I 1948 faldt Marshall-hjælpen som en appelsin
lige ned i landbrugets turban. Efter besættelsen var landbruget udslidt
og forældet, men over fem år modtog vi dollars og råstoffer
for 1,7 milliarder datidskroner.
Nu blev det muligt at købe de dejlige maskiner, der kunne erstatte
mange hestes og menneskers arbejde. De nyindkøbte vidundere trak i
ekspresfart det nedslidte danske landbrug i retning af effektivisering.
Bag ordningen stod den amerikanske udenrigsminister George
Marshall, som blev modtaget som en hædersgæst, da han besøgte
Danmark. Amerikanernes mål var at få det krigshærgede Europa
på
benene, at forhindre kommunistisk overtagelse og at sikre et åbent
marked - for amerikanske varer. Det var lige i tråd med den danske
socialdemokratiske regerings ønsker. Når landbruget blev mekaniseret,
blev der frigjort arbejdskraft til byerne, hvor nye industrier skød
op som paddehatte.