Hvorfor nøjes med at drømme om egen lejlighed, når
man kunne bygge eget hus – for lånte penge? Velstanden kom inden
for rækkevidde, især da det blev muligt at tage statslån
til sit nye hjem. Nye byggematerialer – ærkedansk sand og grus
blev til betonelementer – gjorde det billigere at opføre de
nye elementhuse. Ideen var, som så meget andet, amerikansk. Byggemetoden
var så enkel, at de ufaglærte arbejdere også kunne
hjælpe til med at afskaffe manglen på boliger.
Boligdrømmen
havde sin pris. I starten af 1950'erne betalte familierne 50-150 kroner
for en lille lejlighed. I slutningen af årtiet
steg prisen til flere hundrede kroner for en nybygget lejlighed eller
et hus i forstæderne med eget bad, toilet og et moderne køkken.
Prisen blev betalt af begge ægtefæller; husmoderen tog
udearbejde – så blev der også råd til bilen.