Der var fest i gaden med gratis kaffe, da den forhadte kafferationering omsider blev ophævet i 1952 efter tretten lange år. Og nu kunne man endda få sukker til uden at bruge mærker.
Lige siden verdenskrigen brød ud, havde varemangel været en sur del af hverdagen. Mens husmødre stod i kø på kommunekontoret for at få rationeringsmærker til at købe sæbe, tobak og smør, ventede andre med længsel på at få en telefon eller tilladelse til at anskaffe en bil.
Selvom varerne efterhånden blev givet fri, var det meget dyrt at købe udenlandsk som nylonstrømper og chokolade. Sortbørshandlerne havde kronede dage, og danskerne lærte at bruge fantasien for at erstatte de eftertragtede varer. Unge damer malede strømpesømme på de bare lægge, der blev røget dansk tobak, og hjemmebrænderierne sydede med havens frugter.