Instruktør: Matias Armand Jordal
Norge 2000, 6 min.
Originaltitel: Fly

Wilfred har det ikke godt i skolen. Læreren ydmyger ham og klassekammeraterne griner ad ham. For at komme hjem foregiver han sygdom ved at stikke en finger i halsen og kaste op.

Hjemme står det heller ikke for godt til. Moren er alkoholiker og ligger i sengen, men da en kvinde fra Børneværnet dukker op må Wilfred bruge al sin snilde og opfindsomhed for ikke at afsløre sin mor og hans egen vanrøgt.

Wilfreds eneste store interesse er fly, og han udnytter besøget fra tilsynsværgen til at anskaffe sig den, han allerhelst vil have.

Da han får den, bruger han den til at skaffe sig en overraskende hævn.

"Fugleflugt" beskriver et barn af en alkoholiker og det voksne ansvar, som dette barn må bære. Den er oplagt at anvende i forbindelse med et tema om alkoholisme.

B ø r n   a f   a l k o h o l i k e r e 

Alkoholisme er en folkesygdom. Og samtidig et tabu. Derfor er det utroligt svært for myndighederne præcist at fastslå, hvor mange børn, der lever med alkoholiske forældre. Det anslås, at mindst 70.000 børn under 18 år lever med mindst en af forældrene, der har et alkoholmisbrug.

Mange af disse må i praksis overtage den voksnes ansvar for hjemmet, og de lever i en verden, hvor de er fanget mellem deres ubetingede kærlighed til forældrene (trods alt), frygten for at blive fjernet fra hjemmet og for at blive mishandlet fysisk eller psykisk af forældrene. Og for at blive udstødt af kammeraterne, hvis deres forældres afsløres som alkoholikere.

Under alle omstændigheder vokser de op i et hjem, hvor alkoholikerens behov er i centrum, og hvor løgne og hemmeligheder over for hinanden og over for omgivelserne er talrige.

Børnenes opvækst kan skade dem for livet, fordi de tvinges til at leve et liv i benægtelse for at holde sammen på familien. Og det kan give børnene en grundlæggende mistro over for deres egen evne til at vurdere, hvad der er sandt, og hvad der er løgn, hvilket kan føre til store problemer i forhold til identitetsdannelsen – primært i forbindelse med, at barnet også som voksen ikke stoler på sine egne følelser (hvem er jeg, når jeg ikke ved, om det jeg føler er rigtigt?).

Nogle børn kommer dog hele ud af deres barndom – især, hvis de har en ikke-alkoholisk voksen til at beskytte dem.

Alkoholisme og risikoen for både de voksne misbrugere og især børnenes liv og levned har fået de offentlige myndigheder til at (forsøge at) stå til rådighed med hjælp til alkoholikere og børn af alkoholikere. Det er bl.a. en formuleret pligt for alle offentlige ansatte at gøre de sociale myndigheder opmærksomme på en familie, hvis der er mistanke om misbrug af nogen art.

Børn af alkoholikere har ikke et særligt sæt signaler, der entydigt peger på, at de lever i en familie med alkoholproblemer. Men analyser viser klart, at børnene har højere risiko for at få en række problemer – både fysiske, psykiske og sociale problemer. Dvs. alt fra smerter over depressioner til forskellige former for adfærdsproblemer.

Forskellige adfærdsfomer bemærkes hos lærere og andre, der har med børn at gøre, som evt. signaler:

Kontaktsøgende – det kunne tyde på et behov for bekræftelse, som de måske mangler hjemme.

Utrygge (ved forandringer) – fordi de er optaget af at rutiner og regler overholdes

Observerende (antennebørn) – der i en kaotisk og angstfyldt hverdag har lært at bruge megen energi på at aflæse de voksne, og som konstant er usikre på hvilke retningslinier der gælder her og hvad der forventes af dem.

Mistænksomme – fordi de har været udsat for mange svigt og har svært ved at stole på voksne

Uens udviklingsprofil – som på nogle områder er forud for deres jævnaldrende ( vant til at klare sig selv) og på andre områder bagud (understimuleret).

