Boligmanglen var katastrofal, da årtiet begyndte.
Der var ikke
blevet bygget boliger under krigen, og de der fandtes, var gamle og
saneringsmodne. Folketinget vedtog forskellige love, der gjorde det
attraktivt at bygge, men der var mangel på både
byggematerialer og arbejdskraft.
Efterhånden kom der dog nye boliger til; det moderne, almene
boligbyggeri. De nye lejligheder var moderne og indrettet til 1950'ernes
kernefamilie. Men centralvarme, eget køkken og bad gjorde lejlighederne
alt for dyre.
Boligmanglen holdt de unge fra at flytte hjemmefra. De der
ville have privatliv i parforholdet, måtte gifte sig. Mange steder var ægtestanden
et krav, hvis man ville leje en bolig.
De boligløse måtte ty til skurvogne og kolonihavehuse.
Hver større by havde husvildebarakker – og de var ikke byens
stolthed.