dr.dk › krøniken › 1950erne › Hjul & vinger › Trafikkaos

 

Betryggende kørsel

I bittesmå biler, busser og scootere lærte børnene at holde til højre og tilbage. På de nye trafikskoler underviste erfarne politifolk i nye færdselstavler, fuldt stop og ubetinget vigepligt. Politiet lavede propagandafilm og kampagner, og færdselssikkerhed var tidens store emne i aviser og ugeblade.

Danskerne talte til gengæld ikke meget om spritkørsel. For mange bilister var det helt almindeligt at sætte sig bag rattet, selvom de havde tømt et par flasker i venners lag. Loven dikterede kun, at der skulle køres betryggende. Blev en bilist stoppet og mistænkt for at være stærkt beruset, bestod alkoholtesten i at gå på line eller sige talrækken bagfra. Det var også den enkelte betjent, som vurderede, om der var indblandet alkohol, hvis der skete en ulykke eller et trafikdrab.

 
 
Bolignød
Sporvogne