Man kan hente megen information om børn af alkoholikere på nettet:

Ungerådgivningen i Vanløse kommune skriver på deres hjemmeside www.sitecenter.dk/ungeraadgivningen-vanloese/forldrederdrikker/, om alkoholikerbørns reaktioner og adfærd.

DCAA – Dansk Center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme – arbejder med Minnisota-behandlingsmodellen. Her kan man bl.a. bestille undervisningsmateriale om børn, alkohol og alkoholikere – se på hjemmesiden www.dcaa.dk under litteratur.

Og så er Anonyme Alkoholikere selvfølgelig en markant forening i denne sammenhæng. Deres hjemmeside har adressen www.anonyme-alkoholikere.dk.

Roskilde Amts ambulante team har i 1999 haft fokus på unge opvokset i familier med alkoholikere, og den afsluttende rapport kan bestilles i amtet på telefon 4632 2114.

Endelig skal det ikke undlades at nævnes, at journalisten Ulrik Holmstrup i 1994 lavede dokumentarfilmen "De tavse vidner" om børn af alkoholikere – se www.dr.dk/tv/dokument/arkiv/1994.htm

A l k o h o l i k e r b a r n e t    W i l f r e d

Wilfred er ikke i en misundelsesværdig situation. Hans mor er en hjælpeløs alkoholiker, og i skolen er han isoleret i forhold til klassen, og at læreren udleverer ham til spot og spe hjælper ikke. Eneste trøst finder han i sin lidenskab: modelflyvemaskiner.

Alt dette præsenteres i de første dele af "Fugleflugt".

Første ser vi Wilfred, der tegner en (rigtig flot) flyvemaskine i sit kladdehæfte – han er altså begejstret for fly.

Derefter: Læreren driller/håner direkte Wilfred ved at afsløre over for klassen, at den seddel, som Wilfred har med hjemmefra, er en, han selv har lavet – han udleveres – og klassens reaktion – griner ad ham – antyder hans isolation.

Denne antydning forstærkes af, at han er alene. Klassen er samlet om et undervisningsprogram på tv, men Wilfred sidder alene ved et bord.

Han brækker sig for at få lov til at gå hjem, og lærerens reaktion (eftertænksomme udtryk) er instruktøren antydning af, at der er noget helt galt med Wilfred, som han bør underrette de sociale myndigheder om.

På vej hjem ser vi Wilfred stoppe foran modelfly-forretningen og ser hans drøm – understregningen af hans fascination ved modelfly.

Hjemme sover hans mor stadig, men Wilfred sørger for morgenmad/frokost – kaffe med (meget) gin og kiks.

Da hun ikke vil give ham hans drømme-modelfly, driller han hende med ikke at ville give hende flasken. Her beskrives to typisk forhold vedr. alkoholikere og børn – dels markeres det, at barnet ved at optræde som den omsorgsfulde faktisk besidder en vis magt over moren, der omvendt virker faretruende over for ham i sit ynkelige forsøg på at få flasken. Dels hvor afhængig alkoholikere er, at det for Wilfred ikke er helt urealistisk, at han kan bytte en halvfyldt ginflaske for et modelfly til 4.500 kr. (Misbrugere vil gøre utroligt meget for at få det stof, som de er misbrugere af, eller penge til det – jfr. f.eks. narkoprostituerede).

Hermed er Wilfred præsenteret, som det han er – et typisk alkoholikerbarn. Han lyver i skolen for at dække over moren. Han udviser usædvanlig adfærd ved at gå så langt som til at stikke en finger i halsen for at få fri. Han udviser omsorg over for moren ved at lave mad til hende.


Og som vi skal se i næste scene vil han gå lang for at dække over sin mors misbrug.

For efter præsentationen starter filmen sit dramatiske forløb – nu begynder historien for alvor. En tilsynsværge tropper uventet op i hjemmet, tilkaldt af den bekymrede lærer og efter aftale med moren – men en aftale, som hun tydeligt har glemt i alkoholismens tåger. Wilfred og hans mor får travlt med at dække over hendes misbrug.

