Hverdagens helt var den selvopofrende, jævne mand, som ydede en indsats ud over det sædvanlige. Kaptajn Carlsen var indbegrebet af en helt - verdensberømt i Danmark.
I januar 1952 var Carlsens skib Flying Enterprise ved at synke, men holdt
sig flydende i lang tid. Kaptajn Kurt Carlsen reddede sine besætningsmedlemmer,
men ville selv blive på skibet, så længe det endnu stod
til at redde. Skibet fik mere og mere slagside, og verden fulgte dramaet
via nyhedsudsendelser sendt fra de tililende skibe. Først i sidste
øjeblik forlod Carlsen skibet.
Da dramaet var overstået, gik Carlsens rute til Falmouth i England og videre til London, hvor der blev afholdt en festbanket. Hans egen beskedne kommentar gjorde ham til en endnu større helt i danskernes øjne: "Jeg gjorde jo bare min pligt som kaptajn", sagde han.