preload loader
dr.dk/hjælp

Vilkår for anvendelse af dr.dk

Her finder du oplysninger om:

God opførsel på dr.dk
Du skal opføre dig ordentligt på dr.dk i de indlæg mm, du deltager med. DR accepterer ikke injurierende, racistiske, diskriminerende, pornografiske eller på anden måde stødende indhold eller indhold af reklamemæssig karakter. Du må ikke bruge dr.dk til at skade, true eller chikanere andre personer eller virksomheder eller DR, og du må ikke hacke.
DR forbeholder sig ret til at redigere eller slette indhold, der skønnes at være i strid med dansk lovgivning eller disse retningslinjer. DR kan desuden slette dig som bruger og blokere din IP-adresse, hvis vi har mistanke om, at du handler i strid med disse retningslinjer.

Børnesikkerhed
På dr.dk har vi flere tilbud rettet direkte til børn, både til de store og de små. Vi bestræber os kraftigt på at tilbyde forældre et sikkert sted at lade de små bruge nettet - uden reklamer eller stødende eller skræmmende billeder og indhold. Børneuniverset Oline åbner for eksempel i fuld skærm og uden browser-kontrol og har ingen eksterne links. Det betyder, at børnene kun kan navigere rundt i Olines univers, og de har derfor meget svært ved at komme i kontakt med indhold, der ikke er egnet til dem. I udviklingen og udvælgelsen trækker vi på DRs årelange tradition for at lave prisvindende børneunderholdning.

Brug af dr.dk fra udlandet
Dr.dk kan anvendes i Danmark og i udlandet, hvor dele af indhold eller features dog ikke er tilgængelige primært på grund af DR's rettigheder.

DR Login
Med DR Login kan du logge ind ét sted for at få adgang til alle funktioner på dr.dk i stedet for at anvende mange forskellige logins forskellige steder på dr.dk. DR Login giver det dig et mere interaktivt dr.dk, hvor du kan komme i kontakt med DR og med andre brugere. Du kan blandt andet bygge din egen side på Mit DR, lave din egen TV-oversigt eller kommentere i debatter. Dit DR Login er personligt. Du må ikke give dit password til andre. Hvis du får mistanke om misbrug af dit DR Login, skal du meddele dette til dr.dk.

Login med samme oplysninger som hos tredjepart
Du kan vælge at bruge de login-oplysninger du allerede bruger hos Facebook, Google, messenger connect og open-id. På den måde slipper du for at give oplysningerne endnu en gang til DR. Hvis du vælger en af disse løsninger er det kun for at gøre det nemmere for dig. Det vil fremgå tydeligt for brugeren at de skal give deres samtykke til at disse oplysninger hentes til at oprette et DR Login.

Alt indhold tilhører DR
Det indhold (indlæg, billeder etc.), som du vælger at lægge på dr.dk kan DR bruge og gengive uden begrænsninger på andre dele af dr.dk og på andre af DRs medieplatforme.

Beskyttelse af personlige oplysninger
Vi indsamler oplysninger om brugere og brugernes færden på dr.dk for at kunne drive og forbedre dr.dk eller for at gøre dr.dk nemmere og bedre at bruge. Vi bruger også de indsamlede data i forbindelse med statistik og produktanalyser, forbedring af teknologiske løsninger, til administration af DR Login eller til udvikling af helt nye tiltag. Du kan læse mere om DRs persondatapolitik her

Links til dr.dk
Du må gerne linke til dr.dk, så længe du gør det i overensstemmelse med god skik. Generelt tillader DR, at du linker til indhold på dr.dk, hvis du følger nedenstående retningslinjer:
" Brugeren skal sendes til dr.dk fra den side, hvor der linkes: Dvs. ingen brug af popups, overlays el.lign. der giver indtryk af, at indholdet "bor" på det site, der linkes fra (se også retningslinjer i forhold til framing og indlejring nedenfor).

  • Linkingen må ikke være direkte koblet til en kommerciel aktivitet: Det kunne fx være ved at linkingen indgår som en del af et abonnement eller andre direkte former for brugerbetaling.
  • Linkingen må ikke være snyltende på DRs virksomhed: Det betyder fx, at man ikke må lave en stor og omfattende linksamling til indhold fra dr.dk, præsenteret som indhold på det site, hvorfra der linkes. Det må ligeledes ikke fremstå som om, at DRs materiale anbefaler eller opkvalificerer linkerens indhold.
  • Den side hvorfra der linkes til DR må ikke indeholde krænkende indhold: Det kan fx være tilfældet hvis den pågældende side hvorfra der linkes udbreder racistiske budskaber, porno eller krænker andres ophavsrettigheder.
  • Det skal klart fremgå at der linkes til DR: Vær dog opmærksom på, at dette ikke må ske ved brug af DRs varemærker (logoer mv.) uden forudgående tilladelse.
  • DR accepterer ikke indlejring og/eller 'framing' af indhold fra DRs websider, med mindre DR eksplicit har givet tilladelse hertil.

RSS feeds
Du må gerne inkludere RSS-feeds på egne private sider. RSS betyder "Really Simple Syndication" eller let opdateringsstrøm. RSS-feeds gør det let for dig at blive orienteret om de emner, der interesserer dig. Ved at sætte en RSS-læser op til automatisk at skanne websites med RSS-feeds, behøver du ikke selv at besøge siderne. Overskrift, resumé og link kommer direkte hjem til din computer.

Vi tilbyder mange forskellige RSS-feeds fra blandt andet:

  • Nyhederne
  • Sporten
  • P3

Se her alle DRs RSS-feeds .

DR kan uden varsel fjerne sine RSS-feeds uanset årsagen hertil. DR er ikke forpligtet til at have sine RSS-feeds liggende i et bestemt tidsrum eller i øvrigt at varsle sine abonnenter ved en fjernelse. DR forbeholder sig retten til at foretage de nødvendige tiltag såfremt retningslinjerne for linking ikke er opfyldte. (Info om RSS-feeds er også skrevet med som ren oplysning).

Mistanke om ulovligheder meldes til politiet
DR vil videregive informationer til politiet, hvis der er begrundet mistanke om ulovlige forhold, og såfremt det er foreskrevet i lovgivningen, ligesom DR vil foretage politianmeldelse, hvis det skønnes nødvendigt. DR vil, hvor der rejses krav mod DR i anledning af indhold forbundet til dit DR Login, kræve, at du holder DR skadesløs for alle krav.

Kontakt DR
Hvis du ønsker support eller ønsker at blive slettet som bruger af DR Login kan du kontakte DR via kontaktsiden eller skriv dr.dk@dr.dk eller til DR Redaktionssupport, Emil Holms Kanal 20, 0999 København K.

Ændringer i vilkårene
DR forbeholder sig ret til løbende at ændre disse retningslinjer og offentliggøre nye versioner på dr.dk. Det er dit ansvar at holde dig ajour om gældende retningslinjer. Fortsat brug af dr.dk er ensbetydende med en accept af de ændrede retningslinjer.

God fornøjelse på dr.dk

 

Send eller anbefal link

Driftstatus for DR NU

Status for tekniske fejl i DR NU

 

Driftstatus DR Netradio

Status for tekniske fejl i DR Netradio

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Hjælp > omdrdk

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.