Årtiets store drøm var en motor, men på danskernes vej til privatbil blev cyklen i første omgang erstattet af scootere og røvskubbere. Landets første motorvej blev indviet i 1957 og symboliserede automatisk bilismens sejr over andre transportformer.
Vi satte farten op til lands og i luften, og antallet af trafikanter og forulykkede
steg massivt. Mens regeringen indførte nye færdselsregler, indledte
politiet kampagner for større færdselssikkerhed. Flytrafikken
løftede samtidig danskerne ud af provinsialismen og satte hovedstaden
på verdenskortet.