Men ikke førend den "voksne" Wilfred har presset hende til at love sig det ønskede modelfly.

Mens moren kryber sammen i klædeskabet møder Wilfred tilsynsværgen med en klassisk nødløgn. Mor er ikke hjemme – hun er på arbejde.

Jaså. Tilsynsværgen tror helt klart ikke på Wilfred, der da også virker påfaldende ligeglad – som om alt skulle være normalt. Og hun begynder forsigtigt at nærme sig sit egentlige ærinde – at undersøge om Wilfred trives.

"Ved du hvorfor jeg er her," spørger hun. "Noget med en misforståelse," mener Wilfred.

Men nej, tilsynsværgen afslører, at hun er tilkaldt af læreren "Han tror, der er problemer hjemme." I det øjeblik begynder Wilfred at opfatte læreren som den primære trussel mod sig selv og moren, og et kort øjeblik afslører han sig, da han spontant svarer: "Tror. Det ved han jo ikke." Nej, netop.

Wilfred forsøger at få tilsynsværgen ud, men hun insisterer og træder et skridt nærmere. Hun vil gerne lave en aftale med nogen, og straks udtænker den snarrådige Wilfred en imponerende plan.

Han indser, at hvis tilsynsværgen vil ringe til moren, skal hun have et nummer på morens mobil (der findes jo ikke nogen ejendomsmægler, som moren arbejder hos). Han må altså først give moren mobilen, så hun kan svare. Under påskud af at skulle finde nummeret (som tydeligt hænger på spejlet) går han ind til moren. Men tilsynsværgen har fundet nummeret og går ind i soveværelset, og det lykkes ikke Wilfred at få smidt mobilen til moren.

Wilfred får tilsynsværgen ud i gangen igen og ringer til mobilen. Den opmærksomme seer vil se, at han kun trykker seks cifre af det otte-cifrede nummer, og med den hast, han begynder at tale (den kan næppe have nået at ringe specielt ikke når det – som han siger - var en telefonsvarer, han skulle lægge besked på), er der ikke tvivl om, at han ikke har ringet til moren – hvilket tilsynsværgen med et medfølende udtryk da også afslører, at hun ved. Derfor beslutter hun at blive.

Tilsynsværgen begynder nu at tale om at tale om Børneværnet og en kontaktperson ved navn Øystein, der som Wilfred, også er vild med fly og endda har sit eget rigtige fly. Hun forsøger at vinde Wilfreds tillid, men mødes af en kold skulder. Alene ordet "Børneværnet" får ham til at stejle: "De tager børn fra forældrene."

Imens har moren – igen fordi Wilfred afleder tilsynsværgens opmærksomhed mod soveværelset – fået fat i mobiltelefonen. Og hun ringer "hjem" og skælder tilsynsværgen ud.

Tilsynsværgen giver op og efterlader sit kort med sit og Øysteins nummer til Wilfred, som bytter det for pengene til modelflyet.

Mens Wilfred bygger flyet hører han igen og igen lærerens spot over hans seddel og kammeraternes latter. Nu skal det hævnes. Og igen udviser drengen en vis kreativitet. Han fylder flyet med brændbar væske og flyver det direkte ind i lærerens hus, som begynder at brænde.

I sidste scene ser vi moren ligge døddrukken på sengen, mens Wilfred med fjernstyreren lægger sig ved siden af hende. Lydsiden er udrykningssirener. På den måde får instruktøren trods vores sympati for Wilfred understreget, at selv om vi måske forstår og føler med Wilfred, så er det en meget alvorlig situation, som han ikke i længden vil kunne klare.

Bemærk i øvrigt, at hverken læreren (trods hans ydmygelse af Wilfred) eller tilsynsværgen er beskrevet negativt. Tværtimod er de vist meget realistisk og begge med et oprigtigt ønske om at hjælpe Wilfred. Instruktørens film er altså ikke en kommentar til et omklamrende offentligt socialsystem, men er støttende over for systemet. Men samtidig er han solidarisk over for Wilfred.

Spørgsmål