Hvad er DRTV ?

DR TV har fået nyt design og udkommer også som apps. DRTV gør det nemmere at se DRs tv-indhold, hvor du vil, når du vil.

DR TV - hvor som helst, når som helst

DR tilbyder nu et opdateret streaming- og on demand-univers DR TV, der samtidig kan downloades som app til mobil, tablet og internetforbundne smart-tv.

DR TV erstatter websiden DR NU og giver danskerne en mere brugervenlig og tidssvarende mulighed for at se DRs tv-indhold, når det passer dem - lige hvor de vil.

DR TV indeholder mulighed for at:

  • Se alle DRs tv-kanaler live.
  • Se tidligere programmer i 7-90 dage efter udsendelse på en af DRs tv-kanaler.
  • Se forpremierer på udvalgte programmer.
  • Se særligt udvalgte, ældre programmer fra DRs arkiv
  • Gå på opdagelse i de særlige universer for DR Ultra og DR Ramasjang.
  • Hente inspiration fra DRs egne anbefalinger eller listen over 'Mest sete' programmer.
  • Søge blandt alle programmer i DR TV.
  • Sortere indhold alfabetisk eller på de enkelte tv-kanaler.
  • Hoppe mellem indslag i for eksempel DRs nyhedsprogrammer.
  • Tilvælge undertekster på flere dansk-sprogede programmer.
  • Dele programmer via Facebook, Twitter eller mail.
  • Få programoversigt for flere end 120 danske og udenlandske tv-kanaler.
  • I programoversigten kan du både læse om DRs programmer og hoppe direkte til programmet.

Sådan får du DR TV

På computer klikker du blot ind på: www.dr.dk/tv

Du kan hente DR TV-app til tablets og mobiltelefoner ved at trykke på et af nedenstående links via en internetbrowser i den enhed, som du gerne vil installere app'en i

Download app til Apple/iOS til hhv smart-phone (iPhone) og tablet (iPad)

Download app til Android smart-phone og tablet

Download app til Windows Phone

Download app til Windows 8 tablet

Så længe kan du se programmerne i DR TV

Hvor længe du kan se et program on demand på DR TV, efter det har været sendt live på en af DRs tv-kanaler, varierer fra en uge op til tre måneder. Det afhænger af de vilkår for visninger, som producenterne af tv-programmerne pålægger DR.

Indkøbte programmer er typisk tilgængelige på DR TV i otte dage efter de har været sendt. DRs egne programproduktioner er tilgængelige i 30 dage og DRs egne serier kan ses i 30 dage efter sidste afsnit er sendt.

På DR TV kan der være programmer med andre udløbstider end de nævnte. Under "Programinfo" på DR TV kan man se i hvor lang tid et program vises.

Det er ikke alt, hvad DR sender på tv, som kan genses på DR TV. Det skyldes, at DR ikke har rettigheder til at vise alle de programmer on demand, som sendes på tv-kanalerne. Der er også enkelte film, som ikke kan ses live via DR TV, da rettighederne forhindrer det.

Flere programmer

DR forsøger at få rettighedsaftaler i stand, der gør at flest mulige af de programmer, der sendes live, efterfølgende vil kunne ses on demand, og at alle film vil kunne ses live på DR TV på et tidspunkt.

Læs mere om DR TV

Du kan læse mere om DR TV via henvisningerne i bunden af denne artikel.

DR arbejder løbende med at forbedre og videreudvikle DR TV. Hvis du har ris, ros eller ønsker til DR TV, så skriv til nettv@dr.dk Vi læser alle mails.

God fornøjelse med DR TV

Driftstatustv

Du kan modtage DRs tv-signaler på mange måder, og derfor skal du vælge driftstatus for den måde, du modtager tv på

TV

Få hjælp til dit TV her.