Mottoet i starten af 1950'erne var "Det kan kun blive bedre".
Det gjaldt også danskernes sundhedstilstand. Mangelsygdomme forekom stadig,
især på landet hvor kosten afhang af køkkenhavens bidrag.
Samfundet følte et stort ansvar for, at alle borgere fik de bedste betingelser
for et bedre liv. Det oplevede skolebørnene med skolebespisningen. Leverpostej-madder
og mælk blev ledsaget af levertrantabletter. Hygiejne var ikke et stort
sundhedsproblem, men det var vanskeligt og dyrt at få sit lørdagsbad
, så her var badeanstalterne en hjælp til alle dem uden eget bad.
Nogle tog bad ugent-ligt, andre sjældnere, men alle gik i bad før
jul.
På moderne skoler var der badning på skemaet for dem fra de fattige
kvarterer. Drengene stod på række med træuld, sæbe og
en balje koldt vand, og så skulle der skrubbes, til man blev lyserød.