dr.dk › krøniken › 1950erne › Hjul & vinger › Tohjulede

 

Sexede kvinder på bagsædet

Scooteren var tidens sjove køretøj. Det engelske ord for løbehjul blev optaget i sproget, og danskerne tog straks de italienske modeller til sig. Især kvinderne bed på salgsargumenter som "Man kan godt have pænt tøj på, når man kører på scooter".

Scooteren kørte økonomisk og kostede kun en femtedel af en bil. Den var let at betjene, behagelig at sidde på, og så var der plads til to. Kvinderne havde fået et praktisk køretøj i smarte farver og design. I Italien sad signorina'erne sidelæns på bagsædet i moderigtige, lange nederdele. Det måtte man ikke i Danmark. Her vandt sikkerheden over ærbarheden. Danske frøkener satte sig overskrævs og trak op i kjolerne eller iførte sig lange bukser.

Med sit pudsige udseende var scooteren også oplagt til tant og fjas. Den blev brugt i sjove opvisninger med akrobatiske øvelser. En festlig parentes på danskernes vej fra cykel til bil.

 
 
Bolignød
Sporvogne