5 gange vi danskere var indvandrere

Håbet om en bedre fremtid har flere gange ført danskere til fjerne lande.

5 gange vi danskere var indvandrere

Håbet om en bedre fremtid har flere gange ført danskere til fjerne lande.

  • Af Rikke Caroline Carlsen og Signe Bjerre
Scroll for at læse

Når livet bliver for hårdt, for farligt eller måske bare for kedeligt, har mennesker gennem historien altid flyttet sig for at få en bedre fremtid.

I lørdagens afsnit af 'Historien om Danmark' kan man se de hårde forhold, som mange fattige danskere måtte leve under i 1800-tallet. Levevilkårene fik 300.000 danskere til at udvandre til Amerika.

Men det er langtfra den eneste gang i historien, danskerne har været indvandrere.

120 f.v.t: Vi vandrer gennem Europa

I jernalderen er Danmark fugtigt og koldt. Samtidig er tiden præget af ufred og mangel på ressourcer. Derfor vælger mange at vandre den lange vej ned gennem Europa for at søge et bedre liv.

Romerske kilder nedskrevet i år 120 f.v.t. beretter om mødet med to folk fra det yderste nord: Kimbrerne og teutonerne. De kommer sandsynligvis fra Nordjylland og Himmerland og bliver beskrevet som høje og stærke med blå øjne.

Med både kvinder, mænd og børn tæller de ifølge romerne omkring 300.000 mennesker.
De danske udvandrere besejrer den romerske hær af to omgange.

Men herefter møder de modgang: 120.000 af dem bliver ifølge romerne taget som slaver, og resten dør på slagmarken eller flygter tilbage til Danmark.

750-1050: Vikinger bosætter sig i fjerne lande

I vikingetiden bliver kortene for alvor blandet.
Vi tager ud på handels- og erobringstogter og bosætter os i det fremmede.

Samtidig bringer vi fanger og slaver med hjem - og vi gifter os på kryds og tværs af grænserne.
Vores uovertrufne skibe gør det muligt at krydse Nordatlanten og nå Færøerne, Island og Grønland. Klimaet er mildt, græsset er frodigt, og vi slår os ned. Fra Grønland sejler nogle af os helt til Canada.

Mod vest erobrer vi store dele af England, Skotland og Irland, og vi bosætter os i Normandiet. Mod øst sejler vi på de russiske floder og når helt frem til Sortehavet.

Udlængslen og lysten til at erobre nye landområder trækker, men de fleste rejser ud for at skabe sig et bedre liv.

1860-1920: Vi søger lykken i Amerika

Godt 300.000 danskere har så dårlige fremtidsudsigter i Danmark, at de rejser til Amerika mellem cirka 1860-1920.

I 1860’erne ejer mere end 140.000 husmandsfamilier lidt eller slet ingen jord, så især unge bondesønner tager af sted, men også hele familier jagter lykken på især prærien.

I Amerika kan man få et stort stykke jord gratis, hvis bare man dyrker det i fem år, og de danske bønder kan ikke tro deres egne ører.


Cirka hver 10. dansker udvandrer - på Bornholm er det hver fjerde.


I 2010 sagde 1,5 millioner amerikanere i en folketælling, at de har danske aner.

1850-1930: Argentina er fattige danskeres nye hjem

Cirka 13.000 danskere rejser til Argentina mellem 1850 og 1930 for at skabe en bedre fremtid, end de kan i Danmark.

Mange slår sig ned i et frugtbart landbrugsområde i provinsen Buenos Aires og arbejder som landarbejdere.

De skaber et lukket samfund, en koloni, med dansk skole, slagter, læge og foreninger og forsøger at holde liv i dansk kultur.

I dag bor der cirka 50.000 efterkommere af danskerne i den såkaldte ’danskertrekant’, og nogle af de ældste taler stadig dansk med hinanden.

1970'erne: Spansk kyst lokker med sol og varme

Det første charterfly til Mallorca letter fra Danmark i 1953, og op igennem 60’erne og 70’erne bliver danskere i tusindvis fløjet til grisefest, sol og billig vin på de spanske øer og på Costa del Sol – den spanske sydkyst.

Danskerne får øjnene op for muligheden for at bo permanent i det varme, solrige klima, og i slutningen af 1970’erne flytter mange til solkysten.

Nogle først i et sommerhus i den danske vintersæson og siden hen permanent med pensionen.

I 1979 er 3.000 danskere indskrevet på konsulatet i byen Malaga, og op gennem 80’erne og 90’erne vokser det til cirka 30.000 danskere, der i 2005 bor ved Solkysten.

Tilflytterne opretter danske foreninger og bygger en dansk kirke med en dansk præst.

I 2007 og 08 falder antallet af danskere, der bor på kysten – og samtidig flytter færre dertil.

Credit


Tekst: Rikke Caroline Carlsen og Signe Bjerre


Redaktør:
Søren Dalager Ditlevsen


Topbillede: Fra Det Danske Udvandrerarkiv



Kilder:



Anne C. Sørensen, museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet.



Freja Gry Børsting, museumsinspektør på Immigrantmuseet.



Jeanette Varberg, museumsinspektør på Moesgaard Museum



Jeanette Varberg: ’Mennesket har altid vandret’. Anne Leonora Blaakilde: ’Når pensionister flytter hjemmefra’, 2007, Gerontologisk Institut. Natmus.dk, danmarkshistorien.dk, Ku.dk (Københavns Universitet), kristeligt-dagblad.dk, b.dk.