USA, Sovjetunionen og Storbritannien deltog i begyndelsen af 1950'erne intenst i atomkapløbet, og i Danmark blev frygten for atomkrig en del af hverdagen.
Mens flere nationer arbejdede på at udvikle deres egne atomvåben, udviklede USA det ultimative våben: brintbomben. Den første brintbombe blev i november 1952 testet på en ø i Stillehavet. Den viste sig at være mange gange kraftigere end ophavsmændene havde forestillet sig, og den afstedkom omfattende ødelæggelser på øen.
I marts 1954 blev en Stillehavs-ø udslettet efter en brintbombesprængning, og 23 japanske fiskere blev ramt af støv fra eksplosionen. I 14 dage opholdt de sig på deres båd og spiste fisk og drak vand, der var forurenet. Da de kom i land, blev de indlagt med strålingssyge, og i september døde den første fisker af skaderne. USA lovede at holde fiskernes familier skadesløse, men ulykken fik ingen politiske følger.