En gåtur gennem hovedstaden var allerede i begyndelsen af 50erne fuld af farer. Den kollektive trafik blandede sig med mere og mere privatkørsel. I København slingrede cyklister, knallerter, scootere, motorcykler og biler ind og ud mellem sporvogne, trolleyer og busser. Der var langt mellem lyskrydsene, fodgængerovergange var dårligt oplyst, og vejstriber blev først indført fra 1954.
De tilfældige parkeringer af biler, knallerter og motorcykler langs fortovet begrænsede pladsen på vejbanen. Tidens bildæk og bilernes upræcise styretøj gjorde også 'livet' på de blankslidte brosten farligt. Antallet af ulykker var stigende gennem hele årtiet.
Fra midten af 50erne blev der lagt storstilede planer om at afhjælpe trafikproblemet i København. Nye indfaldsveje, dobbelt så brede kørebaner, parkeringspladser og parkeringshuse var forslag, som langsomt blev gennemført.