Forlovelsen mellem teknik, videnskab og industri
førte også i landbruget til noget, der lignede mirakler. Der
skete store fremskridt i produktions-metoderne.
De gamle landsvin var for fede og voksede for langsomt til at de for alvor
kunne skaffe hård valuta til landet. Allerede i begyndelsen af århundredet
var landbruget gået i gang med at udvikle en moderne bacongris. Kuren
var sy-stematisk avlsarbejde.
Idealet var en lang, mager gris uden for meget rygflæsk. Og til manges
forbløffelse virkede kuren over al forventning: Svinekroppen blev
10 cm længere, der kom 4 ekstra ribben og dermed flere koteletter.
Den fremavlede gris havde brug for langt mindre foder, og den nåede
sin slagtevægt to måneder hurtigere end sin flæskede oldemor.
Lignende resultater kunne mælkeproducenter og planteavlere bryste sig af. Eksporten steg og steg; dansk Lurmærket smør og Danish Bacon blev selve symbolet på Danmark ude i den store verden.