dr.dk › krøniken › 1950erne › Hjul & vinger › Egen bil

 

Ønsket om en motor

Det var med benzin som med biler. Danskerne drømte om at få begge dele, for i de første år efter krigen var benzin en mangelvare og en ny bil kun en drøm. Landets bilpark bestod næsten udelukkende af modeller fra før 1940.

De gamle biler blev pudset og gjort køreklar igen. Det var også nødvendigt. At købe en ny bil krævede, at man ansøgte Direktoratet for Vareforsyning. Her sad en streng jury og besluttede, hvem der havde de største behov, og hvem der måtte vente. I 1950 fik kun hver 10. ansøger sit ønske opfyldt. Jordemødre, læger eller handelsrejsende kom forrest i køen, fordi deres transportbehov blev anset for at være særlig stort.

Men fra 1952 kunne alle andre danskere også købe bil. Det krævede bare en god opsparing, for uden indkøbstilladelse var afgiften højere, og en ny bil kostede mere end hvad en arbejder tjente om året.

 
 
Bolignød
Sporvogne