-tallerne væltede ind til brødrene.

Brødrene Olsen blev efterfølgende ikke blot nationalhelte herhjemme, de oplevede også stor succes i udlandet.

2001: Succes på hjemmebane

Alle sejl blev sat til, da Danmark skulle være vært for Eurovision i 2001. Parken fik tag på, og det største Eurovision nogensinde var en realitet.

Danmark stillede op med Rollo & King, der sammen med sangerinden Signe Svendsen havde vundet en klar sejr i det danske Melodi Grand Prix med ’Der står et billede af dig på mit bord’.

I Parken blev sangen til ’Never Ever Let You Go’, og det var da også snublende nær, at Danmark ikke havde givet slip på Eurovision det år. Den charmerende trio fik nemlig hele fem 12-taller og endte på en flot andenplads efter Estland.

Showet blev i øvrigt set af hele 2,6 millioner danskere.

2010: Tak til Sverige

Efter to store år i 2000 og 2001 kom Danmark hurtigt ned på jorden igen. En sidsteplads i 2002 med efterfølgende udelukkelse i 2003 og missede finalepladser i både 2004 og 2007 samt en række placeringer uden for top 10 var, hvad det kunne blive til. Eneste lyspunkt var Jakob Sveistrup i 2005.

Men i 2010 skete der noget. De to sangere Christina Chanée og Tomas N’evergreen blev sat sammen til den svenskskrevne ’In A Moment Like This’, som egentlig var blevet kasseret i den svenske Melodifestivalen året forinden.

Danskerne var derimod vilde med den klassiske Grand Prix-duet, og det samme var Europa. Chanée & N’evergreen endte på en formidabel fjerdeplads – og Sverige? Ja, de kom for første gang nogensinde slet ikke til finalen.

2013: Hele Europas Emmelie

Hun var et fuldstændig ubeskrevet blad, da hun blev præstenteret som en af solisterne forud for Melodi Grand Prix 2013.

Men efter den danske finale i januar 2013 vidste størstedelen af Danmark, hvem Emmelie de Forest var.

Snart vidste også hele Europa, hvem den barfodede sangerinde fra Mariager var, for den Emmelie de Forest levede nemlig op til sin rolle som forhåndsfavorit og vandt hele Eurovision med nummeret ’Only Teardrops’.

Dermed var Danmarks tredje Eurovision-sejr i hus.

Credit


Tekst og research: Jens Grønbech

Video: Oskar Westh-Madsen

Redaktør: Søren Bygbjerg

Layout: Henriette Stisen og Amalie Tagmose

Topbillede: Scanpix


Kilder: Ole Tøpholm: ’De største øjeblikke’ og Jørgen de Mylius: ’Alle tiders Melodi Grand Prix’.