dr.dk › krøniken › 1950erne › Hjul & vinger › Luftfart

 

Ny flyrute overhaler Amerikabåden

Kameraer, mikrofoner og skriverkarle stod klar på landingsbanen i Kastrup, da propelflyet 'Arild Viking' landede i 1952. Flyet havde klaret en revolutionerende lang tur fra Los Angeles til København - med stop i Canada og på Grønland. "Det var en helt normal flyvning", var kaptajnens kommentar til den begejstrede verdenspresse.

To år senere var ruten officielt åben og SAS indskrevet i luftfartshistorien. Med fly over nordpolen kunne rejsen til Los Angeles gøres på knapt 30 timer. En bemærkelsesværdig kort tid set i forhold til Amerikabådens sejltid på en uge - og med den var man kun 'landet' i New York.

Oprettelsen af "Nordpolsruten" var en sejr for Scandinavian Airlines System (SAS), som få år tidligere var kommet til verden i et samarbejde mellem Danmark, Norge og Sverige. Sverige havde flyene, Norge de uddannede piloter fra krigens tid, og Danmark havde Københavns Lufthavn i Kastrup.

 
 
Bolignød
Sporvogne