Hvorfor var valutabalancen så vigtig?
Det kan forekomme mærkeligt at valutaspørgsmålet
fyldte så meget i 1950'ernes politik. Men i efterkrigstidens
Danmark var især dollar en mangelvare som måtte rationeres.
Ville man hente udenlandske varer til Danmark, skulle man søge
Valutacentralen om tilladelse, og den var næsten umulig at få,
hvis ikke der var tale om helt nødvendige varer. Benzin og
gummi er eksempler på varer, som det var nødvendigt at
importere. Den eneste måde at skaffe udenlandsk valuta til landet
var at eksportere varer, for eksempel bacon. Problemet med valutaknaphed
blev mindre fra 1957 da fælles-markedet - forløberen
for EU - gjorde det muligt at handle i D-mark i stedet for dollar.