Efter 2. Verdenskrig stod Danmark i praksis
lige så alene
som før krigen, men i slutningen af 1940'erne
fik USA og nogle europæiske lande ideen om et
forsvarssamarbejde; Atlantpagten. Norge gik i februar 1949 til forhandlinger
om deltagelse i Atlantpagten, og kort derefter fik statsminister Hans Hedtoft
lov til at forhandle på Danmarks vegne. Sovjet protesterede flere gange
over den kommende alliance, der ikke inkluderede dem.
Den 4. april 1949 undertegnede Danmark, som et af 12 lande, Atlantpagten i Washington,
og d. 24. august 1949 trådte forsvarssamarbejdet i kraft.
Samarbejdet i NATO (North Atlantic Treaty Organisation) betød, at Danmark
måtte påtage sig øgede forsvarsudgifter og for fremtiden skulle
tage stilling til konflikter i andre lande.